Skonnerten Penelope, fjerde episode

Fjerde episode er blevet udspillet. Desværre var jeg selv forhindret i at deltage. Frederik har denne gang skrevet et referat, som jeg gengiver her.

Bemærk, at Nadia er den karakter, som jeg i sidste indlæg bare kaldte kvinden (hende som blev samlet op på øen i slutningen af anden episode). Bemærk også, at vi i Frederiks indlæg kan se, hvordan Frederik indleder de enkelte spilgange med kameraets bevægelse henover skibet, og en montage af stemningsscener, der introducerer spilpersonerne.

Resume – Fjerde afsnit

Et lyn flænger himlen. Brådsøerne står ind over Penelope. Eneste mand over dæk er Kresten Tambor, urokkelig ved roret. Sammenbidt, beslutsomt kæmper han ene mand mod stormen.

Under dæk. Mandskabet i deres hængekøjer, der svinger i takt med stormens rasen. Nogle er søsyge. I et tremmebur i lastrummet klynger tre bange skikkelser sammen i bunden. Kaptajnen er bleg og livløs i sin kahyt. Enkefru Warming koncentrerer sig om at genlæse et brev. Albert lader dovent en sort fløjlspose glide fra side til side af bordet.

Supernærbillede af Krestens sammenknebne øjne. Den vejrbidte, sammenknugede hånd om roret. Flashback til samme hånd, mange år yngre. Den banker på en trædør. Vi er i København.

Kresten fortæller Dagmar Jensen, at han har fået hyre på et skib og skal ud at sejle i seks måneder. Dagmar fortæller, at hun er gravid. Kresten lover at gifte sig med hende, når han kommer tilbage. Han giver hende en ring.

I tremmeburet knuger Clara ringen.

Enkefru Warming taler med Albert om Severin.

En kanon river sig løs og rutscher tværs gennem skibet, knuser buret med duer. De flakser forvildede rundt. De tre i buret råber om hjælp. Ingen kommer til undsætning.

Døren går op og afbryder den intense samtale mellem Albert og fru Warming. Duerne flakser ind. Albert forsøger at indfange dem. Opdager den store, hvide due i en blodrød pyt. Tager den op og stryger den. Sorg.

Et sort sejl i horisonten. Kresten styrer Penelope ind i stormen for at undvige.

Alle mand på dæk.

Flashback fra Kresten til en yngre udgave. Ved roret i en storm. Råb. Mænd, der skylles over bord. Lyden af stævnen, der splintres mod et rev. Kresten i bølgerne. Kæmper for sit liv. Svømmer mod lysene på land.

Albert  ved de tre i buret. Taler med Nadia. Får drejet den rutschende kanon hen mod buret. Det knuses. Nadia springer fri. Også Clara kommer fri, men August får sit ben fanget under kanonen.

Kanontorden høres gennem stormen.

Enkefruen ser sit snit til at fjerne den sorte pose med diamanter som Albert har glemt.

Kresten får bud om at Nadia er væk og August er fanget. Roret overlades til andenstyrmanden. Han gennemsøger skibet efter Nadia, finder hende, da han afbryder en samtale mellem hende og Albert. Albert forlader hurtigt scenen. Nadia træder hen til Kresten, helt tæt. Kigger intenst Kresten ind i øjnene. Et råb efter styrmanden afbryder øjeblikket.

På skibet med de sorte sejl. Daigur Khan. Giver ordre til at indstille forfølgelsen.

Singapore. Stormen er forbi, det er stille. En medtaget Penelope anløber den travle havneby. På dækket spejder Albert og Enkefru Warming mod byen. Mandskab arbejder med at udbedre skader på skibet. Kameraet panorerer ud over byen. I den fjerne ende skimtes HMS Hunter. Admiral Drayton og Van Der Reicht går fra borde.

Et opgør afsluttes med blod. Daigur Khan er også i byen.

I en kahyt på Penelope er August ved at støtte på et par krykker under Claras tilsyn. Kresten træder ind. August bønfalder om ikke at blive sat i land. Clara fortæller om ringen. Den ring, som hendes far gav hendes mor, før han drog på havet. Den ring, hvor navnet Tambor er indgraveret.

Kresten beder August om at forlade kahytten. At øve sig i at gå, så han måske kan få lov til at blive ombord. Kameraet følger August ud. Han ser op, lige ind i en geværmunding.

Kresten udspørger Clara om ringen. Og fortæller at det er hans fars ring. Den ring, han gav til sin elskede Dagmar Jensen, før han tog ud at sejle.

Ind træder Van Der Reicht og Admiral Drayton. Hvor er flygtningen? Kresten konfronterer Drayton, fortæller at kvinden allerede har forladt Penelope. Et par gensidige fornærmelser senere afbrydes ordvekslingen, da et par soldater kaster Nadia for fødderne af Kresten og Drayton. Hun føres bort mens hun desperat råber om Severin Warming.

Efter intens afhøring, hvor Van Der Reicht hjælpeløst ser på, fører Nadia admiralen til et sted udenfor byen. En gammel kirkegård. Til en grav. Med navnet Severin Warming.

Albert og Enkefru Warming har en alvorlig samtale. Albert lover at vise hende noget i Singapore. Og at det er slut med løgnene – i morgen. Til gengæld afleverer enkefruen posen med diamanter.

Sidste scene: Kresten Tambor lover enkefruen at arbejde for hendes sag trofast og helhjertet.

Så vidt jeg husker. Det var begivenhedsrige godt to timer.

Med venlig hilsen
Frederik J. Jensen