Tomb of Annihilation – husregel: heXPloration

Tomb of Annihilation kampagnen bruger ikke det almindelige XP-system i D&D, men anvender et, som er målrettet spillets form. Jeg har tidligere anvendt målrettede XP-systemer i D&D – f.eks. XP for at gå i skolen i kampagnen om Den store troldmandsskole – da XP gives til spillerne for at forfølge de elementer af spillet, som er spillets mål, noget som D&D siden 3rd edition ikke rigtig har gjort.

Oprindeligt var kilden til hovedindtægten af XP i D&D guldstykker (f.eks. i D&D basic (1983) en orc dræbt giver 10XP, mens en skat på 500 guldstykker giver 500XP, og en kriger skal bruge 2000 XP for at gå fra level 1 til 2), men med tiden gled spillet fra den praksis, men fastholdt monstre som kilde til XP og flyttede dem frem til at være hovedkilden – og lige siden har det ikke rigtig fungeret, og mange er gået over til løseligt at uddele levels, når man scenarier er afsluttet eller særlige punkter er nået (f.eks. har spillerne i min gennemspilning af Ravenloft-scenariet netop fået et level efter at have fundet en af de vigtige skatte, der skal til for at vinde over scenariets skurk).

Målrettet XP har den fordel, at det lokker, frister og drager spillerne mod særlige aktiviteter, og det bliver de aktiviteter, som man gerne vil have spillet til at handle om.

heXPloration

Med dette system får spillerne XP for at udforske ødemarken, og ødemarken er i Tomb of Annihilation opdelt i sekskantede felter – hexes – og deraf systemets titel.

Optjening af XP i vildmarken:

  • 1 point for at udforske et hexfelt, der på forhånd er kortlagt
  • 2 point for at udforske et blankt hexfelt
  • 1 point for at udforske en lokation i et felt
  • 1 point for hver uge tilbragt i vildmarken

Antal XP for at stige: For at sige level skal bruges 5+lv*5 point til at stige, dvs. fra level 1 til 2 skal bruges 10 point, fra level 2 til 3 skal bruges 15 point.

XP pulje: Alle optjente XP opbevares i en pulje, og pointene kan fordeles mellem de tre karakterer, som hver spiller styrer.

At stige level: XP kan indløses til at stige level, når karakteren er i en sikker base.

Maksimal levelforskel: Hver spiller har tre karakterer. En spillers karakterer kan ikke have mere end to levels end den karakter, som har det laveste level (f.eks. en karakter kan ikke stige til level 4, hvis en anden karakter er på level 1, da forskellen bliver mere end to levels).

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, D&D, D&D Next, Husregler, Rollespil, Tomb of Annihilation og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Tomb of Annihilation – husregel: heXPloration

  1. Pingback: Tomb of Annihilation – Dværgenes sølvmine | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

  2. Pingback: Tomb of Annihilation – Havneblokade | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.