Tomb of Annihilation – Havneblokade

Fjerde episode af Tomb of Annihilation udspiller sig mestendels i Port Nyanzarus eller Kastellos’ gader. Vi spiller med D&D 5th edition reglerne samt en række husregler, såsom heXPloration-reglerne.

Siden sidst

Vore helte har gennemført deres første ekspedition ud i junglen, hvor de fandt en forladt dværgemine, hvor de kæmpede mod udyr og erobrede nogle sølvstatuetter. Siden vendte de tilbage til Kastellos, hvor de fandt, at havnen var lukket og forskanset (for større skibe, kanoer kan sagtens komme ind).

Aftenens forløb

Det meste af forløbet denne gang udspillede sig i Kastellos, og en god del af det var samtaler mellem forskellige konstellationer af karakterer.

Ekspeditionen bestående af Wolfgang, Glibbeline, Furio og Eldan er kommet tilbage, og de afrapporterer til Hepta Lucia. Imens er Shawa og Louvrie ude i deres egne ærinder, og Eldan slutter sig senere til dem (med andre ord vi ser ikke noget til Shawa i denne episode, og Louvrie optræder i begrænset – mere om det i næste episode).

Hepta Lucia og Eldan Manror opsøger handelsfyrsten Wakanga O’Tamu, som er en af Kastellos’ magtfulde handelsfyrster, og han er handelsfyrsten med monopol på magiske ting, men han er også handelsfyrsten, som Hepta Lucia har et audiensbrev til. De to karakterer besøger handelsfyrstens palæ medbringende deres fortryllede sølvstatuer, og O’Tamu tager pænt imod dem i et pragtfuld hjem, der emmer af trolddom: usynlige musikere, fortryllede flammer i forskellige farver etc.

I mellem tiden er Furio og Gibberline ude efter øl, og Gibberline vil ud og købe en af de tamme, talende fugle, som hun så førend hun forlod Kastellos og drog ind i junglen. På deres vej mod markedet kommer de til en tom gade, hvor der er et forunderligt optrin. En høj, ranglet yavdlom mand står og konstant forsøger at komme rundt om et kompakt, lavstammet væsen, da væsnet har på sin ryg et et kæmpe skjold, og rundt langs randen sidder pigge, og på en af dem sidder et stykke papir, som den ranglede mand forsøger at komme rundt og gribe, men væsnet bliver ved med at vende sig mod ham.

Spillerne spørger til, om det tilfældigvis er karaktererne Titian og Kwalu? Titian er den tortle, som vi så ankomme til Kastellos sammen med sin skovelver-guide Nailo. Kwalu er Nis’ anden karakterer, en menneske warlock vismand af yavdlomisk ophav, som har hjemme i Kastellos. Karakteren er blevet etableret ved aftenens begyndelse, og da Nis har fået baggrunden vismand til Kwalu og har fortalt mig, at blandt vismandens ejendele er et brev fra en afdød vismand. Jeg har derfor hastigt frembragt et brev til Kwalu fra hans mentor, som fortæller om et mystisk, glemt folk i Davanias jungler, og brevet peger blandt andet i retning af ruinbyen Mbala (som også er afbilledet på spillernes landkort, og som de allerede sidste gang begyndte at spørge ind til).

Titian og Kwalu er involveret i en besynderligt dans om et stykke papir siddende fast på Titians skjold, som han ikke har set, og som Kwalu forsøger at få fat i. Gibberline træder resolut frem for at hjælpe (mens Furio holder sig lidt tilbage, idet Furio og Titian spilles af samme spiller). Mens Gibberline forsøger at mægle mellem de to og og få afklaret konflikten, beder jeg om et perception check fra hende. Idet det er succesfuldt, oplyser jeg, at hun pludselig bemærker at gaden skælver, og hun ser enorme dinosaurer komme gungrende mod dem. En trehornet flankeret af ankylosaurusser og med flere andre i hælene kommer buldrende mod dem. På ryggene af de enorme bæster sidder ryttere, som ivrigt svinger deres piske mod deres ridedyr, og nogle gange mod de andres ridedyr og mod de andre ryttere. Det er et brutalt kapløb.

Da perception checket var en succes, har spillerne til tid til at agere, inden kapløbet er over dem. Gibberline ser sig om efter en dør, hun øjner en, og sparker den op (med et succesfuldt styrketjek). Ind tumler hun, og Titian griber fat i Kwalu, og kaster sig med ham (med et succesfuldt atheltics check) ind gennem døren, hvor de tre tumler rundt i et lagerrum. En vældig støvsky lægger sig over dem, og Kwalus talrige dokumenter flagrer omkring dem, mens horden af dinosaurer gungrer forbi dem ude på gaden (Spillerne havde succes på samtlige checks mod DC 15, hvorfor de slap så nemt uden om at undvige dinoræset).

Inde i depotet får Kwalu med hjælp fra de andre samlet sine dokumenter, som han reparerer med rundhåndet brug af sin mending cantrip – og til sidst repareres døren til depotet også. Siden ender de med at følges ned til kroen Den knækkede trehorn, som har et enormt kranie fra en trehorn hængende over døren, som har et knækket horn. Her venter Furio på dem med øl.

Imens nede ved havnen ankommer en ridder i en synkende kano. Han når op til molen og trække sig selv op og hive en tung sæk med guldklumper med sig, inden kanoen synker Det er den heldanniske ridder Leopold (af hattisk afstamning; hattierne er en af de tre store stammer, som udgør størstedelen af befolkningen i Thyatis, men den heldanniske orden har deres lande nord for Ethengarsletterne). Leopold er Nis’ tredje karakter, og han har fået et infodump ved spilstart om Leopolds seneste oplevelser. Da Troels hører min beskrivelse af scenen, spørger han, om Wolfgang må være i nærheden, hvilket jeg siger ok til, da jeg havde haft lignende tanker.

Wolfgang og Leopold er begge riddere men af hver deres riddersorden, og selvom Leopold har rødder i Thyatis, kender han ikke meget til Thyatisk politik (f.eks. er han ikke bekendt med de hattiske riddere fra Stormsoldaternes orden, som er de riddere, der forfulgte vore helte over havet til Kastellos). De to riddere bonder hurtigt – der er ingen andre i byen, som bærer tunge rustninger som dem, da de lokale finder klimaet for hedt til ringbrynjer og pladerustninger). Leopold er sidste overlevende fra en ekspedition fra Hævnens lejr, som ligger nede langs floden Soshenstar, hvor de heldanniske riddere har en lejr efter at de blev fordrevet af Retfærdighedens lejr af en horde af dødninge – nu er Leopold i Kastellos for at skaffe forsyninger og medicin, men han er den eneste fra sit selskab, som nåede levende frem.

Andetsteds har Eldan og Hepta udvekslet historier med O’Tamu, og de har fået afhændet de tre sølvstatuetter til handelsfyrsten for 1500 guldstykker, så gruppen nu igen har midler at arbejde med.

Om aftenen mødes flere af vort selskab, udveksler oplysninger og fordeler pengene som de har indtjent fra deres salg af sølvstatuetterne, og de begynder at planlægge etableringen af en base i Kastellos. I længden har selskabet ikke planer om at være gæster hos den thyatiske minoritet (som bliver ved med at snakke om, hvordan de glæder sig til at magtbalancen i byen nu vil ændre sig).

Om morgenen den følgende dag rygtes det, at Kæmpen i dybet, Den levende flodbølge, har sunket to handelsskibe, der sejlede ud fra havnen og forsøgte at forlade bugten. Havnebyen er isoleret – det er muligt at sende små fiskebåde ud i det nærmeste farvand, så byen er ikke uden forsyninger, men handelsvarer kan ikke længere udskibes, og forsyninger af korn og des lige kan ikke komme ind. Eventyrernes eget svaneskib, som er sendt mod nord for 10 dage siden, vil ikke kunne komme ind i havnen igen. Det diskuteres blandt eventyrerne, hvad de skal gøre. Titian er i byen udsendt af sin hjemlandsbys vise for at få Aremag til at vende tilbage til sin dvale igen, og med Shawas visioner er planen at se, om det ikke er noget inde i junglen forbundet til den forbandelse, som hviler over verden, som har bragt Aremag til overfladen.

Senere samme dag planlægges en serie af ekspeditioner ud i junglen. Den første består af Kwalu, Gibberline, Furio og Hepta Lucia, som tager en kano og forsyninger til 25 dage – kanoen har de fået fra Louvries folk – den minrothaddiske minoritet. Deres mål er at nå ned af Soshenstar og nå frem til Mbala. Imens er Leopold gået i gang med at købe forsyninger og medicin samt en ny kano, og dagen efter sætter Leopold, Wolfgang, Titian og Nailo ud i to kanoer for at sejle ned langs Soshenstar mod retfærdighedens lejr og Hævnens lejr. Imens bliver Eldan, Shawa og Louvrie tilbage i Kastellos.

Efter planlægningen får spillerne 3 XP hver.

Ekspedtion 2, hold 1

De første par dage går langs kysterne fra havnen til Soshenstars mundning. Soshenstar har ikke entydige bredder. Der er banker og sandrevler og små klynger af træer ude i floden. Nogle steder kan man ligge midt ude på en åben men mudret flod, som er træg at sejle langs, men andre gange snor man sig ind og ud mellem det ujævne landskab, hvor land og vand flyder sammen. Heden er voldsom, fugten intens, og solen brænder fra en klar himmel. Insekter summer, fugle synger, abekatte har deres skingre kald, og slanger jager abeunger med dødbringende tavshed.

Vi bruger de almindelige rejseregler, så dagligt foretages et navigation check for at se, om selskabet kommer sikkert frem, og et enkelt tjek fejler, da selskabet forsøger at finde vej mellem en masse småøer, som udgør Soshenstars bred. Et stykke ude på dagen runder selskabet en pynt, og de ser en sandrevle, hvor en stor flok dimetrodoner ligger og slikker sol. Deres store rygfinner, der fungerer som en slags solsejl, er rejst, og hæver sig over vandet, mens de store skællede bæster ligger i vandets overflade. Efter et lidt overvejelse beslutter sig gruppen sig for at vælge at vende om og finde en anden vej.

Situationen er sat op sådan, at spillerne kan enten vælge at vende om og forsøge at finde vej med et nyt navigation tjek, eller de kan vælge at tage chancen og sejle forbi de store dyr. Hvis de er heldige, er dyrene mætte af sol og vil ikke røre på sig, og hvis de er uheldige, får de dyrenes opmærksomhed. Gruppen vælger at vende om og foretage et nyt navigation check, som heldigvis er succesfuldt Den ændrede plan koster en tredjedel af en dagsrejse.

Senere på færden hører de knagen og bragen, og ud fra skoven og langs bredden ser de et kæmpe vildsvin komme rendende. I hælene på det er en større flok raptortype dinosaurer (denne gang en art, som er mandshøje i modsætning til dem, som eventyrerne tidligere mødte i junglen, og som blot var på størrelse med kalkuner – og den flok var allerede tæt på at koste selskabet livet). Kort efter hører de lydende af rov-saurerne, som indhenter vildsvinet et stykke inde i skoven. Det lyder ikke rart.

Om aftenen slår de lejr, og det viser sig, at de slår lejr, hvor andre tidligere har været. Nogen har efterladt deres regnfanger og et komplet messe kit (Ligesom med dimetrodonerne og vildsvint er dette et ‘wandering monster’).

Den følgende dag passerer båden ind under en klynge træer, og en kæmpe flok af flyvende abekatte sænker sig over dem. For et kort øjeblik er det sjovt, men så begynder abekattene at stjæle deres ting. De flyvende abekatte forsøger at få adgang til gruppens forsyninger, og det kommer til kamp. De fleste af abekattene hugges ned, og de sidste forsøger at flygte. Det lykkes dem at stikke af med gruppens ene åre (og de må nu tage deres reserve i brug), og med en smule mad (to dagsrationer ud af de 100 dagsrationer, som oprindeligt blev pakket). Til gengæld samler gruppen et par abekattelig ud af floden, som de planlægger at spise om aftenen.

Selskabet slår lejr om aftenen, og vi holder spillet her. Spillerne får udbetalt XP jf heXPloration reglerne, og det er nok til at hæve level 1 karakterer hjemme i Kastellos til level 2 (karaktererne hjemme i Kastellos er i en sikker base. Ingen af de to udsendte hold er det, og derfor kan de ikke spendere XP).

Afsluttende bemærkninger

Vi har nu to ekspeditioner i ødemarken samt en gruppe hjemme i Kastellos, og alle på nær en karakter er blevet introduceret. Vore eventyrere er på vej ind på kontinentet, og det bliver spændende at se, hvad vi finder ved Mbala og de to lejrpladser, samt hvordan livet i Kastellos vil forme sig, nu hvor havnen er lukket, og Aremag har lukket bugten. Mødet mellem Shawa og Moder Sibomsemi har vi også til gode, og handlingen kommer nok til at krydsklippe en del mellem de tre grupper.

Persongalleri

  • Eldan Manror – havelver minrothad-sømand og barde – spilperson A1
  • Furio – Ixion cleric fra Ierendis Flammeø – spilperson B1
  • Gibberline Hraq – Glantrisk halvblodsdruide fra Averoigne – spilperson C1
  • Wolfgang Griffenstein – thyatisk ridder og ranger – spilperson D1
  • Leopold heldannisk ridder og paladin – spilperson A2
  • Louvrie – minrothad håndværker fra Kastellos – spilperson B2
  • Nailoskovelver munk – spilperson C2
  • Shawa – yavdlomsk profet og spåkone – spilperson D2
  • Kwaluyavdlomsk heksemester og vismand – spilperson A3
  • Titian – tortle barbar – spilperson B3
  • [heks] – spilperson C3
  • Hepta Lucia – thyatisk diplomat og slyngel – spilperson D3

Biroller

  • Wakanga O’Tamu – handelsfyrste med monopol på trolddom
  • Moder Sibomsemi – Den øverste spåkone af Det gyldne hus og Ytepka ordenen
  • Verrocchio – en vis, ældgammel tortle mystiker
  • Botticelli – en tortle mystiker
  • Agremar – kæmpen i dybet
  • Chiwa og Lorit – spåfolk og agenter for Moder Sibomsemi

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Adventure Game, D&D, D&D Next, Rollespil, Tomb of Annihilation og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.