Mine fastavaller – del 2

Første del kan læses her

Fastaval 01

Jeg havde Christina, Nuno og Niels med igen, og Troels, Dennis H. og Ditte var også med i selskabet, foruden ungdomsskoleeleverne, og vi samlede Signe undervejs – og dertil stødte Jesper og Karen til undervejs. Dette var den første af forkølelsens tre år – skolen var fin med sit kæmpe fællesrum, men den var også kold. Fastapesten spredte sig voldsomt i disse år – og det var vidst også dette år (eller ’02 eller ’03), at Den hvide pest var særdeles stærk.

Fællesområdet var helt fantastisk indrettet. Det bedste temaår siden ’95 og ikke overgået siden. Det var et godt sted at bruge tiden. Der var små øer af puder og lave borde, telte og små sjove happenings som f.eks. mavedanserinder.

Jeg spillede Ave Adam, men jeg husker ikke navnene på mine medspillere længere. Jeg har også en plads på Being Max Møller med Lars Kroll som spilleder. Det var en fantastisk oplevelse. Jeg morede mig bravt. Undervejs havde jeg fornøjelsen af at iføre mig min Max Møller-maske og stå nede i baren og snakke med mystiske troldmænd, der ledte efter et eller andet. Efterfølgende har jeg konstateret, at en af de troldmænd var Dennis G. Siden blev nogle af troldmændene også præsenteret for Kaliffen i Helcon-live, så flere scenarier stødte sammen på deres helt egen måde. Fantastisk.

Jeg var også spilleder på Sorte Rose I, som endnu er min mest mystiske spillederoplevelse. Da jeg havde læst foromtalen, havde jeg fået et indtryk af, at scenariet handlede om kappe og kårde action i disede havnebyer. Jeg blev en anelse overrasket, da jeg fik scenariet, men det var lækkert skrevet, og jeg tænkte, at det skulle jeg da nok få noget godt ud af. Mine spillere havde fejllæst foromtalen væsentligt værre end jeg, så da jeg spurgte dem ud om deres erfaringer med fortællerollespil, så var der en enkelt som løftede hånden, og meddelte, at det havde han prøvet tidligere på dagen. En af de andre spillere blev så forskrækket, da jeg talte til ham, at han ikke sagde mere den aften, og scenariet krævede en del asen og masen for at komme i mål – der var langt fra så mange kårde-action scener, som spillerne havde set frem til.

Niels spillede Skyggesiden, som han havde en storslået oplevelse med, Troels bandede over Ruslands sønner, og Christina blev fælt skuffet over årets Helcon, der langt fra matchede Mafia fra året før – og herfra er Helcon gået solidt ned af bakke. Til gengæld havde Troels og Christina en storslået oplevelse med Den brændende salamander.

Fastaval 02

Mit sidste år med ungdomsskole-eleverne. Det havde været nogle sjove år som ungdomsskolelærer, men nu måtte det få en ende, også selvom det betød, at det var sidste gang, at jeg fik løn, mens jeg var på Fastaval.

Jeg spillede Der er et yndigt land sammen med Signe og med Anne Ratzer som spilleder. Vi holdt en kort pause under scenariet for at bruge nogle minutter på at kigge på Miss Universe. Dertil spilleder jeg også The Highgate Vampire, da jeg er så fascineret af at nørde med bilag til scenarier – det var sammen med Troels eller var det med Niels – vi havde i alle fald Kjeld som spilleder. Troels og Christina spillede i alle fald Sammensværgelsen, da de var blevet glade for Lisa Irene Haus scenarier (og da vi alle er (old)historikere, så rendte vi også ind i hende i andre sammenhænge). Jeg gik desværre glip af Turing Test.

Nogle af mine elever spillede Dragens Orden, og de havde en forfærdelig oplevelse med det – det var i sin form elendigt. Først for omtrent et år eller to siden til VC’s forfatteraftner, da Thomas Jakobsen (der ikke er forfatteren på det) redegjorde det oprindelige koncept for scenariet, kan jeg se, at man kunne godt have fået noget ud af det. Desuden rendte jeg ind i Monica igen, som jeg ikke havde så meget til i et par år, og jeg tampede hende i Settlers (man vinder ikke over en rollespilslærer, hvis denne ikke giver lov til det).

Det år var jeg også spilleder på Elevator, som jeg havde en fed oplevelse med, jeg husker blandt andet Tine Nyeng og Klaus Meier blandt mine spillere.

Fastaval 03

Her havde jeg først gang planer om at skrive scenarie til Fastaval. Jeg meldte mig med Lømler, men blev ramt af specialeskrivning i sådan en grad, at jeg endte med at stikke Mette Finderup lidt løse noter over scenariet, da jeg ikke selv kunne finde tiden til at færdiggøre scenariet – måske skal jeg bare fremover skrive foromtaler til Fastaval, og så få ghostwritere til at færdiggøre scenarierne?

Afgang var med københavnerbussen og jeg var igen i selskab med Christina og Troels, vistnok også Niels. Vi valgte det år at tage tidligt hjem. Af en eller anden grund var vi udbrændte, og solgte vores pladser på københavnerbussen og erhvervede os nogle togbilletter, så vi kunne komme hjem allerede om lørdagen.

Inden da fik jeg spillet Cannonball Run sammen med Niels. Her var en interessant diskrepans i spilleders tolkning af scenariet over for spillernes. Det er et Warhammer Fantasy-scenarie, og det skal vist nok have en horrorstemning over sig, men vi forstod titlen som en reference til filmen The Cannonball Run, og spillede derefter (hvad pokker havde forfatteren regnet med?). Da første mystiske skygger i natten rører sig, skifte vi spillere over i komedie-stil, og spilleder forsøger at skabe en stemning af uhygge (kl. 12.00 torsdag middag er bare ikke tidspunktet, hvor det er lettest for spilleder). Da først den misforståelse var håndteret, og vi forhandlede os frem med spilleder til en komedie, fik vi en ok oplevelse ud af det – og det var væsentligt bedre end Warhammer-scenariet Skyggespil et par dage senere, bla. sammen med Anna Lawaetz, hvor vores spilleder sagde, at var det bedste, han nogensinde havde spillet, og jeg kedede mig så enormt bravt over det – men det var vist også første con for vores spilleder …

Heldigvis havde jeg også meldt mig på pakkeløsningen Diagnose + Sporskifte. Den indledende præsentation af Sporskifte gjorde indtrykket af Sporskifte noget uklart, men Maya var til gengæld en suveræn spilleder i Diagnose. Det blev til et rigtig godt spil, og vi havde derfor ikke lyst til at prøve kræfter med Sporskifte. Det fik lov at ligge, og i stedet udnyttede vi, at der var en cafe på Fastaval. I samme cafe var der også præsentationen af Jacob Jarlskovs LEF, som er en af de sjældne, danske rollespilsudgivelser. I samme cafe havde Peter F., som var ankommet sammen med eleverne fra min gamle ungdomsskole (lærerne var nu Mads og Rasmus – hvis jeg husker ret), og Karen en enkelt aften kigget dybt i en vodkaflaske og fået øje på bunden efter et par forsøg. Omtrent samme sted men et andet tidspunkt kunne man se Dennis G.s Babyspillet (få det så udgivet, for pokker!). Overalt blev der desuden spillet Zombies, hvor folk med møje og til stor fornøjelse forsøgte at nakke deres 25 zombier eller finde ruten hen til helikopteren.

Sankt Hansen nåede jeg først nogen tid senere på Sommerspil at få spillet – igen med Niels som spilleder.

Jeg havde en ledig blok, den ene af dagene, og det var det år, jeg lærte Julie S. at kende, da jeg hjalp med at koordinere lokaler til Kærlighedens Rhapsodi – hvilket vil sige, at det var noget med at rende frem og tilbage mellem Centerbodegaen og Fastaval og koordinere spillernes ankomst.

Fastaval 04

Dette år havde jeg ikke mit sædvanlige selskab med mig – nogle trængte til en pause, andre var på studieophold i udlandet, og jeg drog derfor alene til Fastaval, og stødte på Lars N., som boede på samme kollegium som jeg det tidspunkt, og som var kommet ad anden rute til Fastaval. Vi spillede Fleurette – le Vampire Slayerette sammen, og jeg må sige, at ideen med stearinlyset som timer for scenariets længde, synes jeg, stadig er sej. Jeg spillede Ripper (var du spilleder, Frederik?), og var glad for det, fordi jeg så godt kan lide at nørkle med bilag – tænk mit studie som hobby! Og det var sgisme lækkert at sidde med alle de flotte bilag – og egentlig en interessant måde at forblive i rollen på, mens man diskuterer bilag. Jeg spillede desuden Lige ud af landevejen med Brian og Thomas Munkholt som spilledere, og det var fandme sjovt. Mest undeholdende scenarie, jeg har spillet i mange år.

Dette år var jeg mærkværdigvis til min første banket – Pizzabanketten, som var en underlig oplevelse. Helene W., som jeg havde lært at kende gennem Rikkelara (og som vidst nok havde mødt Rikkelara på VC, da Rikkelara forberedte sig til at være spilleder på mit scenarie Trolde (og ja, en 2’er er endelig på vej)), og jeg slog pjalterne sammen, og vi tilkæmpede os nogle siddepladser. Pizzaerne var grumme grundigt forsinket, de kom i små mængder, og der voksede sig en ond stemning frem blandt folk. Det var et uskænt syn, og det var ærgerligt, for det havde været en ellers fin Fastaval frem til da. Næste års bankettiltag var en storslået løsning.

Fastaval 05

Turen gik atter en gang med københavnerbussen i selskab med blandt andet Peter F., Niels, Signe og Julie S.

Jeg havde meldt mig som spilleder på Mørke steder, da diskussionerne på RPGforum havde gjort mig nysgerrig. Jeg må indrømme, at scenariet dengang var forfærdeligt uoverskueligt, fordi den noget så anderledes tankegang i scenariet ikke var videre vel formidlet. Nogle dage før Fastaval fik jeg at vide, at min gruppe var blevet aflyst, og jeg åndede lettet op. Jeg havde også meldt mig som spilleder på Højhus, men der dukkede ikke spillere nok op til, at scenariet kunne komme til at køre, så det blev også aflyst.

Jeg spillede Det hemmelige selskab med Nis og Maya, det var en storslået oplevelse, foruden port Charlotte, som var en ok oplevelse, men druknede i for meget “intrigespil uden for døren” til, at jeg fik samme fede oplevelse, som Niels og Peter F. fik. Jeg fik desuden spillet Pædofili.dk, som var en jævn oplevelse, men alt for bunden i sin struktur til, at det blev interessant. Frederik var med i gruppen, hvis jeg husker ret. Jeg missede Shima no Narawashi, men fik en kopi af et par måneder senere af Malik, da vi arbejde med VC, og jeg fik spillet det på Sommerspil med Lars N. som samurai.

Det er en rigtig god skole det år, cafeen er hyggelig, dirtbusternes er blevet behageligere og alkoholforbudet fungerer fint. Med den stadigt mere vellykkede cafe bruger jeg mindre og mindre tid i Ølteltet, hvilket passer mig fint. Alle steder bliver der spillet Betrayal at the House on the Hill. Undervejs render jeg ind i Pixi via Susanne Meldgård (som jeg mødte, da jeg to år i træk var spilleder for hende på Karens mumitrolde-scenarier på VC), og Pixi var et par år senere en af vores patienter i Memoratoriet (og har siden også været spilleder på det). Greg med det underlige efternavn ser jeg kun lidt til, men det ser ud som om, at det passer ham fint ikke at være involveret i alt for meget.

Efter sidste års pizzabanket var tiltaget med den store fælles banket den helt rigtige ide, og jeg havde en storslået aften i selskab med alskens søde og rare mennesker.

Fastaval 06

Det hele begynder med bussen. Afgangen er med Kasper, Niels, Peter F., Julie S. og Susanne Meldgård.

Kasper var med på Fastaval det år for første gang. Jeg husker, hans ægrelser over Badehotellet. Ikke selve scenariet, men over spillederen, der ikke havde gidet anvende halvdelen af scenariets gimmicks, og spillerne havde først rigtigt opdaget scenariets fulde omfang, da de snakkede med de andre spilgrupper efterfølgende.

Thomas M. m.fl. afholdt workshoppen “Systemlyst” om indie-spil, som jeg ikke rigtig vidste hvad var, og derfor ikke havde det store forhold til, så jeg tilmeldte mig og dukkede nysgerrigt op. Her fik jeg en demo på Witch Mountain med Peter D. sammen med Mikkel B., Julie S. og en fjerdemand, hvis navn jeg ikke erindrer, og det blev til to demoer i alt, hvorefter vi et par måneder senere dannede Følelsesporno-gruppen, hvor vi spillede In a Wicked Age og My Life with Master.

Jeg var spilleder på Nantonaku Manga, hvor iblandt mine spillere var Johanne Wenstrup, der samme år skrev Krydsild sammen med Louise Frellsen. Det var et sjovt og på sin vis ret krævende scenarie, at få skabt den tilpas barske og uretfærdige stemning på børnehjemmet for derefter at veksle oplevelsen til superhelte-action. Jeg kastede mig også over Bag lyset som spilleder, da Tobias‘ succes med Det halve kongerige havde vagt min interesse for hans scenarier, og havde her en rigtig god oplevelse, hvor Susanne M. og Sigrid var blandt mine spillere.

Dragens dom spillede jeg med Lars Kroll som spilleder – hvilket var så muntert, at jeg sørgede for, at vi fik det spillet på Sommerspil efterfølgende (med Trine som spilleder), ligesom vi også tog Guernica og Burgundia op den sommer, og jeg spillede Guernica privat med blandt andet Anne V., Peter F., Lars N. og Christina W., og senere Den brændende vinds ild med Niels som spilleder.

Cafeen er alle dage hyggelig, og jeg snakkede blandt andet med Kristo om mad og andre fornødenheder på conner. Ved banketten har vi en frygtelig masse gode øl med. Stærkt fornøjeligt, og ved vores nabobord sidder en eller anden knægt og snakker Peter F. Det viser sig efterfølgende at være Johs. Underholdningen var god det år, men ikke på niveau med ’05.

Fastaval 07

I efterårsferien var der et rollespilsarrangement i Valby Medborgerhus (som nu hedder V. Kulturhus), hvor jeg rendte ind i Monica. Over en kop kaffe fortalte jeg hende om ideen om at skrive ord på væg. Jeg havde gimmicken, men jeg var ikke tilfreds med den rammehistorie, som jeg havde fundet på, da den var alt for kompleks, men heldigvis kom Monica på en god ide til en rammehistorie, og således skabte vi Memoratoriet: Det rare sted, som foreløbigt er kørt med seks forskellige hold på fire forskellige conner og en efterskole.

Selve korrespondancen med Fastaval om Memoratoriet: Det rare sted var lettere frustrerende, da vi ingen feedback fik fra den ansvarlige på noget tidspunkt, og de eneste gange vi hørte fra ham, havde han tydeligvis ikke forstået, at Memoratoriet ikke var det gennemsnitlige intrige-conlive, hvor spilpersoner skal sendes ud på forhånd etc. – men han havde vist heller aldrig egentligt læst vores oplæg. Så når Peter F., der skrev Auto de fe, kom og fortalte jublende om det ene forfatterarrangement efter det andet, så blev man en kende ærgerlig.

Færden til Fastaval gik med københavnerbussen, som er ved at være noget af en tradition med busøl, sang og ballade. På selve Fastaval stødte vi til Christina og Troels, som var vendt tilbage, foruden Marie-Luise. Senere gæstede Clara, Anne V., og Jakob Grue også connen.

På Fastaval fik jeg spillet indie-spil og havde en fantastisk gang My Life with Master med blandt andet Jesper B. foruden en hyggelig gang In a Wicked Age med blandt andet Simon. Faktisk fik jeg allerede spillet indie om onsdagen, da jeg med Peter D., Niels og Peter F. spillede Covert Generation nede i cafeen. Senere faldt jeg i snak med Kristo om indie-spil, og vi enes om, at vi skal have spillet noget, hvilket ligger grunden for Roesenkreutz vs Crowley-kampagnen. Under vejs får jeg naturligvis spillet Auto de fe med Jannick, Uffe, Terese og Anders (mener jeg), som hjalp os på VC med at sætte papir op til Memoratoriets rerun. Her blev det tydeligt for mig, hvor kold skolen er, da mine spillere konstant sad og skuttede sig, mens de koncentrerede sig om scenariet.

Livet i sovesalen er muntert, folk støjer, og jeg er ganske tilfreds med den stille sal inden ved siden af. Ved ØK-lejren render jeg flere gange ind i Johs, der drager stor nytte af Peter F.s behov for at have en ordentlig seng.

Fredag dag blev brugt til at sætte Memoratoriet: Det rare sted op. Vi (spil)testede lokalet for at se, hvor mange mennesker og stole, der kunne være på 25 kvadratmeter. Vi fik god hjælp til opsætningen af blandt andet Kristoffer Mads og nogle Østerskov-elever. Niels og Peter F. tog sig af det første hold patienter. Monica og jeg var en kende nervøse, da vi gik og ventede på, at spillerne skulle komme ud fra deres første spiloplevelse – og det blev til en vældig positiv oplevelse, da Oliver og Pixi dukkede op, gav en et kram og takkede for spiloplevelsen.

Lørdag formiddag blev brugt på en lynopsætning af Memoratoriet: Det rare sted til anden runde, hvor vi blandt andet fik god hjælp af Dirtbusters. Derefter tog Peter F. og Anne V. sig godt af patienterne. Jeg spenderede eftermiddagen med at spille Settlers med Monica. Sidst på eftermiddagen var vi blevet utålmodige. Hvor blev spillerne af? Da vi vadede over til Memoratoriet, mødte vi dem i workshoplokalet, hvor de var i gang med at evaluere, og det var heldigvis gået godt endnu en gang. Det blev fejret samme aften.

Banketten var selvfølgelig en velbehagelig aften, fyldt med spænding og forbløffelse. Det var en tiptop oplevelse. Resten af festen var noget med en masse øl (ikke om jeg rør det sprøjt, de forærer sammen med Pingvinen), jeg overværede Peter F.s samtale med Maya om hvorvidt der er brug for særlige scenarieansvarlige til livescenarierne (med mine erfaringer, så er der ikke brug for det, hvilket jeg vist mere end en gang har snakket med Tobias Bindslet om), hvilket var det tætteste jeg kom på at snakke med dommerne om spillet. Efter Fastaval kommenterede jeg på Spillederkompendiet, og fra efterfølgende diskussion indgår Kristo og jeg et samarbejde om at skabe Spillerkompendiet.

Fastaval 08

Jeg har andetsteds beskrevet dele af 2008, så det bliver kun til korte detaljer denne gang.

I november havde Peter F. gjort mig opmærksom på en artikel af S. Zizek om Hitchcock, hvori han diskuterede Hollywoods afbildning af kvinder. Peter F. og jeg havde tidligere snakket om problemerne ved at skrive kvinde-roller i rollespil. I Memoratoriet: Det rare sted gjorde Monica og jeg rollerne kønsneutrale, og Peter F. havde i Auto de fe haft folk til at kommentere rollerne for at få andre blikke på rollerne, særligt de kvindelige – også selvom spillets ramme er en mandlig konstruktion af det kvindelige, og derved principielt slipper uden om problematikken. Det førte til “Kvinden, der var”, som er det tredje scenarie i Minde-kvintetten (Fibonacci og Elektroshock er de to næste). (Ang. kvinderoller kan jeg henvise til Anne V.s artikel om kvindekarakterer i årets Spillerkompendium, når det en gang bliver tilgængeligt på nettet).

Afgangen til Fastaval var traditionen tro med københavnerbussen, sang, busøl og ballade igen.

Ved ankomst var det virkeligt fornøjeligt at se, hvor lækkert Spillerkompendiet var blevet. Spillerkompendiet er resultatet af Kristos og min snak om det foregående års Spillederkompendium, da jeg alvorligt savnede materiale til spillerne. Det fik vi i år, og nøj, hvor er de artikler gode og layoutet lækkert (tak, Magnus).

Indie-blokken skulle egentlig bare køre videre i samme dur, som sidste år, men nu i alle de almindelige spilblokke, men det forsvandt lidt i kommunikationskaoset. Det retter vi op på til næste år. Men jeg fik spillet In a Wicked Age to gange og Polaris en enkelt gang. Desuden fik jeg afprøvet Teknisk uheld i samme lokale som blandt andet Olle, Sanne og Brian, og fredag aften blev brugt på De sultne sammen med Uffe.

Til banketten kunne vi atter begrave vores bord i øl, øl og atter øl. Næste år bliver lige så voldsomt. Hæ!

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Fastaval, Rollespil og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Mine fastavaller – del 2

  1. Peter F siger:

    Slavoj Zizek artiklen der inspirerede til ‘Kvinden der var’ kan findes og læses her:

    Click to access Zizek,%20Slavoj.%20Man%20kan%20aldrig%20vide%20for%20meget%20om%20Hitchcock,%20i%20Kritik%20117.pdf

    Like

  2. Jeg har både kørt Ripper, Pædofili.dk – og såmænd også Port Charlotte – på Fastaval, men jeg kan ærlig taget ikke huske, om du var på mit hold som spiller nogle af gangene.

    På Ripper kiggede jeg ud over den brogede skare spillere, tog en dyb indånding og kørte en solid gang opvarmning. Den sidste time af scenariet var det eneste, jeg lavede som spilleder, at sørge for at spillerne overholdt tidsgrænsen på spilleblokken.

    Pædofili.dk havde jeg kørt på Viking Con. Fed problemstilling, men som sådan noget investigation med et helt bundt kulørte detektiver med deres egne komplekser, kan det pege i mange retninger og ikke altid blive forløst helt stramt nok.

    Port Charlotte kørte jeg vist endda to gange. Jeg havde spiltestet det hos Brian, og på hele turen fra Køge til Fastaval harcelerede jeg over, hvor spillederdrevet det var skrevet. Jeg måtte efterfølgende lide den tort at fortælle Brian, at en af mine spillere efter scenariet havde spurgt, om ikke det havde været helt vildt svært at køre, når der nu var så meget frihed for spillerne.

    Like

  3. Rikkelara siger:

    Just for the record – det var Anne V, jeg mødte på VC, da jeg forberedte mig til Trolde! Helene W mødte jeg første gang i Hillerød på en con2crewcon – mange mange måner siden 🙂

    Like

  4. Rikkelara siger:

    Man glemmer en del når man bliver gammel…
    Endnu en errata: Nuno og Christina G var ikke med i 1999! Man husker vel sin første con! 😀 Nuno og Christina var med i 2000 – syg gangster

    Like

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.