Dungeons & Dragons er et fantasy rollespil, som nu har over halvtreds år på bagen, og det er ikke et, men flere forskellige fantasy-rollespil, som måske bedst forklares gennem termen Dungeons & Dragons-ish. Så selv om vi ikke spiller det samme D&D, så spiller vi alle D&Dish.
Dette er D&Dish
D&Dish er en underkategori inden for fantasy rollespil, og kategorien spænder over mange former for D&D regler, D&D verdener og D&D spilstile.
Dungeons & Dragons som kategori dækker over d20-baseret, class/level-funderet pass/fail task-resolution system i en setting, hvor hovedpersonerne er omstrejfende personer løsrevet fra virkelighed og hverdag, og hvor fiktionsverdenen selv typisk er strandet mellem selektiv historisk, inkonsekvent Fantasy-verdensbygning og uudtalt, implicit verdensbygning fra grundbøgerne.
Til D&D følger en række arketypiske træk, som er at finde i næsten alle versioner af D&D. De arketypiske træk er klasser som fighter, cleric, thief og magic-user. Det er ophav som menneske, elver, dværg og halving. Det er et vancian magi-system med troldmandsformularer som magic missile, detect magic og fireball, samt præsteformularer som cure wounds, silence og bless. Det er evner som turn undead, backstab og infrared vision.
Det er arketypiske mekanismer som level, hit points, armor class, initiative, saving throws, experience points, class, ancestry og des lige.
D&Dish rummer følgende officielle versioner:
- oD&D / original D&D (fra 1974)
- Advanced Dungeons & Dragons 1st edition
- Advanced Dungeons & Dragons 2nd edition
- Dungeons & Dragons becmi (kendt for ‘den røde æske’)
- Dungeons & Dragons 3rd edition
- Dungeons & Dragons 3.5 edition
- Dungeons & Dragons 4th edition
- Dungeons & Dragons 5th, 2014 edition
- Dungeons & Dragons 5th, 2024 edition
(der skelnes her ikke mellem varianter med minimale forskelle – således regnes Holmes, Moldway, Mentzer og Allston varianterne af D&D basic under et som D&D becmi. D&D 5th edition skal sandsynligvis splittes op i to på samme måde, som der skelnes mellem AD&D 1st og 2nd edition og mellem D&D 3.0 og 3.5).
Der er med andre ord ikke et D&D, men ni forskellige D&D, og hver af de ni D&D spil har deres fans, og der er spin-offs baseret på dem, og de udgør de D&D-beslægtede spil.
D&D-beslægtede spil
Ved siden af de store eller officielle versioner af D&D er der inden for D&Dish en lang række spinoffs, som er gentolkninger, relanceringer eller retro-kloner af en eller flere af de ovenstående D&D-spil.
Listen dækker blandt andet over følgende titler
- 13th Age
- Beyond the Wall
- The Black Box
- Castles & Crusades
- Draw Steel
- Dungeon Crawl Classics (samt MCC og XCC)
- Dungeonesque
- Hackmaster
- Hinterlandet
- Labyrinth Lord
- MÖRK BORG
- Old-School Essentials
- Pathfinder (1st, 2nd, 2nd remastered)
- Shadow of the Demon Lord (og Shadow of the Weird Wizard)
- Shadowdark
- Tales of the Valiant
Der er flere titler, end dem jeg har med her. Spiller man et D&D-beslægtet spil, spiller man D&Dish, og det er mere eller mindre det samme som at spille D&D.
Ved siden af D&D-beslægtede systemerne følger så de D&D-tilstødende spil.
D&D-tilstødende spil
D&D-tilstødende spil er de spil, der er skabt til at give en D&D spiloplevelse uden at være D&D reglerne, og/eller det er de systemer skabt i opposition til D&D. De tilstødende systemer har deres egne regler, så de deler sjældent arketypiske regler med D&D, men de har ofte arketypiske træk i struktur og i implicit univers, som når der er elvere, dværgene, halvinger og mennesker, eller når verdenen er bygget op over tyve, krigere, magibrugere og klerke. Kategorien inkluderer de fantasy-rollespil, som rummer nye systemer og verdener, som synes et forsøg på at addresere D&Ds mangler.
I kategorien D&D-tilstødende finder man blandt andet titler som
- Burning Wheel/Torchbearer
- Daggerheart
- The Dark Eye/Das Schwarze Auge
- Drager og Dæmoner/Dragonbane
- Dungeon World
- Earthdawn
- Fantasy AGE
- Forbidden Lands
- Rolemaster/MERP (?)
- Shattermond
- Warhammer Fantasy RPG
Listen er langt fra udtømt. Der er flere spil, som kan tilføjes.
Jeg medregner ikke The One Ring, da det er baseret på Tolkiens værker, og derfor på materiale, som D&D er inspireret af. The One Ring er derfor ikke som sådan en reaktion på D&D (MERP er til diskussion). Ligeledes ryger RuneQuest heller ikke på listen, da også trækker ændre materiale, da designeren før D&D var gået i gang med at skabe sin verden.
Mine D&Dish spil
Jeg spiller D&D, selvom der er flere versioner af D&D, jeg ikke har lyst til at spille, som feks D&D 5th, 2024 edition, og jeg spiller D&D gennem flere af de officielle D&D spil, og fordi jeg spiller D&D-beslægtede og D&D-tilstødende systemer, men også fordi jeg spiller skræddersyede, uudgivede D&D-baserede rollespil.
Det gør jeg hver gang, jeg hiver de ældre bøger ned og spiller en ældre version af D&D, og det gør jeg hver gang, jeg hiver en moderne klon ned og spiller den, eller hver gang, jeg laver en forsimplet version af grundreglerne til et enkeltstående spil eller kampagne, som når jeg spiller rollespil på HuliGennems podcast, eller når jeg spiller D&D med podcasten De rejsende. Det er alt sammen D&Dish selvom det ikke er en bestemt version af D&D, men blot en collage af forskellige arketypiske D&D-regler iblandet diverse ideer indlånt fra andre systemer eller den store potpourri af rollespilsmekanismer.
I kategorien D&Dish kan jeg godt lidt D&D basic, AD&D 2nd edition, D&D 3rd (særligt i e6 tolkningen), Dungeon Crawl Classics, Shadowdark og Hinterlandet samt D&D-tilstødende systemer som Drager og dæmoner, Forbidden Lands, Torchbearer/Burning Wheel og Warhammer Fantasy RPG.
Der er meget sjovt og godt D&Dish derude, og ved at mikse de forskellige ting, kan man få lige præcis den smag frem, man kan lide. Brug regelbøgerne som kogebøger og lav improvisationer og gentolkninger af opskrifterne – og nogle gange skal opskrifterne kastes bort for helt andre smagsoplevelser.
Hvad er dit eller dine D&Dish?





Skriv, skriv, skriv