en blog om rollespil og historie

Dette er kampagnen om Sloans patrulje, der i året 1152 beskyttede nybyggerne i Daffodil mod skovens mange farer.

Den første mission var for patruljen at nå fra Gardens hjem, Lockhaven, til Daffodil.

Indledningen til minikampagnen

Vi indledte spilgangen med at snakke om lidt om rammen for historien. Jeg havde udtænkt et oplæg omkring en by i nød, og Nis havde en ide om en frontier-historie om nybyggere, hvor Museværnet optræder som ordenshåndhævere. Det tætteste man kan komme på en western i MG-universet. Der blev snakket frem og tilbage om ideen, og vi kiggede på kortet over territorierne. Ude mod vest ligger væslernes tunneller, og der er angivet flere byer, som ikke længere eksisterer. Her kunne vi have Værnet ude og søge efter overlevende, efter de fortabte bysamfund eller efter egnede steder til en rekolonisering. Vi kiggede også mod øst, hvor de vilde lande ligger. Det er strækninger med åbne skove, hvor de store dyr har lettere ved at komme til, og hvor det er sværere for musene at holde sig skjult. Slutresultatet blev, at flygtninge fra krigen mod væslerne var draget fra øst mod vest for at forsøge sig ude i de vilde lande. Her havde de grundlagt Daffodil, og patruljens mission ville være at drage til Daffodil for at se til byen efter dens første vinter. Jeg koblede denne ramme til mit eget oplæg, og så skabte vi spilpersonerne.

Den første mission

Vi brugte den klassiske åbning med, at Gwendolyn havde en ny mission for Sloans patrulje, en mission, som magistrat Brand havde foreslået Gwendolyn at give til Sloan. Patruljen drager derefter af sted, men bliver undervejs ramt af en voldsom storm, som fejer dem gennem landskabet. De trimler af sted, bundet sammen af et reb, og ender først, da de bliver fejet ud over en skrænt og er ved at styrte i en sø, da deres reb sætter sig fast mellem klipperne. Der hænger de så og dingler. Det lykkedes for både Hannidy og Sloan at komme sikkert op, men Cales poter glider på rebet, og han styrter i søen. Hannidy og Sloan ser Cale drive bort mellem bølgerne, og de vælger at cirkle rundt om klipperne og komme ned til den sandede søbred, hvor de kan se, at Cale driver en, våd og forkommen.

[Spilmekanisk begyndte vi med en obstacle, som gruppen fejlede, og det blev twistet til, at de var ved at blæse i søen. Denne obstacle var individuel, og den fejlede Cale, som faldt i søen. De andre klarede et ekstra skill check, og fandt vej ned til Cale, der nu havde Condition: Sick]

Herefter når gruppen frem til Wolfspoint, hvor Cale render ind i en af de piger, som han har forført. Hun er i mellemtiden blevet mor, og Cale bliver konfronteret med barnet. Både mor og barn vil gerne rejse med til Daffodil, men Sloan i sin rolle som patruljeleder forhindrer dette. Sloan møder en familie, hvis søn er assistent til magistrat Brand, så de taler meget stolt om magistraten og om deres søn, og nedsættende om denne ballademager af en patruljeleder, som magistraten har fået sat på plads. De genkender ikke Cale, og vi har en del morskab med Cales indirekte hævn over Brand ved at udnytte sin værtsfamilie. Hannidy bruger sin tid i byen på at hjælpe musene med den sygdom, som plager dem, og hun får sat tid af til at hjælpe Cale med sin sygdom. Efterfølgende drager de videre, og Cales lille søn må stå trist tilbage og se papa rejse sin vej.

[Spilmekanisk var der et par succesfulde konflikter, og Peters Cale spenderede to checks på at få helbredt sin sygdom af Monicas Hannidy]

Langt om længe når patruljen frem til Daffodil. Byen ligger skjult inde i et buskads på en lille forhøjning, omgivet af en kæmpe sø af smeltevand. Musene navigerer gennem det sumpede terræn, men Hannidy er stærkt udmattet, da han når frem.

[Obstacle blev failed af Hannidy. Condition Tired]

Daffodil er en halvtom by. Sygdom har taget mange af indbyggerne i løbet af vinteren. Herunder borgmesteren, som er blevet erstattet af den selvudnævnte borgmester, købmand Moore, som ikke er glad for at se patruljen. Hannidy er udmattet, men får forhandlet sig frem til at tage en forladt bygning som bolig. Imens forhandler Cale med borgmesteren om, gardens rolle i byen. Borgmesteren ender med at acceptere patruljens tilstedeværelse som byens værn, men med borgmesteren som byens leder.

[I Daffodil sluttede jeg min tur, og spillerne brugte deres checks på at fjerne conditions, forhandle med borgmesteren og diverse andet. Nis fejlede sine forhandlinger med borgmesteren, men i stedet for en condition, valgte jeg en ”twist” i form af, at borgmesteren bliver en enemy a al et forfejlet Circles-rul]

En kort konklusion

De ting, jeg skal vænne mig til ved MG er, hvor mange terningslag, skal der være, og hvor mange situationer skal udvikle sig til conflicts? Vi havde ingen conflicts denne gang, og der var en håndfuld rul, men størstedelen var succesfulde, og der blev således kun uddelt få conditions. Næste gang er mere erfarne, og jeg har reglerne i frisk erindring, hvilket burde spare os for et par regelopslag.

Mine arbejdsnoter til kampagnen kan læses på Mouse Guard-wikien.

(Og ja, titlen er taget fra en tegneserie – men de fleste af mine titler i indlæggene eller på indlæggene rummer sådanne referencer)