[teknik] Maskefald

At finde den rette rolle og sammensætte de rette evner til en spilperson til en længerevarende kampagne kan være svært, men det er en vigtig ting, for man skal kunne lide at spille rollen over lange perioder. Vi oplever f.eks. i tv-serier at karakterer omskrives og redefineres for, at de kan overleve sæson efter sæson.

Vi har fornyligt fået en ny spilperson i vores D&D-kampagne, og det er en kampagne, som har varet længe, og som det derfor er vigtigt, at spillerne kan lide deres spilpersoner. For ikke alt for længe siden måtte Kenneth udskifte Andrewuthram med Dr. Achard, og doktoren har gennemgået mindre tekniske ændringer fra han første gang dukkede op og frem til nu – blandt andet nogle mindre ændringer af feats og spells.

Tilretningen af spilpersoner kan gøres ud fra forskellige årsager og retningslinjer, og jeg vil til sidst indføre en ny “husregel”, som antageligvis vil sjældent blive anvendt, hvis overhovedet, men det ligger i dens natur.

Plads til at redefinere

Jeg er lempelig med spillernes valg af spilperson – de får mulighed for at omdefinere og omtænke deres spilpersoner i starten af spilpersonens introduktion, så de har mulighed for at rette op på fejlvalg. Udfordringen i spillet skal komme fra de ting, som spilpersonen bliver udsat for i fiktionen, og ikke fra at spilleren har lavet taktisk uheldige valg (havde det været et brætspil, så er det overstået om 2-5 timer – men i en kampagne kan det tage måneder eller år).

Pensionering

Oplever spilleren at spilpersonen er blevet forløst, at der ikke er mere at komme efter, så vælger vi ofte at lade spilleren pensionere sin spilperson. Det giver det mest tilfredsstillende forløb for os som helhed, og det blev meget praktiseret i mine nephilim-kampagner, som udspillede sig over adskillelige år, og som bestod af lag på lag af subplots, og hvor en spiller kunne konstatere, at dennes spilperson ikke havde et tilhørsforhold til kampagnen længere. F.eks. har Niels pensioneret Gnoph-Keh, da han konstaterede, at der ikke var meget kød på karakteren.

Svingdørskampagne

I en forlængst glemt Planescape kampagne med min oldgamle nephilim-gruppe spillede vi med et “svingdørsprincip”, hvor vi fulgte en troldmand, der var strandet på de ydre planer, og som forsøgte at finde en vej hjem. Resten af gruppen bestod af karakterer, som konstant kom og gik, og som fulgte troldmanden på en lille del af hans færd sålænge at det betød, at de kunne følge deres mål, og var det ikke en mulighed ville spilpersonen forlade gruppen og ikke længe efter blive erstattet af en ny rejsesvend. Det gav en meget usædvanlig partydynamik, da spillerne ikke behøvede at finde sig bundet til partystyle-spil, hvor man spiller sammen, netop fordi man er et party – og det efterlod en masse tråde af uforløste plots og mysterier, som de mange spilpersoner tog med sig igen, når de gik. Alt dette var en del af charmen og en kampagne-struktur jeg godt kunne tænke mig at spille igen.

Nu til husreglen:

Maskefald

I en verden med intriger og hemmeligheder er intet, hvad det udgiver sig for. Sålænge en spilperson er “ny” og endnu ikke er vel integreret i spilverdenen, kan spilleren vælge at “lade masken falde” og derefter træde frem og afsløre, at spilpersonen i virkeligheden udgav sig for at være en anden.

Med andre ord så integreres redefineringen af spilpersonen i kampagnen. Denne form er naturligvis bedst egnet til de genrer, hvor folk afslører, hvem de i virkeligheden er: konspirationer, intriger, sæbeoperaer og des lige.

Spilleren ændrer diverse detaljer, som ikke strider imod allerede etablerede fakta, men som kan ændre på opfattelsen af tidligere etablerede detaljer. “Mit er navn er i virkeligheden … og jeg er ikke en wizard, men en sorceror!“. Et par evner justeres, og spilpersonens personlighed rettes til.

I D&D-kampagnen betyder det, at f.eks. “Dof” kan nå at afsløre sig selv som værende en yderst sofistikeret wendar-diplomat, der har udgivet sig som bonderøv for at teste sine værter, mens Dr. Achard er ved at have været i kampagnen for længe til at kunne nå et maskefald … eller har han?

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i indie, Rollespil, Troldmandskampagnen. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.