[Kineserier] Ved sidste forpost til Shangri-La

Dette er anden spiltest af Kineserier (første er omtalt her). I Transhuman Space-gruppen er vi ved at skifte system, og her i overgangsperioden spiller vi diverse andre ting, og jeg foreslog Kineserier, som de indvilligede i. Spilgruppen bestod af Niels, Anne, Kasper og Peter. Der er meget lidt forberedelse til Kineserier. Primært består det i at finde en egnet sammensætning af spilarket.

Kungfu-oraklet

Anne sendte mig før vi skulle spille et link til et egnet orakel: Wuxia- oraklet.

Her fik jeg følgende tekst:

An animist sorcerer, living alone and wild in the forest.
A girl with green eyes, kidnapped to be the bride of an immortal sorcerer.
An exorcist, conducting a group of Hopping Vampires back to their graves in a far province.
A prestigious monastery, home to an order of warrior ascetics.

Ud fra oplægget skabte vi følgende karakterer:

  • Den udødelige troldmand Xiang Lao, der har kidnappet den grøn-øjede pige for at gifte sig med hende og for at føre sin spøgelseshær til sejr.
  • Tiggermunken Ho Wang-Do, der var draget ud for at standse verdens undergang ved at dræbe den grøn-øjede pige
  • Gio Tang-Sung ‘den rene’, en exorcist, der var draget ud for at mane Shang-Laos spøgelseshær
  • Suezhh, den grøn-øjede pige, der ville tage kontrollen med spøgelseshæren for at undgå giftermålet

Jeg valgte at lege spilleder, da kun Anne var bekendt med reglerne, men det er helt klart velegnet til at være spillederløst, hvor spillederrollen flyder mellem spillerne. Det bliver det næste gang. I anden del af spillet trådte jeg ind som spiller, da Kasper var nødt til at gå tidligt, og der spillede vi spillederløst.

Kernen i systemet er uændret. Timeglasset vendes, spilleren rejser sig op og beskriver sine handlinger inden for tidsrummet, og derefter ser vi hvilke ‘terningepuljer’, der er blevet berørt, og spilleren må tage terningerne fra to af de puljer og føje til sin samling. Derefter ruller man sine terninger (eller undlader). Alle 1’ere kasseres, og alle 5+’ere tæller som succeser. Succeserne anvendes til at aktivere nye felter, som enten åbner op for nye manøvrer/terningpuljer, eller som åbner op for scener eller for at man vinder kampen.

Lige nu spiller vi det som en dynamisk form for In a Wicked Age, men med den centrale forskel at hele historien udspilles ved hjælp af kampscenerne, og at scenerne lige nu resulterer i, at spilpersonernes historier skabes undervejs i spillet, og at deres identiteter skifter i takt med kampene, når de som en del af deres strategiske manøvrer afslører deres hemmeligheder, eller bliver tvunget til at spille flashbackscener.

Historien åbner på den store slette omkranset af de høje bjerge ved foden af den sidste forpost til Shangri-La. Her har den udødelige troldmand opstillet sin kejserlige spøgelseshær for at trænge ind i Shangri-La. Fortællingens tre andre personer er på vej. Fra vest kommer tiggermunken vandrende, fra øst kommer eksorcisten ridende, og fra syd kommer Den udødelige troldmands spøgelsesryttere ridende med deres fange, den grønøjede pige, der er skæbnebestemt til at styrte verden i grus.

Vi åbner med fælles fortællinger om spilpersonernes entre i historien, og derefter lader vi dem mødes på kryds og tværs, og efter de indledende blide snakke – hvor vi ikke bruger konflikt-reglerne, så springer vi meget snart til kampscenerne, hvor fortællingen om spilpersonerne dannes.

Herefter bliver det svært at genfortælle den meget, meget kringlede historie (som nok ikke holder vand ved nærsyn), hvilket skyldes, at en del af de mange snoninger giver bedst mening i den sammenhæng de afsløres i. Historien kom nemlig til at handle om, hvorledes at Døden havde udvalgt den grønøjede pige til at skabe en kæmpe spøgelseshær, og hvorledes hendes far havde solgt hendes sjæl til dæmonen Lima, som også tiggermunken havde indgået en pagt med. Tiggermunken skulle dræbe det sjælløse barn for at styrte verden i ‘tiggerens’ grus, og i mens vidste det sig, at eksorcisten ikke var pigens far, hvilket det viste sig, at hun godt vidste, og at han havde hendes sjæl, som han havde erobret fra hendes far. Imens var både den grønøjede pige og eksorsisten tidligere elever under den udødelige troldmand, og historien endte med, at da troldmanden og tiggermunken stod alene tilbage på slagmarken, så indvilligede tiggermunken i at være troldmandens tredje discipel. En meget kaotisk historie, og hvor afsløringen af hemmelighederne er en central del af dramaet.

Efter testen er der nogle ting, der skal tweakes, og så skal vi have en test mere. Primært handler det om overgangen fra det systemløse til konflikter, og så er det nogle mindre justeringer af sværhedsgrader mm. Derefter får jeg brug for en layouter. Næste gang skifter vi setting til “highlander-vampyr-moderne new york”, da flere af os gerne ville udkæmpe skudkampe på hustage, kung fu i undergrundsbanen og sværddueller, mens man falder ned langs skyskraberens side.

Kineserier

  • Forberedelsesløst
  • Spillederløst
  • Masser af terninger
  • Action, drama og timeglas

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Efterspilsrapport, indie, Kineserier, Rollespil. Bogmærk permalinket.

3 svar til [Kineserier] Ved sidste forpost til Shangri-La

  1. Uffe siger:

    Mer, mer, jeg vil ha mer!

    Seriøst, jeg vil have et spiltestdokument så jeg kan lege med det herhjemme.

    Hvor meget spiltid brugte i mellem kampe? Små intermezzoer til at strikke det hele sammen eller egentlige scener? Kunne man lave en version hvor hele spillet var én lang kamp? Har du fået lavet struktur så reveal sker på en fed måde i kamp, eller er det bare en pulje man henter fra når man revealer? (Hvilket også kan virke tror jeg).

    Like

  2. mortengreis siger:

    😀

    Hej Uffe,

    Når dokumentet er rede, bliver du den første, som får det i hænde.

    I begyndelsen af spillet havde vi mindre intermetzoer mellem scenerne for at etablere et fiktionsrum, men mod slutningen af spillet blev mindre og mindre spil uden for kampene. Det blev til næsten udelukkende kampe.

    Jeg tror ikke helt systemet kan bære en lang kamp. Ikke endnu i hvert fald, men måske efter lidt flere tweaks.

    Reveals sker som aktive valg fra spillernes side. Ved spilstart noterer man sig nogle oplæg på sit spilpersonsark, som man bruger som den indledende ramme. De dækker blandt andet følgende:

    1) Min mission (offentlig – svarer til ens mission i In a Wicked Age)
    2) Min hemmelige mission (spilleren planlægger en hemmelig mission, som kan afsløres efter forgodtbefindende)
    3) En flashbackscene
    4) En hemmelighed
    5) Relationer
    – Ærkefjende (udpeg en anden spilperson, offentlig viden)
    – Makker (do)
    – Bekendtskab (en spilperson man kender fra tidligere; offentlig viden)

    Disse informationer er ikke mejslet i sten, og vi kom frem til, at man må rette teksten til mellem kamp. Der er desuden også plads til hemmelighed nr. 2og 3, flashback nr. 2 og 3 på arket. Det primære formål er en ramme at improvisere over.

    Like

  3. Pingback: [Kineserier] Wong Feis kro | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.