Her er et eksperiment mere i bipersonsspil, som blev anvendt i seneste episode af Delta Green-kampagnen (sæson 2, episode 1). Det er på ingen måde første gang, at vi leger med bipersonsspil i Delta Green-gruppen.
Reglen denne gang var følgende:
- Spilgruppen er delt op i to hold, som befinder sig hver deres sted (i både tid og rum)
- Introducer en biperson i det andet holds scene, som spilpersonerne bliver nødt til at forholde sig til (i DG-kampagnen er det civilister, som agenterne både skal skjule sig for og beskytte). Når spilpersonerne har gjort det, stopper vi scenen, og skifter over til det andet hold.
- Der krydsklippes desuden, når en scene kommer til en naturlig eller passende slutning.
Med andre ord kan man sikre sig en masse tid og opmærksomhed for ens hold ved hele tiden at holde det andet holds scene korte, og det gøres ved biroller. Der er bare lige det, at det kan det andet hold også gøre.
Det interessante ved spillet er, at det ene hold spillere nu varetager en form for udfordringer, mens jeg som spilleder håndterer de andre former. Almindelige mennesker er benspænd præsenteret af medspillerne, og det er uden for min kontrol som spilleder, og jeg introducerer monstre og lignende ubehageligheder.
En god ting er, at det også holder spillerne aktive, for de sidder og følger med, og holder øje med gode tidspunkter, hvor de kan introducere deres bipersoner, og de planlægger spændende oplæg at drille hinanden med, og da de er to om det, betyder det også, at de kan dukke op parvis og forstyrre.
For mig som spilleder er det også spændende. Det er en helt ny kilde af input, som skal sammenholdes. Rent praktisk gik det rigtig godt, og jeg er særdeles tilfreds med eksperimentet. Det skabte gode situationer i spillet, og det er en mekanik, som jeg skal eksperimentere mere med (mekanikken er desuden beslægtet med de krydsklipningstricks, der blev anvendt i denne D&D-episode).
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Kunne de selv finne på bipersoner? Eller var de laget ferdig på forhånd?
LikeLike
De opfandt selv spilpersonerne, mens vi spillede. Der var fra min side kun en rigtig biperson, og det var en senator (og der var ikke noget på skrift, da spillerne overtog ham fra mig af, baseredes tolkningen af ham på den måde, som jeg havde spillet ham). Alle andre karakter udover spilpersonerne var antagonister, som var kontrolleret af mig.
Så den besværlige vicevært, møgungen med de irriterende spørgsmål, den forstyrrende stuepige, den surmulende nabo og den enerverende prostituerede var alle nogen, som spillerne fandt på. Nogle gange sad de og planlagde at introducere personerne, evt. parvis, mens de andre spillere havde deres scene (planlægningen mens der blev spillet forstyrrede ikke spillet, da de sad og hviskede).
(Der kommer lidt mere om det, når jeg kommer med rapporten af Delta Green-episoden).
LikeLike
Jeg kom i tanke om, at jeg burde kommentere her: Det er værd at bemærke, at lokkemaden med, at man kunne vinde ekstra spotlight til sin egen gruppe, ikke rigtig blev taget. Som reglen fungerede i praksis, i vores konkrete spilgruppe, var det ret tydeligt, at vi var mere interesserede i at sætte de andre spilleres spilpersoner i komplicerede situationer, og at sætte de andre spillere i en situation, der afslørede noget om deres spilperson. Vi var mere interesserede i de effekter, der lå inden i fiktionen, end dem, der lå på ydersiden af fiktionen, hvis det giver mening.
Det er i øvrigt en af de rigtig gode ting ved netop denne spilgruppe – vi er generelt fans af hinandens spilpersoner og interesserede i at se de andre spilpersoner i spotlightet, og at give de andre spilpersoner mulighed for at stråle. Yay os!
Jeg gad vide, hvordan ideen ville virke i andre grupper og kampagner. Der burde være flere kontrollerede trials i denne hobby.
LikeLike
Hej Anne,
Du har helt ret. Lokkemaden kom ikke i brug, og jeg er nysgerrig med, hvorledes det ville tage form i andre spilgrupper, og i situationer, hvor folk spiller konkurrencepræget og gerne vil erobre opmærksomheden fra hinanden.
Jeg bliver nødt til at oprette en stak bindgrupper, der kan teste mine ideer … måske et con-scenarie? … hmm.
Vi har et godt samspil i gruppen, og folk er gode til at udfordre hinandens roller ved at stille den i interessante situationer. Yay os.
LikeLike