Her er et eksperiment mere i bipersonsspil, som blev anvendt i seneste episode af Delta Green-kampagnen (sæson 2, episode 1). Det er på ingen måde første gang, at vi leger med bipersonsspil i Delta Green-gruppen.
Reglen denne gang var følgende:
- Spilgruppen er delt op i to hold, som befinder sig hver deres sted (i både tid og rum)
- Introducer en biperson i det andet holds scene, som spilpersonerne bliver nødt til at forholde sig til (i DG-kampagnen er det civilister, som agenterne både skal skjule sig for og beskytte). Når spilpersonerne har gjort det, stopper vi scenen, og skifter over til det andet hold.
- Der krydsklippes desuden, når en scene kommer til en naturlig eller passende slutning.
Med andre ord kan man sikre sig en masse tid og opmærksomhed for ens hold ved hele tiden at holde det andet holds scene korte, og det gøres ved biroller. Der er bare lige det, at det kan det andet hold også gøre.
Det interessante ved spillet er, at det ene hold spillere nu varetager en form for udfordringer, mens jeg som spilleder håndterer de andre former. Almindelige mennesker er benspænd præsenteret af medspillerne, og det er uden for min kontrol som spilleder, og jeg introducerer monstre og lignende ubehageligheder.
En god ting er, at det også holder spillerne aktive, for de sidder og følger med, og holder øje med gode tidspunkter, hvor de kan introducere deres bipersoner, og de planlægger spændende oplæg at drille hinanden med, og da de er to om det, betyder det også, at de kan dukke op parvis og forstyrre.
For mig som spilleder er det også spændende. Det er en helt ny kilde af input, som skal sammenholdes. Rent praktisk gik det rigtig godt, og jeg er særdeles tilfreds med eksperimentet. Det skabte gode situationer i spillet, og det er en mekanik, som jeg skal eksperimentere mere med (mekanikken er desuden beslægtet med de krydsklipningstricks, der blev anvendt i denne D&D-episode).
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv