Efter-indie på Fastaval

På dette års Fastaval var der to velbesøgte Indie-blokke, hvor vi kunne tilbude folk en bred vifte af indie-spil. Jeg ved ikke, om det er muligt at samle spilledere til, at man ligefrem kan programlægge de enkelte spil (My Life with Master-blokken) eller om man skal programligge dem i grupper (Dogs, PTA og With Great Power-blokken), men der er heldigvis lang tid til, så en løsning kan findes.

Næste gang bliver på Viking-Con, hvor der kommer til at være en indie-blok om søndagen efter samme principper.

Det jeg lærte i år

… er, at danske rollespillere er seje. Nu skal forfatterne og spillederne også bare lære det.

Jeg spillede med folk med forskellige rollespilsmæssig baggrund. Om torsdagen var det My Life with Master, som er et grusomt spil, og om lørdagen var det fredelig gang fantasy med In a Wicked Age. Nogle af spillerne var erfarne, og kunne derfor trække på mange teknikker, andre var mindre erfarne og kunne derfor ikke trække på hele den brede vifte af teknikker til at skabe det blændende oplæg. Men de havde alle lysten og viljen til at bidrage, og de havde ingen problemer med at forstå spillenes præmisser og spilstilene. Det andet er finpudsning.

Mit liv med bananrepublikken

Det jeg finder spændende i Mit liv med …-spillet er ikke den pastiche-setting (Frankensteinsk centraleuropæisk victoriansk horror), som spillet selv medbringer, men den fortælling der er indlejret i spillets mekanik. Jeg nedtonede derfor selve spillets egen grund-setting, og lod spillerne komme med forslag. The Last King of Scotland kom på bordet, og herfra udsprang sig en bananrepublik i Sydamerika med Prez José Blodhunden Fernandez i spidsen, en mand, der manifesterede sin maskulinitet gennem et forbrug af jomfruer (Master’s Need) og drømte om at erobre naborepublikken (Master’s Desire). Gennem en brainstorming kom vi frem til en stab af nazister, der havde forladt Tyskland i Krigens sidste dage, CIA-agenter, der havde hjulpet præsindenten til magten, og eks-revolutionære, der i sin tid havde kæmpet ved præsidentens side, og nu var hans generaler eller ministre.

En af de sidste ting i brainstormingsprocessen, jeg spurgte spillerne om, var om hvilken grad af magi eller det overnaturlige, der skulle være i historien. Vi kom frem til, at der kunne optræde magi i form af voodoo, men at det ville være uklart om, magien fandt sted eller om det var et rent tilfælde.

Uden fernis er Mit liv med … et brutalt spil. Der er en forskel på, om tjenerne hjælper mester til at sikre evigt liv ved at skrælle huden af smukke kvinder, og så på at hjælpe en mester, der ønsker at begå de værste krigsforbrydelser, når han vil erobre nabo-republikken. Ligesom i Mit liv med biskop Baltzar så bliver spillet mere dystert uden den beskyttende fernis fra pastichen. Husk at få slutspillet med, der er noget befriende ved at slå mester ihjel til sidst, eller lade sin spilperson omkomme, hvis han ikke opnår at blive menneskelig nok undervejs.

Hyggefantasy

Om lørdagen nuppede vi to kapitler med In a Wicked Age. To af spillerne var unge og uerfarne inden for indie-genren, men selv de lærte hurtigt at håndtere spillet, og den ene kastede sig hurtigt ud i at spille en Spøgelseshær, der ville hindre et bryllup, så de kunne blive stedt til hvile. I andet kapitel vendte spøgelseshæren tilbage i en strid mellem kongens hof og to troldmænd.

IaWA blev denne gang spillet, som en mere struktureret fortælling, end den man oplever i Once Upon a Time-spillet, uformelt og sjovt.

Resten af Fastaval

En hygge-demo om onsdagen med Covert Generation, hvor cellen Youth for Truth (spillet af Peter D., Peter F. og Niels) gik i clinch med en tandlæge, der indstallerede mind-controlling bøjler på skolens teenagere. Sjovt, spøjst og med minimal forberedelse, da vi spillede med udstrakt kontrol over fortællingen til vinderen af konflikterne. Reglerne er ikke optimalt formidlet, men det er noget, jeg skal spille mere af. Skal vi lave en indie-blok på Dag 0?

Torsdag aften gik med Auto de fe, som jeg fik varmet spillerne så effektivt op i, at de kunne spillet nærmest udenad, og havde jeg overladt de sidste af papirerne til dem, så kunne det være blevet kørt uden spilleder. Desværre var lokalet koldt, og det var lidt frustrerende, at sidde og se på spillerne fryse og pakke sig stadigt mere ind.

Fredag gjaldt opsætningen af Memoratoriet og den efterfølgende afvikling (med førnævnte Niels og Peter F. som spilledere. Tak for hjælpen). For pokker, jeg var nervøs. Lørdag behandlede vi et hold patienter mere – de blev også raske, denne gang under kyndig vejledning af Peter F. og Anne V. Igen, tak for hjælpen. Og så en tak til alle de, der gjorde det muligt for os at oprette Memoratoriet.