Mine kampagner bruger mange husregler til at understøtte de historier, vi gerne vil spille, og en husregel handler om at føre en rejsejournal, som spillerne skriver i, og som er et in-game artefact.
Tomb of Annihilation handler udforskningen af en ødemark, og derfor har jeg flettet folk ind i kampagnen, som indsamler beretninger fra opdagelsesrejsende. Det er både en måde at give spillerne oplysninger om kampagnen, som gives til dem in-game uden at jeg skal komme med lange introduktioner fra biroller og uden at jeg skal maile spillerne en masse baggrundsmateriale. I stedet har spillerne fået en journal, som mange før dem har skrevet i, og som spillerne nu opfordres til at skrive i.
Husreglen er som følger:
- Hver spilgang kan en spiller optjene 1 XP (jf. heXPloration reglerne) ved at skrive en sides in-game beretning i journalen
(I almindeligt D&D vil det for svare til omkring 200XP eller så pr bidrag til journalen).
Jeg havde på forhånd føjet en del beskrivelser til journalen, som så blev overrakt til spillerne, og de skiftedes til at føje historier til, som de skrev in-character ind i journalen, mens vi sad og spillede.
I det omfang jeg får realiseret at spille med åbent bord til Tomb of Annihilation vil andre spillere og gæstespillere også komme til at bidrage til journalen. Generelt er formålet at skabe en samling af tekster, som repræsenterer opdagelsesrejsendes oplevelser i vildmarken, og hvor jeg som spilleder fra tid til anden også kan bidrage med tekster, som peger på forskellige områder af fiktionen i det omfang, som spillerne bider mærke i det og ønsker at inddrage i deres udforskning af vildmarken.
Billederne er fra de in-character bidrag, som spillerne skrev til guiden.
9 kommentarer til “Husregel til Tomb of Annihilation – Rejsejournal”