[4. dec] Rollespil i 2010’erne: Torchbearer

Billedet i denne del af kalenderens forside er en befæstet middelalderby under nymånens skær. Lågen dækker byen, og åbnet afslører den en halving med en fakkel i hånden og en bog i den anden. Bag halvingen er et flammende hjul. Bogen er Torchbearer.

Luke Crane begyndte for flere år tilbage at arbejde på sit rollespilssystem, og det blev udgivet under titlen Burning Wheel tilbage i 2002, og der har været sporadiske udgivelser til spillet lige siden. Seneste version af spillet er Burning Wheel Gold (2011), som fik et supplement i 2016. I 2006 kom afstikkeren Burning Suns, som brugte overordnet set samme regelsystem, men byggede nu på universet fra tegneserien Iron Empires. I 2009 blev det til endnu et tegneserie-samarbejde, da rollespillet Mouse Guard udkom, som er baseret på tegneserien af samme navn (og som stadig bliver udgivet). Generelt for alle versioner af spillet er, at det bruger en pulje af 6-sidede terninger, hvor 4’ere tæller som succeser, og man skal rulle mindst en succes. Når sværhedsgraden stiger, skal der rulles flere successer. Det er kernen i systemet, og man skal ikke sidde og rumstere med en masse modifiers. Til gengæld er Burning Wheel-systemet er system med en masse overbygninger, der løfter en simpel engine op til et meget tungt og omfattende regelssystem, og for noget, der klassificeres som et indie-rollespil, har Burning Wheel en meget tyk regelbog. Noget af det særlige ved systemet er, at man forbedrer sine færdigheder ved at have X succeser og Y fejlede forsøg, og man kan (under rette forhold) bruge sine karaktertræk til at opnå succeser eller fejle (mod at man modtager en kompensation til senere glæde). Kamp er specielt, fordi man planlægger tre ‘træk’ af gangen, og så sammenligner man ens manøvre med modpartens manøvrer, da det former bonusser og effekter i forbindelse med manøvrerne.

Torchbearer blev lanceret via kickstarter, og det udkom i 2013. Det er en spin-off, som tager udgangspunkt i OSR-bølgen, og i lighed med Dungeon World forsøger man at ramme hulekravle-stilen uden at anvende en variant af D&D-reglerne (som f.eks. Castles & Crusades og Black Hack gør). Torchbearer bygger videre på elementer fra Mouse Guard, som er en variant af Burning Wheel. Karaktererne, man laver, er opbygget som arketypiske D&D fantasy-karakterer, men i lighed med Burning Wheel har alle karakterer nogle idealer og overbevisninger, som får karakteren til at vokse, når man spiller efter dem, men det er i Torchbearer koblet op på et levelsystem for at minde mere om D&D.

To ting er med til at markere Torchbearer som noget særligt. Det ene er dets encumbrance system, som er fint abstraheret og en aktiv del af spillet, hvor man har felter på karakterarket som udfyldes eller krydses af alt efter, hvad man har erobret og slæber rundt på, og da det handler (blandt andet) om at vinde skatte, betyder det noget, hvor meget man kan slæbe rundt på (uden at det bliver til et bogføringssystem; det er trods alt abstraheret), så encumbrance er en aktiv del af spillet. Det andet er dets fakkelsystem, som er det, der navngiver spillet, hvor alle aktiviteter koster tid eller rettere lys, og mængden af tid, man har til at udforske, er betinget af mængden af lys, man har. Der er således en timer indbygget i missioner, som former de ting, man kan gøre undervejs i udforskningen.

Torchbearer er således et stærkt struktureret system, som reducerer forberedelsestid for spilleder, og udstikker klare retningslinjer for spillerne for, hvordan de interagere med fiktionen, når de drager ned i dybet, og hvordan det omregnes i tid og ressourcer. Samtidig er det et system, hvor karakterernes personligheder og det, som de tror på, kommer i centrum (dvs. i modsætning til D&Ds aligments, så spiller overbevisninger en central rolle i både Torchbearer og dens søskende). En af de charmerende ting ved Torchbearer er desuden et nordisk vibe i en del af settingmaterialet, som skyldes Luke Cranes makker, Thor Olavsrud. Selvom Torchbearer reglerne er simple i forhold til Burning Wheel kræver de en vis grad af investering fra spillerne, og mere tricky er Torchbearer et kampagne-orienteret regelsystem, hvor systemet forventer, man spiller det 6 eller flere gange.

Torchbearer er en spændende måde at få blod på tanden, spille gritty fantasy og lade karaktererne kæmpe for deres overbevisninger.

De åbnede låger:

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

24 kommentarer til “[4. dec] Rollespil i 2010’erne: Torchbearer

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: