DragonLance – Shadow of the Dragon Queen

Første gang DragonLance udkom til Dungeons & Dragons var i 1984. Nu 38 år senere er en ny kampagne udkommet: Shadow of the Dragon Queen.

Bogen er udgivet i overgangsperioden mellem D&D Next og One D&D omtrent en måned før OGL-misæren bragte D&D i mainstream medierne på en ny og kedelig måde, og den indeholder en præsentation af DragonLance verdenen, regler for at skabe karakterer i DragonLance og en kampagne, der følger Dragekrigen introduceret tilbage i scenariet Dragons of Despair (1984). Du kan høre, hvordan første scenarie forløber i podcasten Han Duo rollespiller DragonLance.

Shadow of the Dragon Queen er en setting guide, der præsenterer Krynn og dens folk, samt introducerer materiale til at lave karakterer med ophav i Krynn. Dertil er der en kampagne, som udspiller sig i et hjørne af Krynn, der er ved at blive rendt over ende af dragehærene, samtidig med at hændelserne i den klassiske kampagne finder sted. Til kampagnen er de obligatoriske nye monstre og NPCere appendiks samt appendiks med nyt udstyr og magiske ting (og det er lidt fjollet, for bogen introducerer et nyt folk, man kan spille i spillerkapitlet, men deres særlige våben er omme bagi sammen med de nye magiske ting – et godt eksempel på at firkantet organisering af bogen har vejet tungere end brugervenlighed).

Sammen med bogen er der udgivet et særligt DragonLance brætspil. Brætspillet er et scenariedrevet kooperativt brætspil med 12 scenarier for 3-5 spillere, hvor man spiller helte på en slagmark. Ideen er at man på bestemte tidspunkter i kampagnen finder brætspillet frem og spiller et scenarie. Hvorvidt brætspillet er interessant at spille uden for kampagnens sammenhæng eller om brætspillet kan bruges som værktøj i andet end Shadow of the Dragon Queen er uvist (i skrivende stund er udgivelsen af spillet i Europa udskudt med et par måneder, så mens bogen er ude, er spillet ikke; dertil udgives spillet (på nuværende tidspunkt) ikke separat fra bogen, så et køb af brætspillet inkluderer et køb af bogen med alternate art cover #2, og jeg har hverken interesse i at erhverve endnu et eksemplar af bogen eller adgang til spillet, så jeg kommer ikke nærmere ind på det her, andet end at der er bogen refereres til, hvornår man skal spille et kapitel i spillet).

Spilmekanisk positionerer bogen sig i overgangen mellem nuværende og kommende regelsæt til D&D. Det ses i spillerkapitlet ved introduktionen af kendar folket, som er nyt væsen, man kan spille, og hvor fordelingen af stat modifiers følger den flydende model introduceret i Tasha’s Cauldron of Everything. Dertil er der de nye baggrunde (troldmandsordenen Den højeste magis orden og De tre solamniske ridderordener), som nu inkluderer en feat samt en regel om at eksisterende feat-løse baggrunde får tilknyttet en bonusfeat (toughness eller skilled). Dette synes at forvarsle den kommende opdatering af D&D reglerne, som gerne skulle være bagudkompatibel.

Blandt de sjove ting er et forsøg på at koble de gamle regler for trolddom fra DragonLance ind i D&D-settingen, og et forsøg på at afgrænse DragonLance til at fokusere på de elementer, som var en del af settingen dengang (dvs. ingen tieflings eller dragonborn). Det udstiller også, hvor meget jeg savner at Wizards tør gør de forskellige D&D-verdener markant forskellige med hver deres særlige form for trolddom, sære folk, eksotiske klasser osv (som f.eks. hvis man sammenligner Al-Qadim med Red Steel med Birthright med Spelljammer med DragonLance med Dark Sun, så er der markante forskelle til samme system).

Historieløse DragonLance

Shadow of the Dragon Queen er skrevet uden at involvere nogle af de oprindelige designere, og der kan være alle mulige corperate grunde til det valg, men det sære ved bogen er, at der ikke bliver nævnt med et ord den lange forhistorie, som DragonLance har. Der er intet om scenarierne, setting supplementer, tegneserier, musical, tegnefilm, brætspil eller de omtrent 100 romaner, der er skrevet, hvoraf nogle er just blevet udgivet.

Da Wizards udgav Spelljammer var der heller ikke en reference tilbage til det gamle Spelljammer materiale, men der havde heller ikke været udgivet noget officielt i flere årtier, og verdenen har ikke samme pondus som DragonLance har. DragonLance har derimod både sin verden og sin store overordnede historie (ligesom Star Wars rollespillet både har Star Wars universet og Skywalker sagaen), og Shadow of the Dragon Queen beskriver de første år af Dragekrigen og en række lokationer og begivenheder, som spiller en rolle i den første romantrilogi og i de første mange scenarier, men forhistorien er renset for både referencer til det tidligere materiale og til hovedpersonerne (med undtagelse af Kitiara og Soth, der nævnes i forbindelse med deres rolle som hærførere for dragehærene, men ikke for deres optræden i førnævnte forhistorie).

DragonLance er på den besynderligt historieløst. På den ene side vil man gerne bruge verdenen og dens oplæg til en kampagne, men samtidig med vil man ikke nævne eksistensen af det materiale, som det bygger på. Mere sært bliver det i kampagnen, hvor man på det ene plan gerne vil anerkende de tre særtræk, som former de første scenarier til DragonLance men man samtidig betragter dem som værende så almindelig viden, at det hele gøres på skrømt.

De tre træk er 1) ingen har set drager i tusind år og ingen regner med at eksisterer, 2) draconians er en helt ny og ukendt fjende og 3) de gamle guder, som skænkede præster trolddom, er borte og ingen klerke kan benytte formularer. De to sidste særtræk bliver ‘løst’ i kampagnens prolog, og det førstnævnte punkt bliver der ikke gjort noget ud af.

Det ærgerlige er, at en kort introduktion til DragonLance kunne have løst den første anke, og den anden kunne scenariet være dristig nok til at udnytte bedre i stedet for at antage at det er almindelig viden. I stedet for at introducere spillerne for nogle af DragonLances mysterier i spil, springer man hen over dem. Det er en forspildt chance.

Kampagnen Shadow of the Dragon Queen

Kampagnen strækker sig over en række kapitler, der fører spillerne fra level 1 til 11, og der er brugt tydeligt angivne mile stone levels, hvor det er specifikt angivet, hvornår man stiger level.

Det fede ved kampagnen er, at den udspiller sig samtidig med den klassiske DragonLance kampagne, hvor man følger begivenhederne på et af de andre kontinenter, hvor dragehærene også er i gang med at invadere. Det er en god brug af settingen, men det skaber som nævnt før den udfordring, at f.eks. mysteriet om de gamle guder køres ud på sidelinjen, fordi det kun løses i den gamle kampagne men ikke i den nye. En anden ulempe er kampagnens slutning, som bliver kun delvist forløst, fordi den store historie bliver håndteret i den oprindelige kampagne og denne sekundære kan derfor ikke afslutte noget større, da det gøres andetsteds (med en parallel til Star Wars svarer det til at spille en historie samtidig med Return of the Jedi, men hvor alle de store begivenheder er i Return of the Jedi fortællingen og den parallelle fortælling kan ikke resultere i at Kejseren og Darth Vader og Dødsstjernen overvindes, så man må stille sig tilfreds med at besejre en general og ødelægge et par Star Destroyers, men uden at det påvirker Imperiet).

I indlægget om Spelljammers kedelige begyndelse påpegede jeg grundlæggende fejl i scenariets opstart og angav, hvordan flere dele snildt kunne reddes. Derfor var glæden stor ved DragonLance kampagnen, da den har en langt bedre og langt mere interessant begyndelse:

Tre intro-scener spilles med karaktererne delt op, så spillerne alt efter deres overordnede klassetyper introduceres for forskellige sider af verdenen og problemstillingen. Kriger-typer møder en karavane overfaldet af ukendte fjender, og de får en forsmag for hvem fjenden er. Præstetyper har en ånderejse eller drøm, som bringer dem i kontakt med de sande guder, og trolddmandstyper skal bestå deres første lærlingeprøve.

De tre intro-scener fungerer som tre vignetter til DragonLance, og det er fedt. Scenen for troldmandslærlinge får præsenteret optagelsen til Den højeste magis orden, hvilket var noget, som den oprindelige kampagne ikke gjorde (fordi Raistlin allerede var indviet), og den er et smukt eksempel på, hvordan man kan udfylde nogle af de huller, som den oprindelige kampagne efterlod sig. For præsterne er det trist, at det hele overstås med en vision, hvorefter guderne er tilbage og alt kører som det skal. Det er ærgerligt, at dette møde ikke får en større rolle i kampagnen, og det betyder, at en kampagnens bærende motiver mister sin betydning. Den tredje tråd for krigertyperne er som sådan en fin introduktion til invasionen, men hvor det i det oprindelige scenarier var et overfald begået af gobliner i en søgen efter en mystisk stav, så er det her blot en kamp med nogle draconians, der netop har dræbt nogle soldater. Der er således ikke tid til at etablere idéen om en mystisk fjende og endnu mindre idéen om en de mystiske draconians, hvorfor det bliver vanskeligt for spillerne at skelne mellem draconians som dagens monster og draconians som kampagnens mystiske fjende.

Med andre ord er oplægget til kampagnen et kærkomment eksempel på, hvordan det kan gøre i D&D, men den forspilder nogle centrale mysterier i verdenen for hurtigt at komme frem til det, den hellere vil handle om, og det er invasionen, og hvordan det opfordrer til at man køber DragonLance brætspillet (som ikke udkommer samtidig med bogen, og som ifølge Wizards pt kun kan købes som en pakkeløsning bestående af bog + brætspil, så hvis man allerede har købt bogen, bliver man nødt til at købe den en gang mere).

De næste dele af kampagnen

Herefter drages karaktererne ind i hovedhistorien, hvor de er i en region, som bliver løbet over ende af fjenden. Der er kampe på slagmarker mod fjenden (og der er et hæderligt forsøg på at simulere det kaos, som er på slagmarken, men det har en tendens til at blive lidt abstrakt i sin opsætning), og man skal standse skurken fra at udføre sine onde planer – men uden at kampagnen kan få en egentlig afslutning, for skurkens skæbne er allerede kendt og afdækket i den oprindelige DragonLance-kampagne, og man kan derfor ikke spille en afslutning her. I stedet stopper historien halvvejs med en delvis sejr.

Summa summarum

Det er kærkomment at se DragonLance vende tilbage til Dungeons & Dragons. Der er mange gode idéer i bogen og en spændende måde at introducere spillerne for kampagnen. Samtidig med er det slet historieløst, hvor bogen både gerne vil bygge på det klassiske DragonLance materiale samtidig med at det ikke må nævnes med et ord. Det betyder også at settingens særlige elementer bliver tabt, da man gerne vil nævne det men ikke lade det have nogen betydning.

Det gør også, at det er en kampagne, som jeg ender med at være ligeglad med. Jeg er ikke inspireret til at spille den. Den har ikke vakt min interesse, og jeg står derimod med en lyst til at spille de oprindelige scenarier, og måske vil jeg stjæle en dungeon eller et koncept eller en NPC fra Shadow of the Dragon Queen, men spille Shadow of the Dragon Queen har jeg ikke fået lysten til.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

4 kommentarer til “DragonLance – Shadow of the Dragon Queen

  1. Tak for anmeldelsen Morten.
    Som mangeårig Dragonlance fan, var jeg jo fristet til at købe den nye kampagne.
    Men jeg har været skuffet over alle de andre kampagner, jeg har købt. Og nu er jeg rimelig sikker på, at det heller ikke er denne gang, det lykkedes dem at udgive en kampagne, som er værd at spille. Suk.
    Nå, men i det mindste var det underholdende at læse din anmeldelse. Selvom du gerne måtte have gået mere til stålet.

    Like

  2. Jeg havde oprindeligt planer om at gå dybere ned i teksten. I efteråret fik jeg erhvervet mig en næsten komplet samling af DragonLance moduler, og med den nye udgivelse på vej, var jeg tændt på at spille DragonLance igen. Hele det momentum døde ud i takt med at jeg læste bogen, og et stykke inde indså jeg, at jeg ikke kom til at spille DragonLance lige med det samme. Den nye bog var kedelig, og den havde ikke værktøjerne til at konvertere DragonLance til godt 5e rollespil.
    Uden en interesse for bogen (og da det ikke er et anmeldereksemplar), blev det for meget en sur pligt at pege på svagheder og mangler i bogen, hvorfor jeg ikke er gået til stålet, som jeg ellers gerne gør.

    Like

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: