[Transhuman Los Angeles] Noir

Med en stærkt reduceret spillerstab satte første episode af Los Angeles-kapitlet i søen. Uheldigvis manglede halvdelen af gruppen (Kasper, Morten og Martin), og vi valgte derfor kun at spille en smule, og derved føle os lidt frem.

Noir

Rammen er efterforskning. Men der er ikke et fastlåst plot – i stedet følger spillet meget stilen i Mikkels Løgstør. Jeg har fastsat nogle ydre rammer – givet en præsentation af Los Angeles i 2100, givet et anslag på historien (Shaun laPidee, forsvunden biotekniker) og kastet en række mulige ledetråde i spil.

I første omgang fastsatte vi den første halvdel af spilgruppen. Den består af James Wamese, Kimbo og Dorothy Toto. Der blev ikke skabt nye spilpersoner i denne omgang. I stedet blev resten af spilpersonerne lagt ud i en fælles pulje, hvor ejerne af spilpersonerne kunne veto’e personer ud – f.eks. er Cassandra taget fra, da Anne har planer med hende, og da hun spiller en væsentlig rolle i forhold til Kimbo.

Efter episoden i bushen sidste spilgang var Kimbo så lemlæstet, at den blev pensioneret fra Nairobi Politi, og James tog sin afsked samtidig med. De drog til USA for at finde en kirurg, der kunne gro nye ben til Kimbo. En vældigt dyr affære, og de måtte låne midler af Fonden til at få gennemført operationen. De har siden stiftet et detektivbureau for at tjene gælden til Fonden af, og de har hyret Dorothy Toto som sekretær.

Vi justerede de nye regler en anelse til (se Optakt for en oversigt). Alle har fået tildelt de to Meta-memer, og de har alle tre købt en Teknologi: Omdømme-netværk. Genopfriskningsscener har fået den justering, at de kan spilles solo, når spilpersonerne blogger eller lignende, hvilket giver os mulighed for at spille noir-genrens monologer. Mao. en spiller sætter en genopfriskningsscene, hvor spilpersonen kører en monolog/skriver blog, og efterfølgende testes for Omdømme-point – og vi andre får mulighed for lige at opfinde en blog-kommentar eller to. En grund til det var, at da vi sammensatte det lille detektivbureau, blev vi enige om at inddrage noir-genren i større grad.

Balancen i spillet er få udspillet det sociale ind i jagten på den forsvundne biotekniker. Det handler ikke om at få afdækket sporene, men at få set på det sociale undervejs.

Los Angeles i det 22. århundrede

I 2059 blev Los Angeles oversvømmet i et sådant omfang, at oversvømmelserne i New Orleans synes beskedne rørelser i en spand vand. Byen har aldrig helt kommet sig over det, og befolkningstallet er faldet fra 17 millioner til 7½ million med en gennemsnitsalder på 21, hvilket er den laveste i hele USA. Befolkningen består hovedsageligt af 1. – 3. generationsemigranter fra Mexico, som ikke ønsker at være en del af Den Transstillehavs Socialistiske Alliance (TSA), af bådflygtninge fra Malaisia og Thailand, der ankom i 2075 og i 2085, da de ditto flygtede fra TSA – størstedelen af disse bor i en gigantisk bådby i bugten (250.000 mennesker, gennemsnitsalder på 15) – og af hispanics, som har boet i LA i mange generationer. De sidste 50 års udvikling i USA er på mange områder passeret hen over Los Angeles, der i mange henseender er et tredje verdensland midt i et første verdensland (eller i Transhuman Space termer: 3.bølge region i en 5. bølge nation).

Los Angeles kapitlet

1. akt: En stille aften på kontoret

1) Inde på J.K. Detectors’ kontor mundhugges de tre kollegaer. Der er langt mellem opgaverne, og der få midler tilbage til at drikke whiskey med.

Pludselig bipper Dorothys skærm, og der er en videobesked fra Mr. Burke, der har et job til dem. De bedes stille på hans kontor samme aften.

Scenen slutter med, at Kimbo stirrer sorgfuldt på et foto (af en skikkelse vi ikke kan se) på bordet. Fotoet ligges ned, og en tåre fra de store, brune hundeøjne falder på træbordet. (Niels har købt Sorg-memet, og scorer et point, da Kimbo er ulykkelig over tabet af Cassandra).

2) Fondens kontor ligger i Downtown tæt ved kvarteret “La Ciudad”. Downtown er et righoldigt, etnisk blandet miljø, hvor særligt byens selvstændige middelklasse holder til. “La Ciudad” er det hippe kvarter, hvor de unge, smukke mexier kommer, og som havde et sprudlende avantgarde kunstnermiljø i 2090’erne, indtil stedet blev for trendy.

Mr. Burke er kortfattet og uden empatiske træk, som han altid har været. Han fortæller, at bioteknikeren Shaun laPidee er forsvundet. Han forsvandt for to dage siden, og firmaet Nang Guoi Biosculpting Ltd. har meldt ham savnet. LAPD har forsøgt at finde ham, men efter to dage har de endnu ikke fundet ham, og Nang Guoi er utilfreds med tempoet, og har derfor bedt Fonden om hjælp.

Trioen tager arbejdsopgaven, og går ud på gaden. Nattehimlen er levende af holografiske 3d-animationer, og lystig musik høres fra La Ciudad. Gaden er levende af mennesker, og overalt flyder snakken på mexicansk og hispanic med indlånte engelske gloser. Trioen anskaffer sig en flaske whiskey, som det første (dels fordi Noir kræver det, dels fordi Peter har købt Misbrugsmemet (alkohol) til James Wamese).

3) Dorothy Toto og Kimbo tager kontakt til talsmanden, Peter David, for Nang Guoi Biosculpting Ltd., der kort opsummerer situationen. Shaun er single, hans forældre bor i Montreal (bystat, der grænser op til EU-staten Quebec), og han bor i et boligkvarter i Aztlan-arkologien. En arkologi er en slags kuppelby, der typisk ligger i en by. Aztlan-arkologi komplekset består af fire arkologier, der hver er udformede som trin pyramider, og hver rummer 50.000 – 75.000 mennesker.

Shaun pendler på arbejde via højhastighedsmonorail-banen, der løber direkte fra Aztlan-arkologi komplekset og centrum via LAX (Los Angeles Airport), hvorfra han tager en bus ud til East LA, hvor Nangn Guoi har sit hovedkvarter. Han menes forsvundet i højhastighedsmonorail-banen, da man der tabte signalet til den sporingschip, som han har fået indopereret. Man er bekymret for, at en konkurrent har kidnappet Shaun, og at de vil stjæle hans viden gennem en destruktiv hjernescanning – en proces, som tager en uge.

Mellemscene: I et 3d-chatrum udformet som en slags Tetris-labyrint taler Nixnay (tyrkis rombeformet ikon med tossede øjne og et smil bredere end figuren) med Wondergirl (hoppende hjerte, der veksler mellem lyserødt og rødt), da NN (navnet på den tredje person har jeg glemt, Anne?). De snakker om de seneste rygter om, at WTO har offentliggjort en pressemeddelelse, hvor Nang Guoi er under mistanke for, at have stjålet udseendet på kendte skuespillere fra det 19. og 20. århundrede, som ellers er copyrighted af WarnerBros, og anvendt dem i deres bioroide-designs. NN kommenterer dette med, at der er rygter om, at Nang Guois aktier er blevet opkøbt. Wondergirl er generelt bare meget forvirret.

(det var vores første mellemscene. Niels og Anne scorer en XP hver).

4) James Wamese er taget en tur på nettet for at udforske Shauns sociale netværk. Han konstaterer, at Shaun har et almindeligt kollegialt netværk, som ikke rummer nogen væsentlige informationer, men han konstaterer også, at Shaun har en del fotos af skulpturer, der typisk forestiller en oprejst underarm, hvor øjne og munde er anbragt tilfældige steder, som ser meget livagtige ud, og som typisk hedder noget med “Blik for livet” osv. I forbindelse med billederne af disse skulpturer, er der tagged kommentarer fra en Maryam Soliz, der har et værksted i La Ciudad.

5) Dorothy og Kimbo besøger Shauns bolig i Atzlan-arkologi komplekset. Kimbo finder sære spor – ganske vist har bygningens automatiserede rengøringssystem allerede fjernet vigtige spor, men der er en duft af parfume, værthuslugt på nogle af klæderne og under en pude ligger der et kærestebrev, som trækker tårer frem i blikket på Kimbo. (Alle sporene er nogle, som Niels opdigter, og kærestebrevet introduceres for at indtjene et XP for Sorg-memet. Indholdet af kærestebrevet er endnu ikke opdigtet).

Mellemscene: I Third Life i en stiled sort-rød bar med en lang hvid bar arbejder mr. Lazarus (Jeg åbnede for at scenen, og Peter bød ind med at fortælle hvor og hvordan), da PowerPoul, der klædt som bygningsarbejder med gul sikkerhedshat, lægdehammer på ryggen og blå overalls, henvender sig til ham at for at snakker. Undervejs i samtalen dukker desuden yderligere to thirdlifere op. Samtalen kommer ind på, at Sherif Reyes har afspærret udfaldsvejene fra LA for at slå ned på brainbugs-pusherne (brainbug er et nano-farmakologisk produkt), og onde rygter vil, at det er for at holde den fattige emigrantbefolkning i LA. Noget af snakken falder på Onos-bevægelsen (en art survivalists der forbereder sig på den dag, hvor enten de transhumane eller KI’erne forsøger at udrydde menneskeheden) og dens involvering i OpenEar-projekter, som involverer forskerparken i East LA. En anden tråd er snakken om, hvordan emigranterne sandsynligvis er en femte kolonne fra TSA, og hvordan deres subkultur er gennemsyret af revolutionære memer.

Scenen ender, da de PowerPoul logger ud, da han synes, at Darwin er for langt ude med sin Onos-sympatier, og derefter smider Mr. Lazarus Darwin på porten.

(Anne, Niels og Peter optjener alle en XP).

Genopfriskningsscene:

– Dorothy blogger om sine oplevelser; “Han kaldte mig partner!”

(Anne foretager et Omdømme-tjek, men det resulterer i 0 Omdømme-terninger).

– Kimbo blogger om at være en detektiv i sorg

(Niels har mere succes, og optjener 3 Omdømme-terninger).

Og det var så første akt.