På Play This Thing, som hovedsageligt anmelder indie-computerspil, er der fra tid til anden også anmeldelser af uafhængige rollespil, og denne gang er det et Jeep-scenarie, der anmeldes:
Det er altid spændende med et blik på skandinavisk rollespil, der kommer udefra, og det, jeg særligt bemærkede, er denne kommentar:
Lives Births Deaths was designed for play at roleplaying conventions in Scandinavia, and as a consequence it may be harder for players from other areas to get into; the characters as portrayed will be sympathetic and understandable to Swedish players, but might need some modification for use by Texans, say. All characters live and work on a small Swedish island; prejudice against immigrants is a subtheme, and while this certainly exists in America, its nature is different here; and the tolerant nature of Scandinavian religion might translate to, say, American Episcopalianism, but not to what we normally expect from Americans who wear their religion on their sleeve.
Det er ret interessant at se netop dette ‘oversættelsesproblem’. Vi kan sagtens spille eksotiske kulturer med elvere og dværge, men at spille svenskere derimod. Se det er vanskeligt.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Og det er en tidligere Fastaval-æresgæst, som har skrevet anmeldelsen. 🙂
LikeLike
Det har jo altid været sværere at portrætere sin nabo nuanceret frem for en stereotype. Specielt når man går imod mediestrømmen, de fleste af os har et bedre billede af mainstream ideal-amerikaneren fra tv end de fleste af vores nabolandes nationalkarakter. De små nuancer er sværere at vise end de store forskelle.
Jeg synes det er interessant at den største forskel i amerikanske øjn er en anden tilgang til den samme religion og indvandrer-temaet.
LikeLike
Jeg vil gerne tage fat i hele den her grinding-del (kværnen!), for jeg synes det er meget interessant. For guderne ved, at jeg har kværnet meget i min tid, hovedsageligt i spil.
I online spil, har det hovedsageligt (for mit vedkommende) været bit-shifting når det kommer til at kværne – altså, at gøre noget ofte og nok til, at små bits og bytes ændrer sig på en server et sted i verden, indtil et-eller-andet sker, og der udløses en form for forprogrammeret godbid eller gave. Denne godbid eller gave, kan så have mere eller mindre indflydelse på hvor godt man klarer sig i spillet, nogle af gaverne er ligegyldige, andre direkte vigtige (og måske et krav fra medspillerne eller holdet).
I det mest populære online spil[1], kan man kalde selve dét at forøge sine levels til maksimum, et krav for at man kan ”lege” med de andre medspillere, ikke mindst i de dele af spillet der også kendes som ”end-game”. Da der er en grænse for hvor højt op man kan blive i level, vil alle spillere på et tidspunkt ende i maksimum, hvorfor også over tid bliver normen at have højeste level. Mere og mere indhold bliver udviklet til dette sidste level i spillet, hvorfor spillet også for mange først begynder der[2]. Dette i sig selv, altså en forventning og forestilling om, at spillet først begynder ved sidste level, gør helt automatisk at hele affæren og processen med at komme fra første til sidste level, i sig selv bliver en kværnen – det er en parentes der skal overstås for at man kan komme til at spille det virkelige spil. Denne form for kværnen, er direkte nødvendig, for at andet indhold åbner sig op – hvert level åbner for nye missioner og områder, nye formularer og helte-handlinger. Man kan derfor sige det er en anden, mere essentiel form for kværnen – og for de få der nyder oplevelsen, ja så er det måske slet ikke kværnen. Af de mindre vigtige, men ikke mindst lige så tidskrævende, findes kværnen efter titler, omdømme, spil-erfaring, eller simpelthen bare – materialer eller guld.
Men du kommer ind på noget andet interessant – er et trofæ noget værd, hvis man ikke har måtte yde for at gøre sig fortjent dertil? Nej, det må blive mit korte generaliserende svar, nej – at få en præmie ”fordi man var med”, er simpelthen ikke det samme værd, som at få et trofæ for at være den første (måske eneste?) der overkommet den ene eller anden udfordring. Jeg hørte en politisk kommator tangere til dette, i sin udtalelse om det kommende valg af EU kommissærer. Løst citeret, blev der sagt – at hvis man ikke kunne kassere en kommissær pga. manglende evner[3], så var udvælgelsen i sig selv ikke vigtig – den bliver en parentes og respekteres ikke.
Tilbage til flere områder fra min hverdag; Warhammer. Af en eller anden grund, har jeg en forkærlighed for sværme, eller ”power of the masses” – så det har resulteret i en Vampire Count hær til ”Warhammer Fantasy” og en Tyranid hær i ”Warhammer 40K”. Begge hære kræver anseelige mængder male-arbejde, men ikke des mindre, så bruger jeg endeløs tid på at male disse figurer, selvom jeg udmærket ved jeg kan spille spillet, uden først at have gennemgået mange mange dages repetitiv maling af små figurer, ofte kun et par centimeter høje.
Nå, men det var eksempler på et par områder hvor jeg kan genkende kværnen i min hverdag. Jeg mener det repetitive er essentielt for at jeg kan finde nydelsen i det jeg gør. Som forskellen mellem at lave mad og bestille fast-food, jo de mætter utvivlsomt begge to, men dét at gøre det selv, at tage hele balladen selv, dét tæller så meget mere i min bog – for selvtilfredsheden. Det kan virke som en form for mantra – i det mindste ved jeg at figur-malings-kværnen for mig, er utrolig afstressende.
[1] http://gigaom.com/2007/06/13/top-ten-most-popular-mmos/
[2] http://www.joelcomm.com/world_of_warcraft_level_60_now.html
[3] http://www.berlingske.dk/verden/bulgarien-dropper-eu-kommissaer
LikeLike
Det handler vel ikke kun om at det er sværere at spille en svensker end at spille en elver.
Det handler vel også om at når en svensk forfatter skriver en svensk rolle til en svensk spiller, så er der givetvis nogle ting som afsender antager at modtageren forstår. Når det så pludselig er en amerikaner der læser det så har man ikek de samme forudsætninger. Er der derimod tale om at man vil lave personligt og dybt rollespil inde i hovedet af en elver, så vil både svenske og amerikanske forfattere nok gøre sig mere umage for at beskrive hvordan de mener der må være inde i hovedet på en elver. Det er muligt der stadig vil være store forskelle på den svenske og den amerikanske elver, men jeg forestiller mig at beskrivelsen vil være mere eksplicit og det derfor er nemmere at se forskellene.
LikeLike