Dark Sun 4th edition: Episode 1 Intro-kamp

Vi har sat gang i en ny kampagne, hvor vi for en tid spiller Dungeons & Dragons, mere specifikt D&D 4th edition og endnu mere specifikt Dark Sun.

Dark Sun er D&Da post-apokalyptiske Mad Max kampagne, hvor vand og metal er ekstreme mangelvarer, hvor alle har mentale kræfter, hvor insekter på størrelse med huse bruges som trækdyr, og hvor trolddom dræner liv fra sine omgivelser og forvandler planteliv og smådyr til støv. De få overlevende bystater regeres af troldkonger, som skænker trolddom til deres præsteskab af ordenshåndhævere.

Sidst jeg spillede Dark Sun, var med Advanced Dungeons & Dragons 2nd edition reglerne. Denne gang er det med D&D 4th edition reglerne (2008-2014), og sidst jeg spillede med dem var i xxxx-kampagnen.

Rollespil på fast forward er et af stikordene for kampagnen. Vi spiller for at prøve 4th edition systemet, hvor det er stærkest, og det bliver dets kampe, og vi har planer om at stige levels hurtigt, så vi får prøvet høj-level siden af 4th edition (sidste høj-level eksperiment var med D&D basic).

Første episode

Karaktererne har vi lavet, undertegnede spiller en human psion, og vores første scenarie udspiller sig under rejsen med en karavane mellem to bystater. Vi er på vej mod Tyr, hvor oprørere har væltet troldkongen, da vi ude på en slette bliver ramt af en obsidian storm, hvor knivskarpe obsidian fragmenter skærer gennem alt. I ly af nærliggende klipper overlever vi stormen, og tilbage ved de ituflåede rester af karavanen er små humanoide øglefolk ved at plyndre den for forsyninger. I en barsk verden uden mange forsyninger bliver kamp uundgåeligt.

Kampen udkæmpes, den er hård, og trods det er et regulært intro-encounter, er sejren ikke givet på forhånd. Efter kampen samler vi forsyninger, og gruppens Veiled Alliance magiker finder den mystiske pakke, som han ved skal bringes til ordenen i Tyr.

At spille 4th edition

Nu når vi til det, der er det interessante, nemlig det at spille 4th edition igen.

D&D 4th edition er og var udskældt. Dengang og nu for mig er det systemets entydige vægtning af at spille med figurer og hvordan alt er tænkt i relation til kamp (f.eks. at karakterers speed er angivet i antal felter, og kræfters anvendelse er tænkt i relation til kampe (såsom encounter powers)). Det gør denne del godt, men det fastlåser også spillet i en bestemt spilstil.

Pludselig blev det relevant at tælle felter og og lave taktiske manøvrer, hvor man lige præcis skubber en modstander et felt med et kampbrøl, så modstanderen står tæt nok med to af dens allierede til at alle tre kan rammes af en area effect. Komboer af forskellige kræfter bliver også vigtige, så barden markerer fjender, så når de markerede rammes, healer man, og barbaren har en stribe evner, der udløses, som en kædereaktion, når denne fælder fjender, så vi andre sigter imod at reducere deres hit points.

Kamp bliver dominerende for aftenens spil, da kampe bliver hovedaktiviteten, og rollespil klemmes ind mellem kampene – men det vidste vi ville blive en del af spiloplevelsen.

Det tog nogle øjeblikke førend det gik op for mig, hvor forskellen mellem 4th edition og de andre udgaver, som jeg har spillet de sidste par år (basic, advanced, 5th, Dungeon Crawl Classics, Hinterlandet). Forskellen ligger i, at vores spil er blevet til et kooperativt brætspil (Pandemic, Descent etc). Vi koordinerer og snakker sammen, vi assisterer hinanden, og vi prøver at udløse forskellige powers. En deltager har rollen som administrator, som håndterer fjenderne og styrer hindringerne.

Alt i alt er det hyggeligt, men fra et rollespil-/brætspilssynspunkt nærmer det sig mere oplevelsen af et kooperativt brætspil end en rollespilsoplevelse. Vi har stadig fordelen af at have en aktiv GM, som kan fortælle os, hvad der sker og bruge fjenderne på en levende måde, end et brætspil, hvor en spiller læser scenarie oplægget højt og spillets KI styrer monstrene (som feks Folklore: The Affliction, Gloomhaven, Mice & Mystics, Aliens: Another Glorious Day in the Corps).

Vi har specifikt valgt denne rollespilsoplevelse, og det er kun, fordi den er undtagelsen til det rollespil, jeg ellers spiller, at jeg kommer til at spille en kampagne i det, men det bekræfter også, at intensiv brug af figurer i rollespil ikke fænger mig på den lange bane, og 4th edition og lignende systemer transformerer min rollespilsoplevelse til en kooperativ brætspilsoplevelse.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Rollespil. Bogmærk permalinket.

7 svar til Dark Sun 4th edition: Episode 1 Intro-kamp

  1. Thomas Jakobsen siger:

    God fornøjelse med det. Jeg ser selv mange ligheder i spiloplevelsen mellem DnD4 og Pathfinder 2nd ed.
    Altså, at det i bedste fald bliver til et kooperativt brætspil. I værste fald til et overkompliceret figurspil.
    I begge tilfælde (brætspil/figurspil) vil jeg selv hellere spille “the real deal”* fremfor den mellemform som DnD4/P2 er.
    Men jeg kan da også godt se, at hvis man synes den form for spil er sjovt, så er de jo på deres egen vis fine systemer.

    Vh Thomas

    *) I genren “taktiske figurbrætspil” vil jeg meget hellere spille HeroClicks eller oldgamle Gunslinger.
    Men jeg er jo i endnu højere fiurspils-spiller, og kommer altid til st savne de elementer der er med lækkert terræn og malede figurer (og ofte meget simplere og mere elegante regler) der er i figurspil.

    Liked by 1 person

  2. ryanrohdehougaard siger:

    Hvis I orker lidt mere, kunne I skimme Madness at Gardmore Abbey ved lvl 6. Den regnes blandt de bedste moduler, der er lavet til D&D på tværs af versionerne.

    Liked by 1 person

  3. Pingback: Theory review #84 – ropeblogi

  4. Morten Greis siger:

    Sjovt du nævner PF2, for nu hvor jeg tænker over det, så var min ene oplevelse med PF2 meget i samme retning.

    For nogle tror jeg det kan være en meget afslappende måde at spille rollespil på. Det er mere fleksibelt end computerspil og det er skræddersyet af en GM, som sætter kampe op og som guider spillerne fra kamp til kamp.

    Like

  5. Morten Greis siger:

    I første omgang er fokus alene på Dark Sun gennem 4th edition vinklen, så der passer Gardmore ikke ind.
    Til gengæld så er Gardmore en jeg har set flere referere til som værende rigtig god, så jeg bliver nok til at læse den for at se, hvad der er om snakken.

    Like

  6. ryanrohdehougaard siger:

    Der er et Deck of Many Things…

    Like

  7. Morten Greis siger:

    Uh, det er jo altid godt.

    Like

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.