Der er kun et rollespil*, og alle spiller det. Alle spiller E&E, og alle spiller implicit derfor i den samme kampagneverden. Det betyder, at spillerne kan tage deres karakterer fra en gruppe til en anden og spille med for deres karakterer er i samme fiktionsunivers. Det betyder også, at de skatte, man erhverver sig, kan sælges til andre spillere, der må gøre brug af dem i deres spil. Et tredje aspekt af den fælles verden er turneringerne. Gilderne afvikler turneringer, hvor flere spilhold spiller samme scenarie samtidigt og prøver at gennemføre det bedst. Som regel tager det form af et kapløb.

At bevæge sig fra et spilhold til et andet

En SpielMeister dokumenterer altid en spillers karakter, så det er muligt at tage karakteren med til andre grupper. Men for at bevæge sig fra en spilgruppe til en anden, skal de også befinde sig samme sted i fiktionsuniverset. Jens vil gerne skifte fra Enghøjs spilgruppe til Weyers spilgruppe. Han ved, at spilgruppen er på ekspedition i Afrika, og de derfor er langt fra civilisationen. Han kan enten prøve at få de to grupper til at mødes i vildmarken, eller han må vente til de er i samme by. Næste gang hans egen spilgruppe er i Luxor, forlader han sin spilgruppe og får et brev med fra SpielMeister Enghøj, der dokumenterer, at Jens’ karakter i er Luxor. Når Weyers spilgruppe ankommer til Luxor, kan Jens dukke op og spille med gruppen, og hvis de accepterer ham, kan han tage med dem på ekspedition.

At sælge skatte

På omtrent samme måde, som når man flytter sig fra et spilhold til et andet, sælger man sine skatte til andre spillere. Die SpielMeisters noterer, hvor karaktererne er, og hvad de er i besiddelse af, og hvis begge spillernes karakterer er i samme by i fiktionen, kan de under opsyn af et gildes notarius sælge deres skatte. Skatte må gerne sælges for penge mellem spillerne.

Turneringsspil

Gildernes turneringsspil er noget, som tiltrækker megen opmærksomhed. Gildet udlover en stor skat til det spilhold, som klarer sig bedst. Grupperne spiller det samme scenarie samtidigt, og de kan i teorien rende ind i hinanden undervejs. Som udgangspunkt begynder de alle i samme by på samme tid, og typisk er der tale om en slags kapløb, hvor den enkelte spilgruppe skal nå først til et bestemt punkt i Afrika. Legendarisk er Køge rollespillergildes turnering, Afrikas stjerne, som skabte stor opmærksomhed, da man fra København måtte sende en observatør** for at bringe orden i sagerne.

Læs meget mere om Elefanter & Eventyrere her.

Download artiklen “Historien om E&E” (pdf).

Noter

*) Det er selvfølgelig ikke helt sandt, at der kun er et rollespil, for længe har britterne spillet Indien: Udforskningen, men angel-saksisk rollespil slog aldrig igennem på kontinentet, og fransk revolutionært rollespil var en kortvarig periode, som havde en underfundig betydning på alt senere rollespilsdesign, og mange overser bevidst eller ubevidst katolsk rollespil, som kun blev spillet af få jyske, menigheder herhjemme i 1800-tallet – men mere om disse rollespil en anden gang.

**) Frem til 1849 var det almindeligt, at det var kirken, som sendte observatører i alle sager, der omhandlede moral, etik, religion og overtro, hvorfor den udsendte observatør i ved sagen i Køge i 1810 var af teologisk observans. Efter 1849 faldt opgaven ind under Kultus-ministeriet, som et stykke op i 1900-tallet foretrak at sende observatører med teologisk baggrund til rollespilsforeninger plaget af stridgheder. Først i 1919 blev denne praksis ændret. I sin monografi om Danmarks kulturelle udvikling mellem Første og Anden Verdenskrig gør Claus Brüld opmærksom på, at denne ændring sker samtidig med lensafløsningen, og han ser en sammenhæng mellem adelens tab af jord til husmændene, og kirkens tab af sin moralske rolle over for rollespilsforeningerne, som afspejlende en generel ændring i Danmarks udvikling som fra monarki til demokrati, hvor overvintrede monarkiske strukturer gradvist afkobles. Herfra er der ikke langt til påskekrisen året efter (påsken 29. marts – 4. april 1920).