Da jeg skabte min Bughunter-udgave af Polaris fik jeg en del positiv feedback. Jeg vil derfor arbejde videre med den ide og skabe en fuldgyldig Polaris-variant. Udviklingen kommer til at ske i samspil med, at vi får anvendt bughunters-miljøet, så jeg ikke skal udtænke alle detaljerne før spillet, men udvikle en kosmologi sammen med mine medspillere, mens vi spiller. Falder det i hak, så vil I finde en pdf-fil her bloggen med de nærmere detaljer.
Titlen er foreløbigt “Mellem kolde stjerner og blege sole”.
Stemningsteksten forbliver nok den samme, som jeg allerede udfærdigede til Bughuntersudgaven, og selve de sproglige manøvrer er der ingen grund til at ændre.
Navnene i spillet skal nok justeres, da navnene i Polaris matcher de stjerner og konstellationer, som man kan se fra den nordlige himmel.
Og så vil jeg kigge lidt på de sproglige “kommandoer” i spillet, og se om nogle af dem kan omformes til at passe bedre ind i Bughuntersstemningen.
Eksempler på aspekter
Embede
- Soldat i Forenede Jords Interstellare Armé.
- Delingsfører for den grå deling.
- Hædret soldat
Velsignelser
- Angrebsriffel med granatkaster.
- Flammekaster
- Skudsikker vest
- Beskyttelsesdragt
Evner
- Monsterkundskab.
- Teknologiske kunnen.
- Teknik: Guerillakamp
- Teknik: Skarpskytte
- Attribut: Syntetisk krop.
- Attribut: Kunstige erindringer.
- Donorfærdighed: Kunstner
- Donorfærdighed: Musiker
Skæbne
- Begivenhed: At svigte kolonisterne, som jeg er sat til at beskytte.
- Begivenhed: Koloniens fald
- Begivenhed: En mystisk forsvinden
- Begivenhed: Tabet af flådens største slagskib
- Relation: NN, din donor
- Relation: NN, koloniens yndling og største kunstner
- Relation: NN, hærens øverste officer
- Idé: At forlige mennesker og syntetiske mennesker
- Idé: Den bedste soldat
- Idé: Ophavet til monstrene
Og jeg kan ikke lade være med at spekulere over om den timingsmekanisme, der er i Thou Art but a Warrior, skal inddrages, og sættes til at matche koloniens fald eller tabet af flåden eller hvad, man nu lader det enkelte spil omhandle.
Se …
… en henrivende pige, ene i en terraformet ødemark med blikket rettet mod de elektriske lys, der oplyser kolonien.
… hans blod drypper fra en fremmed blomst, som han ikke kan bære at holde, mens kolonisten, hvis liv han vogter, vugger sin egen hånd, og venter, helt uden at græde, på kniven.
… i sådan et uvejr ser du dem kun ved ildmundingen fra deres rifler.
… med et enkelt ord og en fejende gestus fremdrager hun beviserne, og det korrupte koloniråds forbrydelser blottes for alle nybyggerne.
… i tæt og hed dans på et jordstampet gulv, oplyst af tusindvis af blussende fakler, står hundreder af kolonister stille med ét, og stirrer gennem plexisglasloftet på daggrys glødende kant, der blotter sig ude bag stormskyerne.
… i sin iver ser han ikke monstret, der lurer i mørket.
… knive mødes på den yderste kant af koloniens brystværn. Den ene rød af frænders blod, den anden blinker blankt i måneskæret. Vor soldat ser ind i sin fjendes hårde blik, og genkender sin donor.
.. i et kryokammer med soldater i dvale, læner hun sig ind over en sovende soldat, svigtet af hans brødre. “Tys …”, hvisker hun, mens hun kysser glasset på kryosengen over hans ansigt, og slukker for strømmen, så han aldrig vågner.
… med kun et øjebliks tøven, trykker hun på aftrækkeren. “Tilgiv mig”, siger han og slynges død til jorden.
Men kun hvis …
Hvad kan jeg sige? Wonderful! Fortæl mere om hvad du tænkt over i forbindelse med “Discord” mekanikken.
LikeLike
Hej Per,
😀
Jeg skal nok vende tilbage til Discord-mekanikken. Den dukker op i et kommende afsnit om Koloniens fald. Men inden da vil jeg lige kigge på fraserne i spillet.
LikeLike