Realtime rollespil – Eye of the Beholder

Eye_of_the_Beholder_I_PC_boxTil Fastaval 2016 har jeg fået den ide at sætte computerspillet Eye of the Beholder op som rollespil. En del af planen er at køre det som realtime-rollespil. Men først lidt baggrund, derefter noget om, hvordan regelsystemet kommer til at fungere, og nogle af de udfordringer, jeg mangler at få løst.

I brætspil er realtime elementer kendt fra blandt titler som Galaxy Trucker, Time n Space, Space Alert, Wok Starz, Mondo, Royal Tumult, XCOM, Escape: Curse of the Temple og flere til. Generelt bygger det på, at spillerne tager deres ture samtidigt, at de handler inden for et vist tidsrum, og at de skal gøre tingene på tid. I Galaxy Trucker bygger man rumskibe om kap med hinanden ud fra en fælles pulje, i Royal Tumult indkræver man skatter simultant fra bønderne, i Wok Starz skal man koordinere serveringen af mad for kunderne i familierestaurenten inden for 20 sekunder, og i Time n Space har man 30 minutter til hele spillet, og hver gang man vil foretage en handling planter man et timeglas på 2 minutter på action-feltet, og når sandet er løbet ud, må man foretage handlingen, og så forsøger man at koordinere flere timeglas på en gang, så man kan foretage sine handlinger med så lidt tidsspild som muligt.

I rollespil er der fra den spilmekaniske side ikke den samme form for realtime-elementer i spillet, selvom jeg har leget med elementer af det i Periiden: TekGardisterne og i mit Space Hulk-bidrag til Imperiet 40k antologien. Dertil er der Kineserier i form af scenariet Wong Feis kro.

Eye of the Beholder

Commission and Letter of Marque:

The document is a binding commission of service to the lords and soverein City of Waterdeep. The bearers of the this document are agents of the lords of Waterdeep and are granted full rights of passage beneath The City of Waterdeep. Any who woulf dare interefere risk the full penalty of our wrath. Information has been presented to us that there is a plot afoot in our city. Evidence points to the sewers that run beneath Waterdeep. We have no information about the exact nature of the threat, but we feel the urgency is grave. We commission you to find the nature of the danger, and destroy it if you are able.
You are granted full rights of marque. All treasures, artifacts, or other valuables are yours by right of conquest. This writ is made legal and binding by our mark on the fifth day of Marpenoth in The Year of Shadows.

Med denne dokument i hånden går man ned i kloakerne i Waterdeep og finder stadigt dybere ned, men tilbage til spilmekanikkerne. Kort og monstre vil være baseret på computerspillet, så kan du huske vejen gennem hulerne, har du et forspring (og ikke snyde og hente tingene fra nettet!).

Eye of the Beholder er et dungeon crawl computerspil, hvor en spiller styrer et party af 4-6 karakterer ned gennem en dungeon. Der er døre, der skal åbnes med knapper, trykplader, nøgler og muskelkraft, der er teleportere og illusoriske vægge, og der er monstre, der skal besejres overvindes, og skatte, der skal samles op.

Eye of the Beholder (DOS)Kampene foregår realtime i den forstand, at hver gang et angreb er foretaget, så går der X sekunder førend sværdet kan svinges igen, og samtidig med angriber fjenden med Y’ende sekund. Spells er memoriserede, så de kan spenderes Z gange, inden man er nødt til af campe i et døgns tid for at få dem igen.

Der er en manøvre-form i spillet i form af, at man rykke væk fra monstre. Ens party og alle monstre fylder et ‘felt’, og kun når man står op af hinanden, kan man angribe i nærkamp (og ens party er arrangeret i party-order, så kun de forreste kan angribe i nærkamp, mens de bagerste kan bruge spells og missilvåben – alle missilvåben har ammo-begrænsninger, hvorefter man skal hen og samle ammunitionen op).

Udfordringen er at oversætte denne ramme til rollespil, og tage højde for tid, man har at spille rollespil i. Et er at sidde klistret til skærmen i 10 timer tre dage i træk og gennemføre et spil, et andet er at sidde og spille et scenarie på fire timer på en con. En konsekvens er at kampe skal gå stærkt, for i modsætning til kampagne-spil, hvor man kan mødes gang hver eller hver anden uge og spille rollespil i 3-6 timer, så gælder det ikke for con-rollespil, og hvor en kamp i kampagnespil kan opsluge en del af spiltiden, går det ikke an i samme omfang på en con.

At oversætte Eye of the Beholder

Computerspillets form skal oversættes til rollespil, og til en form, der passer ind i connens format. Tid kommer til at være en central faktor i dette, og her kommer realtime-elementet ind i en stor grad.

Normalt er kampe i rollespil en større procedure med fastsættelse af initiativ, valg af handlinger, kasten med terninger og determinering af udfaldet af terninger, og hektisk action, der tager sekunder i fiktionen tager minutter blandt spillerne.

Eye of the Beholder kommer derfor til at anvende timeglas. Udgangspunktet er et stort timeglas på en time, som vendes fire gange. Det er den tid, der er til at gennemspille hele scenariet (scenarier på tid er faktisk en gammel praksis, når det gælder D&D på conner, hvor man i 70’erne og 80’erne – og måske op i nyere tid også? – skulle gennemføre et scenarie på kort tid, og løse opgaver og udfordringer hurtigt og effektivt (og derfor var der et forbud blandt spillerne mod at ‘rollespille’, det tog tid. Det her var turneringsspil med mål om at komme hurtigt og bedst gennem scenariet).

Jeg overvejer, om alle grupperne skal spille i samme fælles område, så de har et og samme timeglas at forholde sig til, og så de kan høre, hvor langt deres konkurrenter er nået.

Kamp: Når monstre dukker op, må spillerne rulle deres 20-sidede terninger alt det de vil (men terningen skal ligge stille, inden man tager den, og man må kun bruge en terning).
Hver gang man rammer, må man fjerne en skades-brik fra monsterpuljen, og når monsterpuljen er tom, er monstret dødt. Forhåbentlig kan en kamp håndteres på under et minut for de fleste møder.

Hver gang der er gået X sekunder, kan spilleder med dele skade til gruppen, og en spiller afhænder en livspoint markør. Når der heales, tager healeren en livsmarkør og returnerer den til den sårede spiller.

Det er kun karaktererne i front, der kan blive skadet (men monstre kan angribe fra andre vinkler, så andre i gruppen kan blive såret, og gruppen er nødt til at vende sig om – Shades of Space Hulk), og det er kun karaktererne i front, der kan angribe i nærkamp.

Karaktererne bagved kan bruge afstandsvåben, men de afhænder en ammo-markør for hvert angreb, og de kan samles op efter kampen.

Spells: Enten har en spell en spontan effekt (magisk missil), der automatisk gør skade, eller den giver an bonus, der varer x minutter, ved at spilleren vender et timeglas om.

Hvile: Hver gang man ønsker at generhverve spells, må man hvile, og det koster rigtig tid – men er så der, man kan rende efter kaffe og gå på toilettet.

Parlay: I modsætning til Eye of the Beholder computerspillet kan man i Eye of the Beholder rollespillet snakke med monstrene. En spiller kan aktivere parlay på samme måde som angreb foregår, man ruller løs, indtil der er et succesfuldt Parlay-resultat, og derefter standser man resten af gruppen fra at angribe. Hvis de indvilliger i ikke at angribe, kan man nu snakke med monstret.

beholder2Manøvrer: I computerspillet kan man flytte hele sit party, og de flyttes et felt af gangen som gruppe, og med det kan man rykke gruppen ud af nærkamp og hele tiden holde sig på afstand, mens man bombarderer fjenden med missiler og trolddom (som er pokkers vigtigt i kampen mod edderkopperne, hvis giftangreb hurtigt kan blive enden på gruppen).

Manøvre, bevægelse og eventyrpoint: Manøvrer og bevægelse gennem hulerne har jeg ikke helt fundet en model for endnu. Det ‘lette’ ville være at trykke hulerne, som baner man kan flytte figurer rundt på, men det er dels meget omstændeligt, og dels fjerner det elementet af, at banerne er ukendte, og at man ikke har andet kort, end det man selv tegner, og ellers hjælper spillet kun med et kompas.

Level-systemet kommer til at følge Hinterlandet-modellen, hvor man får Eventyrpoint for udforskningen af områder i stedet for at banke monstre, så det belønner spillerne for at presse på og komme gennem banen frem for at banke alt, der bevæger sig, men hvordan håndteres det i spillet?

Bevægelse, udforskning, manøvrer og søgen efter hemmelige døre er lige nu den primære udfordring. Hvordan skal det håndteres? Forslag er velkomne.

Bemærkning: Rent spilmekanisk bygges spillet op over reglerne fra Hinterlandet, som er en klon af D&D med en række tweaks, så det blandt andet kan spilles hurtigt, opfordrer til udforskning og til at rollespille udforskningen.

Andre forslag og ideer til at rollespille Eye of the Beholder? Kom gerne med dem!

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: