Fjerde advent – Dungeons & Dragons and Philosophy – filosoffer i rollespil

Rollespillere i filosofi bringer fjerde advent på banen, hvor julekalenderen dækker ikke en rollespilsbog men en bog om rollespil. Dagens bog er Dungeons & Dragons and Philosophy: Raiding the Temple of Wisdom fra 2012.

Der er ikke noget mere skønt end at sidde og fortænke rollespil, at filosofere over logikken i livsanskuelserne i Dungeons

& Dragons, og mange rollespillere har praktiseret disse tanker, men her er en bog, hvor forfatterne er trænede i at tænke, og nu tænker de over Dungeons & Dragons og over rollespil.

Dungeons & Dragons and Philosophy: Raiding the Temple of Wisdom er en samling af essays af vidt forskellige folk, som griber fat i forskellige dele af rollespil/Dungeons & Dragons fra konkrete diskussioner af alignments til generelle diskussioner af at agere i et fiktivt rum, og hvad det betyder for en som person. Nogle essays er lettere læste end andre, men de er sjove, og man kan ofte fornøje sig med at være uenig med forfatterne, men det er kun en god ting, for det ligger op til omtanke og debat – og bogens styrke er, at den viser, hvordan vi leger med tænkte verdener, og hvordan der kan være filosofiske

og pædagogiske pointer i dette. Rollespil er ikke bare rollespil.

En svaghed ved bogen er, at ikke alle forfatterne har kendskab til den kontekst, som Dungeons & Dragons er en del af, og helt har forståelse for, hvordan D&D’s tilblivelse skete i en dialog med 1900-tallet fantasy og science fiction litteratur – og hvor alignments, spells, magi-systemet, racer, klasser, monstre og så videre er hentet direkte fra fantasy-litteratur og science fiction, som Gygax og hans omgangskreds læste. Nogle observationer taber kraft af den art, andre lider under, at forfatteren har et smalt kendskab til rollespil, typisk begrænset til D&D, og derfor ikke kan folde observationerne fuldt ud. I det mindste er det bedre end et værk, som Rollespil – i æstetisk, pædagogisk og kulturel sammenhæng (2006), som er pauvert værk.