Drager og dæmoner er tilbage, og vi spiller den nyeste udgave udgivet af Free League. I skrivende stund er den fysiske udgave ikke ude endnu, men vi har den digitale udgave at spille efter.
Sidste gang sneg vores fire rastløse ungersvende m/k sig ud af landsbyen Lyderslev for at gå på eventyr. Inden han døde af et knivstik, nåede Gamle Alvis at fortælle at havde skjult noget under et træ oppe i bjergene.
Dagens forløb
Vi begynder i de tågede bjerge, Kummerbjergene, som et og andet sted skjuler Tågernes dal. Efter nogen tid finder de en smal slugt, som de følger. Bjergene er øde, og gruppen møder ikke andre rejsende, men som de bevæger sig ned af slugten, begynder de at blive mere årvågne. Der er friske spor af rejsende i kløften (succesfuld test), og længere nede af kløften bemærkes en sær, tung og grå sky på himlen, som fodres af en tyk røgsøjle. Illyriana identificerer det som en kunstig sky til at skabe mørke og skygge med skabt af grydetrolddom. Det er trolddom skabt i store kedler hovedsageligt af hekse og trolde (crit succes på test). Illyriana sniger sig lydløst af sted (succesfuld test).
Jægeren Verolun sagter bagud for at sikre sig at ingen falder dem i ryggen (og hans spiller er ikke til stede), og imens sniger dumdristige Illyriana sig forud. Hun kommer snart til kløftens ende, en lille dal omgivet af stejle klippeskrænter. Her står en buldrende gryde fra hvilken rejser sig den tykke røgsøjle, som skaber skyen, som lægger dalen i skygge. Ved siden af står et dødt træ fra hvilken hænger et jernbur med knoglerresterne af et menneske. Ved siden af er en gammel brønd. I den fjerne ende er en grotteåbning, som er flankeret af ituslåede stenudskæringer.
Illyriana fortsætter lydløst (resultatet af den tidligere test står stadig, der skal opstå en ny situation førend der rulles igen) rundt i dalen, men den fælt stinkende grotte afstår hun fra at udforske. I stedet vender hun tilbage og henter resten af gruppen.
Gruppen begynder forsigtigt at udforske den lille dal. Særligt grotten har deres bevågenhed, og mens de holder øje med den, tager de de første stik i jorden ved det visne træ, hvor jorden for nylig har været forstyrret. Imens er der aktivitet ved grotten, og fra et sted i dens dyb kommer en rædselsfuld stank fra det tunge, store væsen. En stor, ludende krop, en enorm spids næse og et kæmpe gab fyldt med rådnende tænder og knoglestumperne fra tidligere ofre. Det er en trold.
Trolden varsler sin ankomst med en dyb latter, inden den træder frem i den overskyede dal. Den lader eventyrerne vide, at de er frie til at gå så snart de har valgt en, som trolden må æde. Der er ikke enighed om arrangementet, men bred enighed om at vold kan finde en afklaring på uenigheden.
Vi tager nu kampsystemet i brug. Gruppen er oppe imod et monster (og ligesom i Forbidden Lands, som DragonBane har visse ligheder med), så agerer de efter særlige regler, blandt andet at GM ruller på en tabel for monstrets ageren (samme mekanik ses i andre Year 0 Engine spil som feks Alien).
Initiativ foregår også som i Year 0 Engine spil ved at man trækker et kort (værdi 1-10), og derefter sker handlinger i rækkefølge. Nye kort trækkes hver runde. Trolden er aggressiv, og trækker derfor to kort.
Dværgen Tinderrock springer frem, begraver sin økse dybt i trolden (succesfuldt angreb, og på 2d8+1d4 rulles 18 point skade!). Trolden brøler op og griber sin fjende i sin mund tyggende løs på sit offer (angreb sker automatisk, dværgen har ikke actions til at undvige). Dernæst slår Illyriana forgæves med sin stav, og Joruna stikker med sit spyd. Med sit andet angreb griber trolden om Veroluns ben og slynger ham rundt over sit hoved, inden den slynger ham gennem luften, og han vælter ned i brønden med et højlydt plask. Sidst men ikke mindst regenererer trolden sit sår (fordi D&D inspireret af romanen Three Hearts and Three Lions har gjort det til et træk hos trolde på tværs af fantasy rollespil).
Næste runde begynder igen med en fordeling af kort. Trolden langer ud efter Joruna, som stak ham med spydet med sine sortgrønne, befængte klør, som trækker et spor betændelse hen over rustningen (forsøget på at undvige angrebet fejler, men skaden rullet er meget lav, og rustningen absorberer det hele). Tinderrock den stærkt behårede dværg vrider sig fri af troldens gab (test succesfuld), og trolden gylper slim, galde og mosevand ud over de tre eventyrere, som søles til (alle tager en valgfri condition skade; karakterer har en condition for hvert evnetal, når man vælger en condition (angry, disheartened etc), har man disadvantage (eller som det hedder her, bane) på terningkastet. Igen en mekanik, som genkendes fra Year 0 Engine spillene).
Tilsvinede af troldens indre giver de sig til at angribe den, men med begrænset effekt, og imens regenererer trolden sin skade.
I tredje runde er trolden ikke færdig med at brække sig over at have haft dværgen i sit gab. Der gylpes mere hårbold op, og bræk og galde står ud over det hele (og alle tager en condition mere). Imens hamres våben ind i troldens mave, så mere stinkende blod fosser ud på jorden, hvor det begynder at dampe. Tinderrock svinger igen sin økse til et dybt hug (17 skade denne gang, hvilket er pænt godt rullet, da maks er 20). Joruna følger efter med sit spyd, og trolden kollapser under stikket. Imens klargør Illyriana ild og olie til at brænde trolden af, inden dens sår lukker sig igen. Imens render Tinderrock og Joruna hen til brønden for at hjælpe Verolun.
Kampen er overstået. Tinderrock kom derfra med nogle flænger, og alle tre har fået to conditions. Undervejs i kampen var der et par criticals feks et critical fumble på at undvige. Criticals gode som dårlige giver et hak ved den anvendte skill (så den i XP fasen har en chance for at stige), og der er en fumble tabel for fejlede angreb, men for andre fejlede tests er der kun, hvad GM ligger i det. Crit successer på tests har lidt det samme: GM tilføjer en vilkårlig bonuseffekt som ekstra oplysninger, ekstra grader af succes eller opnåelse af andres beundring – men det er ikke et system som hjælper GM til at finde på den ekstra effekt af en fumble eller hit).
Nede i brønden kæmper Verolun sig for at holde sig oppe, og imens bestræber de andre sig på at finde noget, som kan bruges som reb – for det er ikke iblandt deres startudstyr. Tinderrock forsøger at opmuntre og inspirere Verolun til at holde sig oppe (men der er ikke den store spilmekaniske understøttelse til denne type handling).
Imens udforsker de andre grotten. Den stikker dybt ind i klippen, og nær bunden finder de troldens leje af gamle skind, som de straks går i gang med at spætte op for at lave reb af dem. Blandt skindene er to sække. Den ene med 20 guldmønter, den anden med en slidt gammel bog. I grottens bagende er statue udhugget af klippevæggen. Den afbildeder en ridder fra tiden, hvor Dragekejseren herskede og dæmoner var fortrængt fra riget. Selve statuen er dog dværgehåndværk.
Tinderrock er sprunget i brønden og træder fint vande (test succesfuld), og han forsøger at nå Velorun i det mørke vand, men uden held. Joruna kommer rendende med sit reb, og imens forsøger Tinderrock at få undsat Velorun. Brønden munder ud i en undersøisk grotte, som en undersøisk flod løber igennem. Der er en kraftig strøm, som løber gennem grotten, og strømmen tager de to eventyrere og trækker dem bort.
Borte er Tinderrock og Velorun, og tilbage er kun Joruna og Illyriana. Førstnævnte sænker sig ned med rebet og kigger ned i vandet efter de to forsvundne. Imens er Illyriana blevet opslugt af at undersøge tingene i grotten. Fra statuen kommer en vag trækvind, som kommer fra åbninger i statuens mund, øre, næse og øjne. Efter lidt tid lader Illyriana en mønt rulle ned gennem åbningen i munden, og mønten ruller et stykke tid, inden den falder og klirrende rammer klippeflade.
Efter nogle forviklinger opdager gruppen, at Verolun og Tinderrock er strandet i en grotte, som er forbundet til statuen i troldens grotte, og gruppen kan kommunikere gennem åbningerne i statuen. De to er fanget i et bælgragende mørke på en stenflade ved siden af den underjordiske flod.
I mørket forsøger Tinderrock at udforske stedet. Han finder en kæmpe statue, som synes at være en kæmpe udgave af statuen oppe i grotten. Anbragt mellem statuens ben er et par stendøre, som via et håndtag ved statuens ene fod, åbner til et lille kammer.
Efter nogen tid vælger Illyriana at tage turen ned gennem brønden efter at have sikret sig, at lanternen kan komme tørt frem. Nede i grotten tændes lanternen, og den afslører en rummelig sal. I salens modsatte ende er en trappe, som fortsætter langt ned i mørket. Modsat trappen er statuen, og kammeret ved statuens ben fører til et lille gravkammer, hvis grav allerede er plyndret.
Efter lidt korrespondance med Joruna, som er alene tilbage oppe på overfladen, begynder Tinderrock og Illyriana at undersøge trappen. Den fører ned ad så langt lyset i deres lanterne rækker, og sådan fortsætter det, selv da de er kommet over hundrede trin ned. De begynder derfor at genoverveje ideen om at de udforsker hvor trappen fører hen, mens de andre bliver tilbage. I mellemtiden har Joruna fået gravet i jorden ved det gamle træ og fundet en bylt. I den er det nederste fragment af en statuette forestillende en ridder, og sammen med statuettefragmentet er et kort over Tågernes dal (som udleveres til spillerne som et egentligt kort).
Gruppen er fortsat splittet med Joruna oppe på jorden, og resten under klipperne. Der er endnu ikke fundet en vej op, kun dybere ned. Her vælger vi at stoppe.
Bemærkninger
Det er interessant at se, hvordan Drager og dæmoner er blevet moderniseret med mekanismer fra dets søsterspil Forbidden Lands. Initiativ, push, conditions, advantage/disadvantage, monstres angrebstabeller er de nye elementer, og de er generelt blevet fint integreret i Drager og dæmoner. Andre dele af systemet er stadig det gode gamle Drager og dæmoner, og det har lidt en tendens til at synes gammeldags, fordi der ikke er spændende critical tabeller, der ikke er spændende måder at påvirke udfald på, og der er meget lidt eller ingen hjælp til GM i at tolke pass/fail systemet eller criticals.
Ikke desto mindre hygger vi os med at spille Drager og dæmoner, og mødet med trolden var en af de mest klamme oplevelser længe, hvilket har sin egen charme.
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv