[Transhuman Space – ensemble] En nat i Nairobi

Her følger anden del af ensemble-spillet fra Transhuman Space-kampagnen.

Nairobi, African city
And the city don’t know that the city is getting
The creme de la creme of the art world in a
Show with everything but Tom Cruise
Time flies — doesn’t seem a minute
Since the Spaceport had the cyberterrorists in it
All change — don’t you know that when you
Ensembles at this level there’s no ordinary venue
It’s Iceland — or the Philippines — or Hastings — or — or this place!

Vi fortsatte, hvorfra sidste spilgang stoppede. Sammensætningen af spillere var lidt anderledes end sidst, hvilket bragte et par nye karakterer i spil. Først en præsentation af dem.

Det udvidede persongalleri

Paula, australsk stormjæger. Paula blev født en mand, men som en del af sit ungdomsoprør mod sine rige forældre, skiftede han køn og blev til Paula. Hun er stormjæger, dvs. en som jagter voldsomme storme for at komme så tæt ind på dem for at filme dem.

J.T. Mitchell, ekstremsportsudøver og transhuman. Hans krop har en lang række bioteknologiske forbedringer, der tillader ekstreme sportsgrene, såsom Freeway Marathon (løb imod kørselsretningen), frifald fra Bønnestagen, Lioncuttling (hvor længe kan du nusse en løveunge før moderen dukkerop?) og måneløb (løb fra sluse til sluse uden brug af rumdragt).

Aftenens begivenheder

4. akt: Gengældelsens veje

4a) Stormjægeren Paula mødes med Gibson Thoreau på en høj uden for Nairobi, hvor der er udsigt udover byggepladsen ved Bønnestagen. Han er ved ligge planer for at sabotere elevatoren, hun for at studere Rumelevatoren i håbet om at få bekræftet, at den 16 km høje endnu ufærdige Rumelevator påvirker vejret. De snakker om konstruktionen, og i virkeligheden er det en lang pornografisk samtale. [Refreshment-scene, da Gibson manglede nogle terninger].

4b) James Wamese og Kimbo ankommer til byggepladsen ved Bønnestagen for at efterforske trusler om terror. James er optaget af at kigge efter sit livs kærlighed via et lille håndholdt tv [James blev ikke spillet af nogen, og blev derfor gjort passiv], mens kimbo tog sig af efterforskningen, og blev guidet rundt af Dorothy Toto via en svævende teleflade – og hun kunne ikke skjule sin begejstring for den opløftede hund, da hun selv drømmer om at blive en hund, alt imens hun stadig fungerede som tipper.

4c) Imens inde i Nairobi, er Viola Tzu og Tariq trådt ind i en elevator, da de begge har ærinder i den 22. etager høje bygning. Uheldigvis udsættes elevatoren for terror [og vi kigger alle hen på Peter F., da han spiller Gibson], og de to strander i elevatoren, hvor husets KI informerer dem om, at de ikke er i fare, og at de snart vil blive befriet.

Viola bemærker Tariqs stærke nervøsitet – hans STSD slår til, og Viola spæder til angsten med påstande om, at STSD i virkeligheden skyldes nanitter i blodet på folk. I længden kommer det til slagsmål, hvor Viola lader sin KI-kopi af sig selv overtage, da den kan kung-fu (KIkung-fu?), men Tariq vinder stadigt slagsmålet [her anvendte vi konfliktreglerne].

5. akt: En nat i Nairobi

5a) Mr. Burke og hans livvagt, Mustafa “Monty”, er netop ved at afslutte en handel med den japanske handelsmand Oka. Den sidste del foregår på en karaoke-bar, hvor Mr. Oka netop har givet en blændende gengivelse af crooneren Tom Cruises Baby, Hit Me One More Time (T. Cruise begyndte en sangkarriere som 70-årig og optrådte de næste 40 år takket være moderne geriatrisk teknologi).

Mr. Burke og Monty stirrer med rædsel på hinanden, da det er deres tur til at gå på scenen, hvor de skal optræde med One Night in Bangkok. Mr. Burke laver en kopi af sit digitale sind, og sætter det til at reboote nogle minutter senere, så han ingen erindring vil have om dette – overhovedet! [Først prøvede vi, at få Niels R. og Peter F. til at synge sangen, men vi kom meget hurtigt frem til en anden løsning:] Vi udspillede nu en indre monolog, der begyndte med Monty, der midt under sangen fik øje på en mystisk personage, hvorefter han flygtede i panik [Niels R. optjener derved XP], og derefter skifter vi Mr. Burkes indre monolog, der afbrydes, da han sætter efter den paniske Monty.

De løber begge ud på kørebanen, hvor Mr. Burke pludselig begynder at reboote, og bliver netop da kørt ned [Peter F. sælger Ensemble-memet, og Mr. Burke er derved ude af sammenrendet. Herefter skaber Peter F. en ny spilperson].

5b) Mr. Burke blev kørt ned af Dorothy Toto, der er på vej hjem fra arbejde. Monty opfører sig sært under stress, han samler Mr. Burkes afsjælede legeme op, og kidnapper Dorothys bil, og kører af sted til Fondens kontor – alt i mens Dorothy veksler mellem panik og at være tipper.

5c) Samtidig med i en anden del af byen, er Cassandra og Kimbo atter på date, så Mikkel er gået ud alene for at finde farvekridt. Ved et busstoppested render han ind i Hu Ling, der har været ude og hente sig en bane. Mikkel presser sig på hos Hu Ling, og vil have ham til at finde sin far, en is og nogle farvekridt. Hu Ling forsøger at ryste Mikkel af sig og samtidigt med undgå opmærksomhed fra den patruljevogn, som ikke holder langt derfra. [Denne diskussion køres ved hjælp af konfliktsystemet] Til sidst står Mikkel nøgen på fortorvet, laver figurer af brunt materiale på fortorvet og er ved at få Hu Ling til at gå ud sit gode skind af lutter pinlighed.

5d) Netop som Hu Ling og Mikkel er ved at blive arresteret af betjentene, der bemærkede Hu Ling og Mikkels optræden ved stoppestedet [dvs. Hu Ling tabte konflikten til Mikkel], da dukker Oscar Linden op, da han er ude og lede efter Hu Ling. Han får bestukket betjentene, men bliver nødt til at tage ikke bare Hu Ling med sig, men også Mikkel, der kalder Oscar for far, og vil have en is, sine farvekridt og hjælp til at finde Hunden.

5e) Tilbage til motorvejen, hvor Monty er fanget i trafikken og ude af stand til at komme særligt hurtigt frem. Imod køreretningen kommer ekstremsportsudøveren J.T. Mitchell, der netop er ude og dyrke Freeway Marathon, mens han slinker hele oplevelsen og taler til sit publikum [konflikt da J.T. bemærker liget af Mr. Burke, og sætter efter bilen]. J.T. Mitchell indhenter den mystiske bil, kaster sig ind på bagsædet, og han beslutter sig for at undsætte den stakkels Dorothy Toto, som stadig er ufrivillig passager. Det kommer til et slagsmål mellem Monty og J.T. [konflikt], som ender med at J.T. kaster dorothy over skulderen og løber ned af motorvejen. Monty griber liget af Mr. Burke og løber efter, og vi skær den absurde scene her.

5f) N007 kigger ind i en mørk gyde, og bemærker Viola Tzu, som netop har givet en hjemløs en dragt prygl – da hun er blevet glad for at lade sin KI-kopi guide hende og tage større kontrol end tidligere. De to journalister udveksler artigheder og fordomme om hinanden [Refreshmentscene da Viola havde brug restitution].

5g) Oscar modtager en videomail fra Daniel Mbeki, hvor Daniel meddeler, at han fuld af harme over behandlingen af de kenyanske nationalparker vil tage ud og lænke sig til porten til nationalparken (Daniel var blevet udsat for et propaganda-meme og havde givet efter). Oscar får travlt med at komme af sted, men der er stadig Mikkel.

Oscar forsøger at efterlade den nøgne Mikkel på gaden. Da høres knurren inde fra mørket, Oscar forsøger at stikke af, Mikkel holder fast i ham, og Oscar skammes ud af den naive Mikkel, der ikke kan forstå, at Oscar vil efterlade ham [konflikt, som Niels R. taber stort til Kasper M.]. Da træder Cassandra frem, Kimbo ved hendes side, og hun sviner Oscar til for sin opførsel (mens hun i sit eget sind bliver ved med at kalde sig en dårlig mor overfor Mikkel), og til sidst får Oscar lov til at køre (“Må jeg godt køre nu, hund?”).

5h) Cassandra præsenterer Kimbo for Mikkel, og Kimbo kommer straks i tanke om, at der venter ham en sag på stationen, så han er nødt til at kalde det en aften.

Næste spilgang

Næste gang er der episoden på Motorvejen, der lige skal rundes af, og derefter skal vi ud til nationalparken på safari, og se hvor mange konstellationer vi kan opnå.

Nairobi, African city
And the city don’t know that the city is getting
The creme de la creme of the AI world in a
Show with everything but Tom Cruise
Time flies — doesn’t seem a minute
Since the Space-elevator had bioroids in it
All change — don’t you know that when you
Ensembles at this level there’s no ordinary venue
It’s Iceland — or the Philippines — or Hastings — or — or this place!

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Efterspilsrapport, indie, Rollespil, Science fiction, The Shadow of Yesterday, Transhuman Space. Bogmærk permalinket.

Et svar til [Transhuman Space – ensemble] En nat i Nairobi

  1. anne siger:

    Det var så skægt! Det er længe siden jeg har moret mig så godt.

    Like

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.