[anmeldelse] Og nu til noget helt andet

Jeg har begået en anmeldelse af Monty Python’s Fluxx ovre på RPGforum.

Fluxx er et af de her små finurlige spil, der tager et 10-40 minuter at spille, når man først er blevet bekendt med spillet. Det har en grundregel, ‘træk et kort, spil et kort’, og derefter modificerer man spillets regler ved at følge teksten på de kort, som man spiller undervejs. Blandt andet kommer vinderkriterierne i spil på den måde, og de ændrer sig løbende gennem spillet, som således er i en konstant tilstand af ‘fluxx’.

Der er siden kommet en række varianter til, bl.a. en øko-version, zombie-version og en monty python-version.

Det er jo ikke rollespil

En sjælden gang imellem kommer her indlæg, som ikke berører rollespil. Medmindre man bruger spillet til et Story Now-rollespil, hvor reglerne er konstant forandring.

I Fluxx plejer man at forklare spillet til nye spillere med, at der er én regel i spillet: Træk et kort, spil et kort. Det er i virkeligheden ikke sandt. Der er en usagt regel om, at man skal gøre det, som står på kortene, at man trækker det øverste kort fra stakken, og at man ikke kigger på de andre medspilleres kort osv. Alle de regler, som vi bliver socialiseret til at respektere, men som aldrig står skrevet ned nogen steder, medmindre man ligefrem skaber undtagelser til dem – f.eks. i Illuminaty spillet, hvor der er regler for at spille med snyd.

Socialiseret til rollespil

På samme måde er mange også opdraget til at spille scenarier og rollespil på en bestemt måde. Spilleder har nogle bestemt funktioner, som denne skal opfylde, og spillerne har ligeledes nogle bestemte roller, som de skal opfylde undervejs i spillet. På den måde ser vi ikke alle reglerne i Systemløst rollespil, som bedst læres ved at spille dem på conner, både som spilleder og som spiller, da reglerne ofte er uudtalte.

I mange scenarier fra 90’erne finder man i stedet en forklaring på, hvordan man som spilleder skal opbygge en stemning, indrette lokalet og hvorledes man skal introducere spillerne. Det forekommer mig, at i stedet for at formulere en forklaring på, hvorledes man spiller systemløst, så instruerer man spilleder til at opstille en bestemt ramme i håbet om, at instruksen vil føre til den rette spilform. Det ses også tydeligt udtrykt i de to artikelsamlinger fra Fastaval 96 (omtalt her) og Fastaval 97 (omtalt her), hvor artiklerne fokuserer på spillederen som vært, arbitrator og formidler af forfatters vision, mens spillerne skal indleve sig i deres roller og interagere i spilleders fiktion.

Jeg har tidligere været inde på en del af denne problemstilling i forbindelse med mit oplæg om Semi-liverollespil, som blev livligt kommenteret.

At fluxx’ rollespil

Des mere vi kigger på de elementer, der udgør Systemløst rollespil, des bedre kan vi arbejde med dem. Derfor er jeg fortsat nysgerrig med at kigge på, hvordan man “gør”, når man spiller “systemløst”-systemet. Det er heller ikke uden relevans, for eksempel har Troels planer om, at hans tortur-scenarie skal baseres på “systemløst”-systemet (indledende råtest beskrevet her), man kan nærmest kalde det systemløst 2,0, ligesom andre har laver horror 2,0 og investigation 2,0 (og Kristo skylder os stadig intrige 2,0).

En Fluxx-version af rollespil kan derfor være interessant. Man indsamler de forskellige “regler” på forskellige kort: Hvordan man vinder scenariet, hvem der må gøre hvad (introducere bipersoner, beskrive steder, sætte scener, indrette lokalet, afgøre stil og genre) osv., og så trækker man de forskellige kort undervejs i scenariet, og ser hvordan at systemet for at spille scenariet forandre sig konstant.

Det er også en af de ting, som jeg finder så superspændende ved Thomas Munkholts oplæg på scenarie.dk: Nuln. En af de spændende ting er, at en spiller kan overtage en eller flere af spilleders opgaver, hvis spilleren i spillet kan afsætte den rolle, som spilleder administrerer. Reglerne understøtter et skifte i opgavefordelingen. En lignende ting sker i 3:16, hvor spilleder i begyndelsen er den, der via bipersoner udvælger planeter og missioner, men som spillet skrider frem, bliver det en af spillernes opgaver.

Så blev det alligevel til et oplæg om rollespil.