Xp fås ikke ved at dræbe monstre, løse mysterier eller “for godt rollespil”. Xp fås ved at bestå kurser på Den Store Magiskole i Glantri By. Dette er en af de faste husregler, der har eksisteret siden kampagnens begyndelse, men den har gennemgået en række ændringer fra kampagnens begyndelse og frem til nu.
Da vi begyndte kampagnen, udfærdigede jeg en liste over aktiviteter, hvor lang tid de varede, hvilke fordele, de gav, og hvor meget Xp, man opnåede. Ideen er så, at man planlægger et par uger af gangen, indkasserer Xp, og udspiller begivenheder, som finder sted undervejs. Det gav desværre for meget bogføring, og det vil nok virke bedre med et elektronisk system.
I stedet fandt Troels et sted på nettet, som desværre ikke længere findes (Gemofthenorth), hvor der var nogle husregler om, at man også kunne få Xp ved at gå i skole. Hvert fag havde en Challenge Rating og en Skill DC, som skulle overgås for at udløse Xp, og så var der diverse ekstra detaljer, som jeg ikke længere erindrer.
Det medførte, at jeg omtænkte hele skolesystemet. Nu vælger hver spilperson sig ind på et kursus, hvis denne opfylder kravene, og efter et antal uger foretages et skillcheck eller et abilitycheck. Hvis det er en succes udløses hele kursets Xp, og hvis det fejler udløses halvdelen af Xp’ene. Studietiden er således aldrig spildt. Nogle kurser udløser også andre fordele.
Kursusplaner
Andet skoleår
Tredje skoleår
Vi skal nu til at begynde tredje skoleår, hvilket betyder, at vi kun er lidt bagud i realtime fra hvornår kampagnen begyndte.
Den opmærksomme læser vil bemærke, at kursusbeskrivelserne ikke bare er en kilde til forskellige strategiske valg omkring Xp og sekundære færdigheder, men også er en kilde til beskrivelsen af spilverdenen, og særligt giver teksterne et blik på glantrisk opfattelse af andre kulturer.




Skriv, skriv, skriv