[Efterspilrapport] Kaos i kibbutzen

Ved samme lejlighed, som der blev spillet InSpectres, nåede vi også en gang It’s Complicated, som jeg spillede med Nis, Anne, Karen og Troels. It’s Complicated er et fint lille rollespil, som jeg nu har haft fornøjelsen af at spille et par gange, og det er et spil, jeg skal have at stå på min bogreol (pt. har jeg haft anvendt Annes eksemplar). Kort fortalt er det et system til at sætte scener og situationer op med, som man så spiller “systemløst”, hvorfor det er let at gå til, og et glimrende eksempel et regelsystem, som former handlingen og måden, man skal spille på, men som ellers ikke hopper ind midt i scenerne med spilmekanik: Et rollespil til at spille systemløst spil med vægt på karakterernes udvikling uden spilleder, biroller eller eksternt plot.

Hvad er en kibbutz?

Det vil jeg ikke svare på, men jeg kan afsløre, at vores version involverede folk, der fornægtede deres religiøse, politiske og nationale ståsted, mens de forsøgte at være en bedre appelsinplukker end deres sidemand.

Vi snakkede kort sammen om, hvor spillet skulle foregå. It’s Complicated er god til Sitcom-lignende situationer, og derfor er hverdagssituationer velegnede til spillet – eller arketypiske situationer som college-vampyr-kærlighedsdrama eller hippiekollektiv, hvorfor vi slog ned på en kibbutz en gang i 80’erne, hvor en gruppe neurotiske unge var taget på ophold. Det skulle dog snart vise sig, at vi ikke var helt så stedkendte i kibbutzer, end vi havde regnet med, og det tog lidt tid at finde et fælles fodslag.

Hvad skete der?

Det er i virkeligheden svært at forklare. It’s Complicated er meget baseret på de scener, man sætter godt hjulpet af spillets struktur, og den røde tråd i handlingsforløbet vokser frem af sig selv, fordi man ikke kan lade være med at koble begivenhederne sammen, men hvor handlingsforløbet på forhånd er absolut ukendt og rummer en hel del twists undervejs.

Der blev plukket og spist mange appelsiner undervejs, der blev danset jødiske folkedanse og udlevet mange intriger, da en række af kibbutnikkerne skammede sig over deres potentielle nazistiske ophav, skjulte deres ikke-jødiske ophav, nægtede at indrømme deres religiøse verdensbillede og havde et hemmeligt tilhørsforhold til mossad.

Det hele endte med at mossad-agenter havde infiltreret kibbutzen, mens andre medlemmer blev grebet af en apokalyptisk ildhu, og slutscenen tog form af, at alle kastede sig over den kibbutnik, der mente, at verden ikke kun gik under i morgen, men også at hvis man gav alt væk, ville man blive reddet af UFOen og fløjet bort, hvorefter han gav sit navn væk, og de andre kastede sig over ham.

Bemærkninger til spillet

Vi spillede det efter at have spillet InSpectres, og vi havde ikke helt et fodslag omkring rammen for scenariet, så med de to benspænd fik vi en solid komedie op at stå med tossede forviklinger og umulige situationer.

Der er kun en ting, jeg savner, og det er alternative skemaer til at bygge scenerne op over. Scener bygges op ved at man trækker streger mellem to rækker af felter, og når streger krydser, er man i samme scene. Mod slutningen af spillet er der hurtigt en tendens til, at alle er med i alle scener, og allerede tidligt i spillet er det svært at have scener med kun to karakterer. Her kunne modeller med en anderledes opbygning fører til anderledes forløb, og det kunne være spændende at prøve.

It’s Complicated er et fint system til at demonstrere, at regler også er måden, som man strukturerer spillet på og sætter scener, og det er fint eksempel på, hvorledes story now fungerer, og at det kan fungere uden spilleder. Et hurtigt pickup spil.