[Delta Green] Kun et lille stik …

Efter sidste episodes meget interessante hændelser, besluttede jeg mig for at skifte gear igen og vinkle elementerne på en noget mere sær måde. Et andet element er måden, agenterne indkaldes til deres missioner. Det er en sjov udfordring at lave variationer over oplægget fra gang til gang.

Relationsscener – bemærkninger

Inden vi mødtes til spil havde Thomas spurgt om to ting. Om han måtte spille en relationsscene mellem hans og Kaspers agenter, og om han måtte spendere et agentpoint på en GB. Det sidste svarede jeg ja til, det første nej. En relationsscene vil ikke være muligt, men ved siden af relationsscenen måtte han meget gerne udspille en scene mellem hans og Kaspers karakterer. Før spilstart nævnte Thomas scenen for Kasper, som gerne ville spille med.

Ved spilstart spurgte Kasper til det samme, da han gerne ville have en relationsscene mellem hans og Annes agenter, også her gav jeg et nej. En relationsscene må ikke være mellem agenterne, men de måtte meget gerne spille en scene ved siden af.

Baggrunden for min beslutning er en blanding af spilmekanisk fundering og kreativt benspænd. Mellem missionerne følger vi agenterne meget lidt, meget i lighed med tv-serier, som X-files og Fringe, hvor vi typisk kun ser hverdag og hverdagsintriger før og efter dagens mission. Stilmæssigt gælder meget af det samme for kampagnen, men der er stadig plads til at spille livet mellem missionerne og situationer, hvor agenterne omgåes hinanden uden for missionerne, men stadig formeldt incognito.

Imidlertid må disse scener ikke erstatte det andet hverdagsliv, vi oplever agenterne have. Relationsscenerne kan derfor ikke være mellem agenterne. Relationsscenerne er desuden kilden til menneskelighedspoint, og med dem kan man anskaffe sig forfaldspoint, og det er disse point, som holder spilpersonerne i live.

Nye relationer

Som vi ser ved denne spilgangs relationsscener, må man gerne introducere nye relationer, faktisk så mange man har lyst. Antallet betyder ikke noget, kun det at agenterne som mennesker. Derfor er disse scener også meget værdifulde og meget spændende at se. Når spillerne erhverver forfaldspoint, skal de som led i processen brænde en bro. Igen er det processen at se agenten miste sine relationer, der er spændende – og derfor der ikke er et loft på antallet af relationer, da det ikke handler om at løbe tør for dem, som det handler om at brænde broer.

Fire faste scener, to ekstra

Første del af aftenens spil var de faste fire relationsscener. Dertil kom der to ekstra scener, som udspiller sig mellem agenterne og som finder sted mellem missionerne. Mellem scenerne foregår der en del snak mellem os. Som spilleder kommer jeg med indspark og opfordrer til, at scenerne bliver spillet, men jeg deltager aldrig i scenerne, og det meste af snakken omkring indhold, handling og biroller er mellem spillerne. Der bliver typisk spurgt til, om der er forslag til scener, forslag til måder at spille dem på og snakket om de biroller, der optræder i scenerne.

Spilstil

Flertallet af scener bliver spillet som en dialog mellem agenten og birollen, og ofte skiftes der til et fortællende niveau, når fysiske handlinger beskrives, f.eks. “han fejer en håndlok tilbage og kigger hende i øjnene”, og det understreges nogle gange med den fysiske handling demonstreres – men vi skifter ikke til semi-live. Nogle gange inddrages en GM-stance eller alvidende fortæller, hvor spilleren (bag agenten, og derved ejeren af scenen) krydsklipper, beskriver hændelser osv. Andre gange er scenen rent fortalt.

Spillet begynder

Første scene (Epilog til sidste episode): Kasper vil gerne udspille en scene mellem hans og Annes agenter, og den foregår netop, som de er hjemme i USA efter sidste episode, og de står i lufthavnen. Agent Trevor henvender sig til agent Sherlock, og de tager sig en snak om Agent Simon. Sherlock afslører, at Simons agenda var at få Agent Trevor til at lide tab, og derved føle tabets smerte. Uden dette ville Trevor ikke være en god agent. Til gengæld giver agent Trevor den kugle, som han gravede ud af liget af agent Simon, og han giver den til Sherlock. Han vil vide, om det er hendes kugle. Hun tager den og spørger, om han virkelig vil vide det? Derefter skilles de. Trevor er stadig i vildrede, hvad var Sherlocks rolle helt præcist i Simons død, og hvad betød egentlig hendes svar?

Første relationsscene: Thomas byder ind. Han vil gerne have en forsonende scene. Agent Sharp har oplevet en serie knæk, og han vil gerne have oprejsning. Vi snakker frem og tilbage, og kommer frem til en scene, der begynder med, at James kommer hjem fra sidste mission, han møver kufferterne ind i entreen, og ned fra første salen kommer hans kone, Elisabeth, og hun er glædeligt overrasket over hans tidlige hjemkomst. De omfavner, og omsorgsfuldt stryger agenten en lok fra sin kones ansigt, og gammel kærlighed blomstrer.

Anden relationsscene: Peter har en ide til sin scene, og han har en ny relation, der skal introduceres. Det er trods alt kun anden scene med Chris – agent Snyde – og vi har foreløbigt kun set en scene med søsteren. Denne gang udspiller scenen sig som en telefonsamtale, da Chris ringes op, da han sidder i taxien på vej hjem fra lufthavnen efter sidste mission. Det er hans ven Charlie, der vil have ham med på en vild og voldsom bytur med rå mængder af alkohol, stoffer og festlige piger på dyre klubber. Et liv, som Charlie er for gammel til, og som Chris er ved at være for gammel til, og trods hans vens ivrige snakken og minden om gamle byture, holder Chris igen. Vi får det indblik i Chris, at han er en sorgfri ung mand, der lever eller har levet det vilde singleliv blandt de økonomisk priviligerede.

Tredje relationsscene: Kasper sætter denne scene, og igen er der noget snak frem og tilbage, da Kasper ikke ønsker endnu en scene med Gregs døtre eller hans kæreste, og det foreslås derfor, at der spilles en scene med kollegaen Angie, som jeg introducerede sidste gang i forbindelse med fundet af liget af agent Simon. Jeg overlader gladeligt Angie til Kaspers liste af relationer, da mine planer med hende er overstået, og da både Kasper og jeg godt kan lide karakteren. Hun supplerer Greg godt ved at være hans umiddelbare underordnede, og vi har en scene ude i skoven, hvor Greg får mulighed for at demonstrere sin store kunnen i vildmarken med Angie som loyal assistent, der stiller alle de benovede spørgsmål.

Fjerde relationsscene: Elizabeths nabo, Seamus, er en sær fætter, som vi langsomt har set vokse i selskabet med Elizabeth. Kasper spiller ham, som en jovial fyr, der har samme vanskeligheder med at læse folks tegn, som Elizabeth har, men hvor hun bliver fjern, bliver han meget nærværende. Sidst vi så dem, var det til en kikset videoaften, hvor de så Descent efter Agent Sherlocks oplevelser i kloakkerne under Manhattan. Denne gang er Seamus på besøg hos Elizabeth, da han har smækket sig ude, og han skal låne sine ekstranøgler. Vi ser undervejs, hvorledes Sherlock adræt skjuler det materiale, som hun netop var ved at læse i (det sker ved, at Anne rent praktisk beretter, hvorledes Elizabeth skjuler det, som en ekstra detalje for os publikum).

Anden scene (Mellemspil): Thomas sætter en scene mellem sin og Kaspers agenter. Den foregår en uge eller så senere. Denne scene er en telefonsamtale mellem agent Sharp og Trevor. Sharp har en del, han gerne vil have samlet op på siden misæren mellem de to. Thomas styrer scenen, og han krydsklipper mellem dialogen mellem de to spillere, og til at berette om agent Sharp, der først ses førende samtalen via headset, mens han sidder i sin bil, og siden ankommer han til hans feriebolig, hvor han går i gang med at indrette et gammel beskyttelsesrum fra den kolde krig til at være en Grøn Boks. Blandt tingene i kælderen er den kæmpestore snigskytteriffel, som har fulgt agenterne siden agent Simon fik øje på den i agent Tullys grønne boks på Manhattan.

Herefter er det tid til dagens mission

En aften i operaen … i Montana

Celle T mistede en agent for nogen tid siden, og der er endnu ikke været præsentation af cellens erstatning, men nu, endelig, kommer der en besked. Agent Tyler har sendt en invitation til agent Tully og agent Trevor til en aften i operaen. Forestillingen er i Montana, og de tre agenter vil mødes i lufthavnen i Montana for en nærmere briefing. Greg pakker sit grej, og han er omhyggelig med at få alt det nødvendige med. Hans seneste oplevelser (dvs. de foregående missioner) har lært ham at være grundig.

På det her tidspunkt er det kun Kaspers spilperson, der er aktiv. Jeg har ikke delt biroller ud, og jeg har ikke nævnt nogen måde, hvorpå Celle S bliver involveret. Thomas, Anne og Peter kigger på. Af samme grund lader jeg noget af handlingen går lidt hurtigere end ellers, da de også skal med i spillet.

Agent Trevors ankomst

Agent Trevor ankommer til lufthavnen. Her venter ingen kolleger, men alene en besked (som Trevor gøres opmærksom på over højtaleranlægget retconner Peter lidt efter) til Trevor og Tully om, at agent Tyler er taget i forvejen. Han er taget til byen Lolo, hvor han vil afvente dem og briefe dem. Trevor kan ikke finde agent Tully, og han venter indtil han er sikker på, at Tully ikke bare ankommer med et senere fly. Han forsøger at ringe til Tully med uden held. Derefter lejer han en bil.

Velkommen til Lolo

Lolo er en lille by med ca. 3400 indbyggere. Den ligger i en dalstrækning mellem skovklædte bjergrygge langt fra al anden civilisation. Hele området omkring byen består af naturparker, og undervejs til byen passerer agent Trevor den lokale turistattraktion: Lewis and Clark Trail, som er fjeldtur, hvor man følger i hælene på Lewis and Clark. Der er kun en vej til Lolo, og det er derfor ikke muligt at fare vild undervejs. Byen er flad. Ligger på en stor flade, husene er ikke høje, og byen er bygget op over en hovedgaden, som slået med en lineal løber lige gennem byen. Langs hovedgaden ligger byens virksomheder spredt ud. Der er store åbne rum af asfaltpladser og åbent landskab mellem dem, og byens kvarterer er bygget op over sideveje, der fører ud til nye sideveje, hvor klynger af huse hænger som klaser på byens kviste, der alle er forankret på stammen – hovedgaden.

Agent Trevor leder efter sine kolleger

Agent Trevor tager hen til byens eneste kro-hotel, hvor han kontakter receptionisten. Denne har et brev til ham fra “Tyler Green”. Brevet forklarer, at Tyler ser frem til at møde Tully og Trevor, og at han har booket værelser til dem allerede. Der er to nøglekort. Trevor er paranoid, og han booker derfor et helt tredje værelse til at opholde sig i. Derefter forsøger han at komme i kontakt med sine celle-kammerater. Det har han ikke meget held med. Først den næste dag, hvor han indtil da har holdt hovedet nede får han kontakt til agent Tully, der er plørefuld og vred. Han har godt hørt om deres nye kontaktperson, men han er ligeglad med missionen, og han kan ikke tage sig af, at han ikke nåede sit fly til Montana.

Derefter tager agent Trevor kontakt til agent Sherlock, som er kontaktperson for celle S. Hun har kontaktoplysninger på agent Tyler, og efter en lidt kejtet samtale mellem de to agenter, hvor Anne beskriver, hvorledes hendes agent sidder og læser op på alt det materiale, som hun har samlet sammen de seneste missioner, er agent Trevor endelig i stand til at kontakte agent Tyler.

En fremmed i telefonen

Telefonen bliver ikke taget første gang, men anden gang tager Tyler telefonen. Der er en voldsom brummen, en kraftig vibrering i røret, og der går et øjeblik, hvor en forvirret, kraftig og knapt menneskelig stemme præsenterer sig som agent Tyler, og bagefter som agent Tully, og inviterer til at de mødes. Agent Trevor har lugtet lunten, og han spiller med, men undlader at afsløre sin position.

Celle S til undsætning

Strandet i en fremmed by, alene, og med sære fænomener, beslutter agent Trevor for at kontakte Celle S for hjælp. De tre agenter stiller, men siden sidste gangs bedrag er der en underlig kejtethed imellem agenterne, særligt omkring agent Sharp (og denne kejtethed italesættes flere gange, f.eks. ved at der refereres til det, mens en af spillerne fra en alvidende fortællerposition beskriver situationen), og det planlægges, at de mødes ved restepladsen ved Lewis & Clark-stien. Vi snakker lidt sammen om, hvorledes de tre agenter ankommer. De kommer hver for sig til restepladsen, og mens jeg beskriver de mange børnefamilier, der er ved at fejre forårets komme med vandreture i den smukke natur, salget af ispinde, og de mange rygsæksrejsende, så beskriver spillerne deres agenters opdukken. Fire personer mødes fordækt blandt en masse feriende familier. Kontrasten er fin.

Agent Trevor forklarer kort missionen, og de fire agenter tager herfra til Lolo for at undersøge situationen. Først indlogerer de fire agenter sig på hotellet, men da der er en del gæster i byen, er der få værelser ledige, og agent Sherlock og agent Snyde ender med at dele brudesuiten.

Efterforskningen: En masse ledetråde

Herefter går efterforskningen i gang. Agenterne deler sig op, og de følger en række forskellige ledetråde herover resten af dagen, som resulterer i følgende små episoder med indsamling af informationer:

Der er en kampagne for vaccinering imod fugle-influenza, hvor myndighederne støtter op over vaccinering af alle områdets borgerer. Dette sker i lægeklinikken, som der er direkte udsigt fra hotellet, da den ligger på den modsatte side af gaden. Det lokale militær bistår med vaccinationskampagnen, og der er både militærlastbiler og en helikopter i området.

Foran lægehuset, hvor vaccinationerne finder sted, er der en flok demonstranter. Deres talskvinde er Dolores Hazel, der er anti-vaccer, da vacciner er fyldt med kviksølv og gør børn autistiske. Vaccinen vil desuden resultere i registrering og overvågning af borgerne. Det er altsammen noget som Big Pharma står bag, og de har ligefrem hæren med inde i projektet – tag f.eks. deres helikopter, som flyver rundt over byen om natten. Meget mystisk.

Et stykke derfra overvåges demonstrationen af en mystisk skikkelse, som skjuler sig, men agenterne indhenter ham, selcom han forsøger at flygte. De fanger ham ved skovbrynet, hvor den ranglede og sært udseende Jimmy Pucker er rædselslagen for dem. Agent Trevor og Sharp forsøger at berolige ham trods deres ‘kidnapning’ af ham, og de finder ud af, at Jimmy er modstander af vaccineringerne, da man får plantet en rfid-chips under huden, når man får vaccinen. Der er tale om en videreførsel af hærens nazi-forskningsprojekter, som har stået på siden Operation Paperclip. Man skal passe på med at tale om projektet, da Mændene i sort kommer efter en. Man kan se dem flyve omkring i deres sorte, lyddæmpede helikoptere om natten.

Da agent Trevor og agent Sharp lader Jimmy gå, bemærker agent Sharp et underligt sølvagtigt lys pulse langt inde i skoven, men det forsvinder hurtigt igen. Agent Trevor bemærker ingenting.

Efterforskning på nettet afslører for agent Sherlock og Snyde en række diskussionsfora, der beskæftiger sig med Lolo og vaccinationerne. Her støder agenterne på abducteen Amber Beryl, som gennem hele sit liv har været kidnappet af The Greys, som hun frygter. De foretager eksperimenter på folk, og de anbringer implantater i form af chips under huden på folk. Man kan se UFO’erne flyve rundt om natten, hvor de svæver rundt inde over skoven, ofte i form af grønne eller blå lys.

Agent Trevor kommer i tanke om, at han har både bemærket lyden af helikoptere flyve lavt over byen, og han har bemærket sære lys over skoven, som bevæger sig på måder, som moderne fly ikke kan. Han har desuden også bemærket, at militæret ankommer til lægeklinikken meget sent om natten, hvor de snakker med den lokale læge.

Anden efterforskning på nettet bringer agent Sherlock og agent Snyde på sporet af en anden debatør, nemlig Charlie Verns. Han beretter om, at The Mothman huserer i området omkring Lolo. The Mothman har forfulgt Charlie gennem hele hans liv, og den har sat sit mærke på ham, så den altid kan finde ham. The Mothman ses i forbindelse med mystiske lysskær inde i skoven – hvilket minder om agent Sharps oplevelse. Verns’ beretning stemmer dog ikke særligt godt overens med The Mothman Prophecies.

Kontakt til DG og til agent Reumart bekræfter, at der forefindes en mission for Celle T, men missionen er pt. ukendt. Det bekræftes desuden af DG’s CDC-kontakter, at der ikke er et udbrud af fugleinfuenca.

Imens har agent Sharp valgt at gå på værtshus og indsamle oplysninger. Han møder her den alkoholiserede indianer John Bluewolf, som kan berette om de bevingede dæmoner fra bjergene/bjergånderne fra himlen, som er vrede, da den hvide mand forsøger at fortrænge den røde mands kultur med sine vacciner, og de bevingede følger efter folk, som guderne har mærket. Man kan se dem om natten, som blå og grønne lys svævende mellem bjergene.

Agent Trevor sidder imens på en diner, hvor han overhører en deputy beklage sig over, at den FBI-agent, som er her for at efterforske en sag, ikke er dukket op igen. Manden er pist borte. Agent Trevor forsøger at lokke oplysninger ud af deputyen, men da agent Trevor ikke vil identificere sig, vil manden ikke tale med ham.

Sølvlyset vender tilbage

Agent Tyler er og bliver forsvundet. Ingen har set ham i nogle dage, og agent Trevor konstaterer, at der har været brudt ind i det værelse (eller døren bare åbnet), som agent Tyler havde booked til ham. Imens er agent Sharp kommet tilbage fra sin efterforskning på det lokale værtshus, og inden agenterne beslutter sig for en natlig tur i felten, tager han sig en lur. Da agent Trevor går hen for at vække ham, bemærker han et underligt, blødt sølvagtigt lys kommer strømmende ud under døren fra agent Sharps værelse, og han ringer straks til agent Sharp. Han kan ikke høre agent Sharps telefon ringe, men lyset forsvinder, og da han banker på døren, lukker agent Sharp kort efter døren op. Han har haft sovet, og intet bemærket.

Ud i natten

Den natlige rekognisering fører to ting med sig. Agenterne bemærker en militærhelikopter flyve lavt ind over byen, og de ser militæret ankomme til lægeklinikken. Agent Sherlock og Sharp følger efter lastbilerne, som kører gennem byen til politistationen, hvor de har en midlertidig lejr. Imens tager Snyde og Trevor ud i skoven. De har pakket grej og er klar til lidt af hvert.

Der er noget i skoven

I skoven bemærker de to agenter både sære lys på himlen i det fjerne, og de hører en lyddæmpet helikopter passere over dem. De hører også en sær brummende lyd – som den Trevor tidligere hørte i telefonen – og den kommer oppefra. Han kravler op i et træ. I det fjerne ser han blå og grønne lys farer over himlen inde over skoven. I sin umiddelbare nærhed ser han et menneskestort krabbeagtigt insekt komme flyvende over himlen. Dens segmenterede krop ender i en lyserød, slimet klump, der består af bløde, glatte, slimede tentakler, der vrider sig, bølgende frem og tilbage i en kosmisk vind, mens væsnets vinge eller vinger slår frem og tilbage, men vingerne forsvinder ind og ud af virkeligheden, og ind og ud af hinanden i et ubegribeligt virvar, som om at vingerne ikke hører til i vores dimension, og de slår på vinde, som kun den bevingede kan sanse. Jeg beder Kasper om et sanity-tjek, som han ikke har det store held med, og derefter beder jeg ham tjekke for, om at han kan blive siddende lydløst i træet, som han er kravlet op i. Denne del klarer han, og han slipper uskadt.

Pludselig går det galt

Imens er Sharp og Sherlock cirklet rundt, og de er i den forbindelse ved skovens udkant, da det sølvagtige, bløde lys bemærkes. Agenterne beslutter sig for at efterforske dette. De går ind i den mørke skov, mens de hører en sort helikopter flyve næsten lydløst rundt. De to agenter sniger sig ind i skoven. Jeg beder derfor om stealth-skill-checks. Agent Sherlock har succes, men det har agent Sharp ikke. Agent Sharp kommer til at støje, og værre endnu, han fumbler på sit rul. Han har heller ingen forfaldspoint, så pludselig går det stærkt. Der lyder en knagen under agent Sharp, jorden giver efter, og han forsvinder ud af syne. Sharp har trædt igennem en rådnende, mosdækket træstamme i mørket, og han er faldet ned i en slukt under stammen, hvor han sidder fast. Samtidig med inde fra skoven lyder støj. En flok væsner bevæger sig gennem underskoven. Anne er vil i første omgang forsøge at hive Thomas’ karakter fri, men han er for langt nede til at hun kan nå ham. Så overvejer hun at blive stående og beskytte agent Sharp imod væsnerne, men han får overtalt hende til i stedet at rende tilbage til bilen og hente et reb. Det indvilliger hun i.

Da agent Sherlock vender tilbage, er der helt stille. Væsnerne er væk, og hun kan heller ikke høre agent Sharp. Da hun lyser ned i skugten, ser hun, at foden og benet, som satte sig fast, er der stadig, og benet ser ud som om, at det har aldrig været andet end et helstøbt, intakt ben, der aldrig har siddet på en krop. Jeg beder om et sanity-tjek, som Anne klarer nogen lunde, men det koster hende santiy. Agent Sharp er borte.

Er han virkelig død?

Der er lidt forvirring her i spillet. Er Sharp virkeligt borte? Men sådan er det. Udryddelse i forbindelse med fravær af forfaldspoint rummer et vist element af anti-klimaks og spontanitet. Jeg sender desuden en seddel til Thomas, hvor jeg spørger om Agent Sharp er død? Baggrunden er, at Thomas ikke har haft mulighed for at aktivere regelsystemet og derved forsøgt at beskytte karakteren. Den mulighed findes dog, og derfor får Thomas tilbudet, som han afslår. Agent Sharp har nået de ting, han skal.

Gravøl

Efter denne episode samles agenterne tilbage på hotellet, hvor der drikkes gravøl og skåles for den faldne ven, mens agenterne udveksler informationer. Agent Sharp er faldet, og der er sære ting i luften over Lolo og omegn, og mystiske lys flere steder af forskellig art, og en masse forskellig modstand mod vaccinerne.

Vi runder herefter spillet af. Peter bemærker, at der i forbindelse med The Mothman blev set mystisk lys, som varslede folks undergang, og lyset var netop blevet set af agent Sharp eller i se i forbindelse med agent Sharp. Der snakkedes om Thomas’næste agent, og om at Thomas næste gang skal spille biroller.

Næste gang

Spørgsmålet er nu, hvad er det, der foregår i Lolo? Hvad er der blevet af agent Tyler, og hvad er egentlig celle T’s mission i Lolo? Skal de tilbageværende tre agenter forsøge at fuldføre det, de forestiller sig kunne være missionen? Hvis beretning om de sære ting i Lolo er sand? – og hvem er vores mystiske gæstespiller?