Nummer fire kommer snart på gaden, og Rolle|spil har snart været med os et helt år. Det er lovende for et magasin, som foræres væk gratis. Det kommer imidlertid til at ændre sig i det kommende år, hvor Rolle|spil vil udkomme oftere, men til gengæld kommer det trykte magasin til at koste penge.
Rolle|spil holder sin pæne visuelle stil, som bladet alle dage har haft med righoldige mængder af flotte fotos, og kvindelige modeller på de fleste af bladenes forsider.
For det første
Til at indlede bladet med fortæller Claus Raasted lidt om bladets tilblivelse, og om hvad der venter i 2011. Dette nummers store artikler er en reportage fra Sydkoreas e-sportsturnering i StarCraft, og en præsentation af 10 historier fra Rollespilsdanmark. Dertil kommer undervejs er der en lang række anmeldelser fantasy-litteratur for børn og unge.
er der en ny anmelder
Rolle|spil præsenterer sin nye anmelder, Emil Blichfeldt, der bl.a. anmelder Marskens konge af Alex Uth, og der følges op med et interview med hende i den humoristiske ende af skalaen. Blichfeldt har en hel serie af anmeldelser af fantasy-ungdomsromaner , og det er noget af en kunst at holde sin anmeldelse inden for ti linjer og få fortalt både om bogen og anmelderens læsning af bogen. En kunst, som Blichfeldt formår det meste af tiden, men enkelte omtaler bliver en tand sparsomme i sin tekst (f.eks. Odd og frostjætterne).
og en ny fast artikel
De faste klummer får et nyt tillæg i dette nummer. Først har vi sminkeguiden (denne gang sår) og guiden til rolletyper (denne gang troldmænd). Det charmerende ved artiklen om de troldkyndige er måden, som forfatteren veksler mellem at bruge ordene troldmand og troldkvinde på hele vejen gennem teksten. Der er noget sært universalistisk over artiklen – fantasy er fantasy og troldmænd er troldmænd uanset, hvor vi er. I modsætning til f.eks. artiklen i foregående nummer om præster, så er her ingen arketyper inden for troldmændene/-kvinderne. Dernæst er der dette nummers LARPposter er Troels Barkholt udklædt som civilist, der kan lide hård rock.
om rollespilsteori
Sidst – men for denne anmelder mest interessant – er artiklen om rollespilsteori, som er et forkætret område. Den første del omhandler Raasteds og Berners fem-trins-model, en deskriptiv model, der beskriver, hvorledes børn og unge tilegner sig de forskellige elementer i rollespil fra regler til roller. Den anden del omhandler to modeller at opbygge rollespilsscenarier til live-rollespil med, nemlig tandhjulsmodellen og togmodellen. I førstnævnte bygger det på, at faktioner og individer interagerer med hinanden, og at en gruppes handling sætter en anden gruppe i sving, og at der således kan sættes hele serier i handling ved at dreje på et tandhjul.
Togmodellen bygger på, at der er en arrangeret en række begivenheder, som spillerne observerer og i et begrænset omfang interagerer med, og formen adskiller sig ikke væsentligt fra ordrollespillenes tradition med ‘oplevelsesscenarier’ fra de tidlige 90’ere. Svagheden i modellen er generelt, at spillet skal underholde de passive spillere, og hvis det ikke sker, eller hvis spillerne ikke afkoder spillets koder korrekt, så kører oplevelsen i grøften.
De to artikler giver en god indgang til, hvorledes rollespil kan betragtes og arrangeres, og taget magasinets begrænsede plads i betragtning får det dækket emnet godt. Det er altid vanskeligt at dække teori i magasiner, og jeg er spændt på, hvad Claus har tænkt sig skal komme i de næste numre.
For det andet
Den sidste del af bladet er mere løssluppen. Først er der bladets praktikants side med blandede korte nyheder, dernæst en omtalt af Knudepunkt 2011 og Rolle|spils nye anmelder-ikon (som muligvis er den, som Eric Blichfeldt har brugt til at pointgive sine anmeldelser, og jeg læste som en paraply med antenner. Det er vist en norsk sumpdrage i stedet). Sidst er der Lars Andersens faste vrede klumme om rollespil.
kan man godt spille skuespil
Andersens exit-artikel, som er Rolle|spils faste, skarpe brod, handler om, at man ikke ‘spille‘ rollespil, fordi rollespil er ikke et spil, og den misforståelse vil han gerne brokke sig over. Det er her uheldigt, at Andersen læser ‘spil’ i betydningen ‘brætspil’/’sport’ og ikke i betydningen ‘skuespil’ – for det kan man godt spille. Det er også problematisk, at han ikke har blik for i sin artikel, at rollespil er en kuriøs oversættelse af det engelske roleplaying game – og for nogle er (bræt)spillet i rollespillet vigtigt.
Andersen begynder sin artikel med at diskutere regler og definitioner af, hvad der er rollespil, og han drager her paralleller til fodbold, som han i sammenligning finder let at definere og fastsætte regler til. Det er som sådan også korrekt, men det ville også have været mere korrekt, hvis han drog en parallel mellem sport og rollespil, for hvad er definitionen af sport (inddrag f.eks. bladets artikel om e-sport), og hvad er reglerne til sport?
Den underliggende pointe i Andersens artikel, og som har ligget som en rød tråd gennem alle hans artikler – særligt den sidste – er at anskue rollespil som en leg, og på den basis argumenterer han for, at ‘spille’-reglerne skal erstattes af ‘lege’-regler, hvor han betragter KMSKM (Kan Man, Så Kan Man), som et centralt element.
I Andersens optik handler det om, at rollespil ved overgangen fra bordrollespil til liverollespil skiftede fra at være et spil til at være en leg, og at spille-reglerne derfor er uønsket arvegods – særligt i Andersens optik, hvor spille-regler forstås som begrænsende, mens lege-regler er udvidende. På et plan har Andersen ret. Rigtig mange live-rollespilsregler er dårligt design, men omvendt kan man ikke undlade at undre sig over, at han så gerne vil holde fast i ordet rollespil, når han hellere vil rollelege?
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Synes det er cool at du laver en anmeldelse af en anmeldelse… men vent, bliver det jeg skriver her så til en (mini)anmeldelse af en anmeldelse af en anmeldelse?
LikeLike
planB – mere meta end dig
LikeLike
Inspirationen til min lege-tekst kom oprindeligt fra din anmeldelse af ”Rollespils foto 2008”
”ROLLESPIL SOM LEG OG ALVOR
Derimod er jeg ikke helt vild med vinklingen af rollespil som leg: “Rollespil er i bund og grund organiseret leg – hverken mere eller mindre.” (p.6) – og den sætning åbner bogens forord. Jeg er uenig, rollespil er mere end bare organiseret leg….,”
vi er uenige om lege begrebet:
1 God leg er altid alvor!
2 Leg er en meget kompliceret og grundlægende menneskelig adfærd, at reducer den til ”bare” er ifølge min opfattelse meget forkert.
Du har i øvrigt ret i nogle af dine betragtninger.
Men jeg havde ikke plads til at beskrive noget som i virkeligheden er meget meget kompliceret. så jeg generalisere meget.
Vi får se om du har fundet den røde tråd!
LikeLike
Hej Morten
Tak for ordene. Jeg er glad for, at teori-artiklerne faldt i din smag og glæder mig meget til at få mere teori ud til de danske rollespillere på den her måde. Så må vi jo bare håbe, at der er flere end bare os der læser det… :o)
http://www.rollespil.org har dog fået en overhaul, så den side du linker til giver ikke længere mening. I stedet er siden så blevet MEGET mere overskuelig og fyldt med store, venlige ikoner… :o)
As always – tak fordi du gider lave arbejdet med at anmelde.
– Claus
LikeLike
@ Lars: Der kan man bare se. Jeg var ikke klar over, at det havde sat dig i gang. Rolle|spil giver dig af gode grunde nogle begrænsninger på, hvor meget du kan udfolde dig.
Jeg kunne godt tænke mig at se dine tanker uddybet i større detalje – så har vi så meget mere at diskutere – og mangler du et sted at offentliggøre dem, så er du velkommen til et gæsteindlæg her på bloggen.
@ Claus: Link er updateret. Nu fører det brugbare steder hen.
LikeLike
Har desværre ikke læst bladet, men hvis jeg skulle læse det skulle det være for Lars’ artikler, så jeg skal nok læse dine artikler i pdf’erne, Lars. Det lyder som interessant læsning – også tror jeg endda at du skriver fra en helt anden del af vores fælles hobby og læse sådan radikalt anderledes perspektiver er jo altid dejligt.
Men Lars, ud fra dine overvejelser, er det så helt åndssvagt at kalde liverollespil for rolleleg og bordrollespil for rollespil?
Jeg spørger for at bedre at kunne forstå din tankegang, ikke så meget for at skelne begribelig mellem rollespil og rollespil. Personligt mener jeg dog at “spil”endelsen er fantastisk. For udover at betyde noget med regler – som et brætspil – bruger vi også “spil” om en mekanisme der spiller sammen. Et samspil. Det kan være noget musikalsk, et skuespil, eller simpelthen et mekanisk spil i en maskine. Den tyske filosof bruger en god del af sin tredje kritik, Kritik der Urtheilskraft, på at beskrive sansernes spil. Jeg elsker denne dobbelthed i ordet “spil”, men regler er heller ikke i vejen for den slags rollespil som jeg holder af at spille.
LikeLike
Jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket over din “exit-artikel” i dette nummer, Lars. Dine artikler i de andre tre numre har jeg været lodret uenig i (til trods for at din fortællerteknik har moret mig), og jeg forventede at det ville blive noget i samme retning denne gang. Men det blev det ikke!
LikeLike
Hej Christian,
Velkommen til.
Lars’ artikler er gode i, at man kan være meget enig eller uenig med dem, og der er grundlaget for en god snak om, hvad vores hobby er for en størrelse. Det er rart at se, at der er andre end mig, der har en solid holdning til dem.
Jeg håber så meget mere, at Lars vil tage imod min opfordring til at lave et gæsteindlæg her på bloggen.
For resten hvad adskiller dette indlæg fra de andre, Christian, siden du ikke synes at være lodret uenig?
LikeLike
Hej Morten
Først og fremmest er Lars for én gangs skyld inde på et problem som jeg kan genkende.
Til GERF-ampagnen hvor jeg tidligere har spillet, tror arrangørerne at man kan styre spillet med regler. Fx var der for et par måneder siden én på rokadas forum som foreslog at man skulle indføre kan-man-så-kan-man reglen, og dermed gøre våbenbrug til en gratis evne. Men dette forslag blev afvist med den begrundelse, at så ville kampagnen blive oversvømmet af børn med sværd ligesom i Tempus-Vivo, og at børnene ville bruge deres erfarings-point (EP) på magi istedet. Disse begrundelser syntes jeg er noget pjat, for til Helios hvor jeg spiller nu, bruger man netop kan-man-så-kan-man, og der har vi ingen af de nævnte problemer.
Lars’ artikel er blandt andet et godt bevis på dette.
LikeLike
Et andet problem som jeg kan genkende er at folk der har kreative idéer til plots og eller nye hold, bliver afvist fordi det ikke passer ind i kulturmaterialet, og folk der stiller spørgsmål på et forum, nærmest automatisk får svaret “find ud af det i spil”. Hvis man har en idé som kan gavne spillet for alle, men hvor det kræver nogle bestemte oplysninger at føre den ud i livet, så er det tåbeligt at risikere at spolere det ved at kræve at folk skal finde ud af det i spil, når spillet i virkeligheden er en leg som skal være sjov for os alle. Et eksempel på dette kan ses i linket her:
http://www.helioslive.dk/forum/viewtopic.php?f=25&t=305&start=10
Jeg foreslog at nogen lavede et kort over Helios’ spilområde (som er ti gange større end GERF-kampagnens), fordi holdene ligger meget langt fra hinanden så det er noget nær umuligt for nyere spillere at finde de andre holds placering, og det er en klar fordel for folk der vil skabe spil hvis de kan besøge hinandens hold.
Som man kan se hvis man følger linket, var der flere som sagde “find ud af det i spil”, men heldigvis var der andre som kunne se fornuften i mit forslag(fordi jeg spiller til Helios ;)), så kortet blev lavet.
LikeLike
Jeg er i det hele taget en stor tilhænger af kan-man-så-kan-man, for hvad enten man har købt evnen våbenbrug eller ej, så vil de andre spillere ikke kunne se forskel på kampstilen hvis man off-game ikke har forstand på at håndtere våben. Kan-man-så-kan-man reglen gør det derfor meget nemmere at leve sig ind i sin rolle, hvorimod de regelsystemer som indeholder 117 evner blot hviler på en vision som arrangørerne er de eneste der forstår.
Lars’ artikel er også god til at latterliggøre Krigslive 6 hvor man skulle “spille” på at heste aldrig har eksisteret i Brettonia, og Morten Brøndum truede med at nægte at arrangere krigslive 6 hvis folk blev ved med at nævne ordet “hest”.
LikeLike
Her er et link til tråden om våbenbrug på rokadas forum:
http://rokada.dk/topic.asp?TOPIC_ID=11660
LikeLike
Morten og Johs
Jeg vil gerne svarer ordenligt, men hvis jeg virkelig skulle argumentere for hvad jeg mener om det her emne, så skal jeg skrive en hel bog
(en bog som meget få mennesker gad læse)
I 2004 hvor Claus og jeg skrev bogen ”Rollespil for børn og voksne”
begyndte vi for alvor at diskuter om lege elementet i rollespil, i virkeligheden var det centrale.
Siden har jeg læst og tænkt meget på det, der er blandt andet kommet en del spændende hjerne forskning mm… og jeg har lavet en lang række praktiske ”forsøg” med voksne og børn, det har bare underbyget lege vinklen.
Om jeg får tid til at skrive noget seriøst ved jeg ikke.
Johs
Det burde kaldes rolleleg, men et af problemerne er netop at der er alle de her sociale fordomme.
Lege betegnelsen er et problem for yngre spillere, det er ikke sejt at gå til leg når man er 15 år, sjovt nok er det modsate tilfælde for ”ældre” spillere som jeg, her er det cool at lege.
Christian
Om du er enig eller ej, er ikke vigtigt for mig !
Formålet med artiklerne er først og fremmest at få folk til at tænke over nogle ting, så ud fra det synspunkt, er jeg glad for du har en holdning, om det så er for eller imod er ikke væsentligt.
Men du har fået mig til at tænke på:
Hvis jeg skrive 6 artikler næste år, så vil jeg lave en som er det modsate af hvad jeg mener.
LikeLike
Hej Christian,
Tak for dit lange og grundige svar. Linksne har været brugbare, da det nogle gange kan være vanskeligt at finde de rigtige forumtråde til at belyse de diskussioner, der finder sted blandt livere.
Det er sjovt for mig at se, hvorledes der er en række uafklarede problemstillinger omkring rollespillene. Hvor meget er det en ‘leg’, som skal reguleres af ‘legeregler’, og hvor meget er det noget andet – en slags udforskning af fiktive rum og evt. også fiktive roller, nærmest at beskrive som re-enactment af fantasy i lighed med middelalder re-enactment.
Ligeledes er der idealet om, at ting, der gøres in-game, er begavet med en helt særlig kvalitet en sjov opfattelse, og den lyder som noget, der kan være frustrerende at arbejde med.
Ud fra de regeldiskussioner, jeg kan læse på Rokada, kan jeg ikke konkludere andet end, at der er tale om dårligt designede regler. I modsætning til Lars Andersen vil jeg nemlig gerne have regler til rollespil, men jeg er interesseret i rollespil end i rolleleg, og har det fint med regler. Imidlertid ikke hvilke som helst regler, og her mener jeg, at der endnu er meget at arbejde med inden for live.
Jeg havde et spøjst forslag til live-kampregler her:
https://mgreis.wordpress.com/2010/08/06/kampregler-til-live-indie-version/ som eksempel på, hvor anderledes man kan tænke kamp. Det skyldes dels, at jeg ikke bryder mig om KMSKM-reglen og i lighed med Larphacking ser jeg først og fremmest KMSKM som lappeløsninger på dårlige systemer (forudsat at man ikke designer sit live bevidst ud fra KMSKM, men det er for ikke tilfældet ved den simple adoptering af reglen i nævnte tråd).
@ Lars: En hel bog! Bugger. Jeg vil nu fastholde min invitation og ellers opfordre dig til at oprette din egen blog, da det er tanker, jeg stadig gerne ser, at du deler med os andre.
LikeLike
I øvrigt syntes jeg at artiklen “man kan ikke spille rollespil!” minder en hel del om Claus Raasteds “Femtrinsmodellen – Toget og Tandhjulet”, begge artikler handler om rollespilsteori og regler. Hvis man ikke holder tungen lige i munden kan man let komme til at blande dem sammen.
LikeLike
Det håber jeg du er den eneste, der synes, Christian, for det må jeg indrømme, at jeg ikke er stødt på som kommentar andre steder fra. 😉
Toget og Tandhjulet handler nu heller ikke ligefrem om regler, men om spildesignmodeller. Og Fem-trins-modellen har selvfølgelig noget om regler, men beskriver dem kun perifært, da det her handler om måder at forstå sine spillere på.
Jeg kan selvfølgelig ikke modsige, at du synes, at de modsiger hinanden, men jeg indrømmer at jeg er noget uenig. Derudover, så vil jeg hellere have Lars til at skrive bogen (det er der nemlig større chance for end for at han starter en blog) 😉
LikeLike
Det lyder, som om der er potentialet til en spændende bog, hvis vi nu kombinerede vores forskellige holdninger til rollespil. Så i stil med 10 historier fra … bliver det til 10 tanker om rollespil fra …, hvor vi præsenterer forskellige måder at anskue rollespil og på den baggrund arrangere dem.
LikeLike
Claus:
Som du selv skriver, handler Fem-trins-modellen om måder at forstå sine spillere på, og det er lige netop dét som er en af pointerne i Lars’ artikel, som fx episoden i Harreskoven med de seks knægte som dig og Lars skabte spil for, eller spalten om at spilverdenerne ikke er brugbare, eller spalterne om hvorfor nogle vælger at bruge bordrollespilsregler istedet for KMSKM.
LikeLike