Vi gentager sidste års succes og holder atter en ølbrygningskonkurrence for hobbybryggere på Fastaval.
Her er spillereglerne. Vi dyster om æren til at været årets brygger på Fastaval, og deltagerne skal holde sig inden for følgende retningslinjer.
Du skal brygge følgende
- IPA, max 8%, kategori 14
- Der skal brygges 10-20 liter, der doneres til Fastaval
- Brygget må indleveres i flasker, party fass og cornelius fad.
- Udgifter til brygningen dækkes af Fastaval (giv FV dine kvitteringer og udgifterne refunderes)
- Øllens etikette og navn skal 1) tage udgangspunkt i Fastavals scenariers titler, og 2) respektere cafeens tema og stil (se nedenfor).
- Øllen sælges i Fastavals cafe på Fastaval 2012 (4.-9. april).
- Øllen vil blive bedømt af et dommerpanel samt på baggrund af bedømmelsessedler indleveret af cafeens gæster.
- Du skal selv organisere transporten af dit hjemmebryg til Fastaval.
Cafeen vil hente sin inspiration i forbudstidens smugkroer med et stænk degenereret, romantisk dekadence og anelser om parisiske kunstercafeer. Rummet vil blive indrettet med cafeborde og - stole og hvert bord vil have sin egen lampe for at sikre mere dunkel og intim belysning.
Spørgsmål kan stilles på her på bloggen eller i mail til undertegnede (skriv til Morten Greis Petersen). Skriv eller mail også gerne, hvis du påtænker at deltage i konkurrencen, så vi har et overblik over, hvor mange der deltager.




Skriv, skriv, skriv