Min D&D-kampagne: Kvinder i natten

Dagens regel: Det skal være endnu sejere

Denne regel er inspireret af min Transhuman Space kampagne, hvor der er to bonusterningpuljer, Fremtidens gave og Venfo-teknologi, der tillader spillerne at forære hinanden bonusterninger. En lignende regel kan indføres i D&D.

På bordet sættes en skål frem med d4’ere. Tre terninger pr. spiller – for os bliver det til i alt 12d4.

Regel: Når der skal foretages et angrebsrul, undvigerul eller færdighedsrul, kan man overlade fortællingen over ens egen spilperson til en anden spiller, der da fortæller, hvor sejt ens spilperson agerer i forbindelse med terningslaget. Dernæst tager man 1d4 og føjer til den d20, man skal til at rulle, således at man ruller fra 2 – 24 i stedet for 1 – 20 (en “1” eller en “20” på den tyvesidede giver de sædvanlige fordele og ulemper). Man kan rulle en bonusterning per terningslag, og der kan spenderes terninger til puljen er sluppet op – det kan i teorien betyde, at en spiller anvender dem alle alene.

Ideen er, at man ved at overlade fortælleretten over ens egen spilperson, kan øge sine chancer for at klare et terningslag. Ideligt får man demonstreret nogle andre sider af ens egen spilperson, nemlig de andres blik på denne gennem denne øvelse. Det er fuldstændigt frivilligt at afhænde fortælleretten, og det er den anden spillers pligt at respektere spilpersonens generelle koncept.

Eksempel: Troels meddeler, at Cornelis angriber ildjætten med sin flammeklinge. Da ildjætter har et stærkt panser, og da Troels gerne vil have, at Cornelis rammer med sit angreb, så overlader han fortælleretten til en anden spiller. Kenneth melder sig, og han fortæller, hvordan Cornelis springer gennem luften med klingen højt hævet over hovedet, og han lader den falde tungt på jættens pandebrask. Troels ruller nu 1d20+1d4 (samt de faste bonusser) for at se, om han får skadet ildjætten.

Aftenens begivenheder

Har du hørt fra din mester?

Vi er fortsat i de allersidste dage af semestret. Ballet åbner med at Cornelis bliver opsøgt af førsteårseleven Aleksai, der spørger til, om Cornelis har set sin mester, Pieter Vandemaar, eller hørt fra ham, modtaget brev eller noget lignende. Senere samme dag kontaktes Cornelis af førsteårseleven Willem, der stiller de samme spørgsmål om Pieter, men han spørger også om Cornelis har hørt om Frobertus. Cornelis har ikke været i kontakt med sin mester i lang tid, og han beslutter sig derfor for at gå på jagt efter spor, men fortsat uden held.

Senere samme dag kontaktes han via trolddom af tredjeårseleven Wouter, der gør alle tegn til, at det deres samtale skal foregå fordækt. Wouter meddeler Cornelis, at skal tage gondolen på Alexander Platz, da den vil føre ham til rette sted.

Ude på pladsen er der et mylder nyligt hvervede soldater, gondoler der sejler til eller fra, men på et tidspunkt er der en gondolør, der med en bekymret mine vifter Cornelis til sig, og Cornelis når akkurat ombord, inden gondoløren støder fra, og sejler ned mod havnen. Inde på Aleksander Platz bemærker Cornelis to skumle, alphatere, som stirrer efter ham.

Nede ved havnen bliver Cornelis sat af ved et Radtempel, hvor en hyrde tager imod ham. Efter at have spenderet nogen tid med meditation foran sin gonggong, tager Cornelis kontakt til hyrden, og siger kodeordet “Oksehøjs discipel”.

Cornelis bliver vist ned i templets kælder, hvor Pieter svækket og skjult under tunge tæpper, og beskyttet af en broncegolem tager imod. Pieter er som altid kort for hovedet – han meddeler, at han endelig har fundet troldmanden Frobertus d’Boursiers dagbog, der afslører, hvor portalen til den anden verden med de store skatte er at finde. Det hænger sammen med en stellare konjunktion, som astronomen Gebhardt Klemann har konstateret snart vil finde sted. Pieter har været forfulgt af Kejserlige Alphatiske spioner og af Den Røde Enke, og han vil gerne have Cornelis til at gennemføre den sidste del af færden.

Ud fra notaterne i Frobertus’ dagbog – en averoignesisk troldmand, der forsvandt i 800-tallet – så så han sit mål stående på et tårn nede ved hovedporten, tæt ved Monsterjægernes hovedkvarter. Det tårn tilhører den koleriske troldmand Balfour d’Amour, der graduerede i 920, og som almindeligvis holder sig ude af de glantriske intriger, og bruger sin trolddom på at forædle sine vinmarker.

Cornelis vender tilbage til Aleksander Platz, hvor han konfronteres af to magisk formummede alphatiske troldmænd, der forsøger at fortrylle Cornelis, men da det slår fejl, flygter Cornelis i en gondol, og de prøver at tvinge Cornelis tilbage til pladsen med en hidkaldt luftelementar. På samme plads er også Dr. Achard, der har sin hvervebod, og på vej hjem fra markedet kommer Nadya og Aevilja sejlende. Sammen lykkes det dem at få holdt de to troldmænd stangen, indtil Nadyas mester dukker op, og afbryder hele slagsmålet. De to mystiske troldmænd stikker af.

Seks timer tidligere

Her afslører Nadya over for Aevilja, at hun kan blive til en varulv, og at hun har brug for Aeviljas hjælp til at “låne” en magisk halskæde, så hun kan kontrollere sin tilstand. Pigerne stikker herefter af fra Aeviljas gurvernante og tager en gondol ned til markedet for at skaffe de nødvendige remedier.

Senere samme aften samles de fire elever for at hjælpe Cornelis med hans hverv. De hyrer en gondolør til at sejle til Balfours tårn, hvor Cornelis forsøger at bestige tårnet med en levitations-formular, da en luge åbner sig og ud kommer et glødende krystaløje monteret på en hydraulisk arm, som sender ildstråler efter Cornelis. Omtrent samtidig med ankommer en luksusgondol til tårnet, og en smuk, rødhåret kvinde akkompagneret af to hærdebrede bøller stiger ud og begiver sig hen til tårnets dør. Imens stikker de fire elever af.

Cornelis opgiver sit forehavende, Dr. Achard tager til sit værksted, og pigerne planlægger indbrudet hos Irmgard for at låne halskæden.

Irmgards palæ

Nadya kravler på magisk vis op ad husmuren og ind af et vindue, mens Aevilja står vagt for neden. Nadya sniger sig frem til soveværelset, som er tomt. Hun sanser efter trolddom, og mærker den magiske kæde i smykkeskrinet, men som hun ligger hænderne på smykkeskrinet kravler en stor edderkop frem og sætter sig på skrinet. Da en gulvet nærmest bliver levende af edderkopper, der kommer væltende ind af soveværelsesdøren, fejer hun resolut hele skrinet ned i sin sæk, og haster ud af vinduet, hvor hun kravler som en edderkop langs husmuren forfulgt af edderkoppesværmen og ned i kanalvandet, da hun kigger op og får øje på en kvinde, der kigger ud på Nadya. Kvinden kravler ud af vinduet, og forvandler sig undervejs til en edderkop halvanden gang Nadyas størrelse. Nadya varskoer Aevilja, der flygter væk fra palæet, mens Nadya anvender sin usynlighed til at få et lift med en gondel, så hun hurtigt kan blive trukket langt bort.

Siden undersøger Nadya skrinet og finder en stor mængde forlovelsesringe givet til Irmgard og et mindre antal vielsesringe fra Irmgards tidligere ægteskaber. Hun finder også den fortryllede halskæde, som hun var på jagt efter. Derefter finder de to piger et gæstgiveri og går til ro.

Dagens regler i praksis

Den sejeste dispel magic, jeg har oplevet

Den fjendtlig luftelementar har forvandlet sig til hvirvelvind, der driver den førerløse gondol med Cornelis ombord tilbage mod kajen, hvor de to Kejserlige Alphatiske spioner venter på ham.

Troels beslutter sig for, at anvende en Dispel Magic mod de to troldmænd, og for at oppe dens effektivitet, beder han først Marie-Luise beskrive hvordan han kaster den endnu sejere.

Cornelis balancerer smukt i stævnen på gondolen, hans arme er fremstrakte, klar til at bruge formularen, og hans krop svajer i perfekt takt med gondolens vuggen, som var de et.

Troels kan nu rulle 1d20+1d4 til sit Dispel Magic rul, og aktiverer nu den anden Dagens Regel.

Formularen er fra Okshøj, den udtales på et ældgammelt flaamsk, ordene hvisler over læberne, på den måde som Pieter Vandemaar plejer at udtale sine formularer.

Troels vælge at forbedre derved formularens spellpower med et point. Herefter ruller han terningerne, og ruller desværre for lavt. De to kejserlige spioner er magtfulde troldmænd.

Troels spenderer et plotpoint, og introducerer Nadyas mester, Sinaria Verlien, grevinden af Høj Sonden, en flaam, til at skabe en forløsning på scenen. Jeg overtager styringen af grevinden, der skoser de mange elever for at stimle sammen og lave optøjer – hun har heller ikke set spionerne, eller hvad, der egentlig foregår. Hun spotter Aevilja og Nadya, hendes elev, i en gondol ude ved luftelementaren, og bortmaner væsner, mens hun skoser Nadya for uansvarlig brug af magi.

Nadya på listefødder

Nadya er trængt ind i Irmgards palæ for at stjæle Frants Herzbüttels magiske halskæde. Inde i soveværelset finder hun smykkeskrinet med halskæden, men netop som hun skal til at åbne det, kravler en kæmpestor edderkop frem på skrinet, og øjeblikket efter vælter en sværm af edderkopper ind af soveværelsets dør. Vi ruller initiativ-rul om, hvorvidt Nadya får fejet skrinet inklusiv edderkop ned i sin sæk eller om edderkoppen får bidt Nadya først.

Christina beder Kenneth beskrive, hvorledes det går for sig, og Kenneth kommer med en dramatisk beskrivelse af, hvorledes det finder sted. Christina ruller 1d20+1d4+modifiers mod edderkoppens 1d20+modifiers.

Kort tid efter svømmer Nadya rundt i kanalen uden for palæets vinduer, hun har skrin og edderkop i sin sæk, og forfulgt af en sværm af edderkopper, samt af en kvinde (Irmgard?), der forvandlede sig til en gigantisk edderkop. Hun spenderer et plotpoint, og fortæller at en gondol kommer sejlende forbi, og gondoløren har ikke bemærket, at fortøjringsrebet hænger efter gondolen. Nadya griber fat i rebet og bliver trukket i sikkerhed. Troels føjer en detalje til: Gondoløren, Hr. Hildegard (ægtemand til Troels’ sladdertante) bemærker intet, da han er ved at synge arien fra “Drengen, der levede” til ungt, forelsket par.

Ikke alt koster et plotpoint

Tidligere på aftenen, da pigerne sejlede ud til Irmgards palæ, fortæller Kenneth, at de opdager et lig i en kanal. Det er en Belcadiz-elver, og på hans ryg ligger en sort rose. Den Sorte Rose har slået til igen, men da pigerne vil undersøge det nærmere, meddeler gondoløren (spillet af mig), at han nægter at sejle tættere på, da det kan være et eller andet eksperiment, der er undsluppet fra en troldmands laboratorium – medmindre de betaler ekstra for det. Så meget er det heller ikke værd at kigge på et af Den Sorte Roses ofre, så de meddeler i stedet fundet til byvagten. Det kan meget vel være, at Andrewuthram er død, men Den Sorte Rose lever endnu – og Kenneth har stadig planer med snigmordersken!
At fortælle disse mindre detaljer ind i spillet – både detaljen med gondoløren foroven og med Sorte Rose koster ikke plotpoint, da de ikke forandrer situationen, som grevinde NN og gondoløren gjorde, men de er stadigvæk med til at berige oplevelsen, og derfor vigtige bidrag.

Retcon

På vej hjem snakkede jeg med Troels om næste gang. Måske vil han spendere et plotpoint på, at Cornelis sent på natten springer ud af sengen på Enhjørningen, mens han råber Eureka, for derefter at haste ned til tårnet, hvor han bruger effekten af sit plotpoint. Der følger dog det, at “Suzette”, som holdt sengen varm for ham, tager med Cornelis på eventyr!

Det ændrer en anelse på begivenhederne, da det muligvis sker imens, at pigerne er på vej hjem fra Irmgards palæ,

Alt i alt er jeg meget tilfreds med vores to nyeste regler, og vil derfor fastholde dem. De gør troldmændene stærkere – hvilket er ok – og de beriger spillets detailniveau, hvilket er lækkert.

Vaner og uvaner

Til sidst snakkede vi lidt om vaner og uvaner. Vi fandt en ny til Nadya, som vi vendte på hovedet i forhold til almindelige vaner – men den vil sandsynligvis ellers være for svær at bringe i spil:

Nadya viger uden om at bryde tabuer (underforstået hvad, der er tabuer ud fra en glantrisk norm; ting som at blive til varulv eller dyrke De Udødelige – begge ting, som Nadya har brudt tabuer omkring) – så hver gang Christina fremover beslutter sig for, at Nadya bryder et tabu, så får hun et Plotpoint.

Aevilja har foreløbigt kun haft en enkelt vane, men den har været en sand dræber og supersej – nemlig hendes oprør mod autoriteter – og hertil føjede vi en variant: Aevilja nægter at spille spillet (dvs. deltage i de glantrisk intriger mm.), og hver gang hun fremover indvilliger i at spille spillet, så får hun et plotpoint. Sidst hun brød sin vane, var da hun undgik en duel ved gennem magi at lade Stella og Molekylja forelske sig i hinanden.

Troels har haft ændret vaner i forbindelse med Cornelis og Den Gyldne Maske. Han har føjet “at gøre det rette” til sin liste over vaner.

Vi kan gennem vaner og uvaner se en udviklingen i spilpersonernes personligheder. Jeg glæder mig til at se de nye vaner og uvaner blive presset.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, indie, Rollespil, Troldmandskampagnen. Bogmærk permalinket.

8 svar til Min D&D-kampagne: Kvinder i natten

  1. Troels siger:

    “Det rette”? Cornelis er _så_ færdig med at gøre det rette. Nu gør han sin pligt!

    Like

  2. Dr. Achard/Andrewuthram (Kenneth) siger:

    Jeg vil også gerne vide hvad Cornelis mente med det rette!!! Næ du, BØRN i den alder burde ikke rende rundt med den slags formulare, det kan de slet ikke styre, bare se hvad der skete! Gad nok vide hvad den Glantriske version af NRA ville have sagt i den forbindelse? “Magic does not kill people, people kill people”?

    Like

  3. Glantry News siger:

    Alkymistisk Nekrotisk Transmutation (ANT)

    Dr. Archard er en af pionererne inden for denne gren af alkymien, primært for at kunne forstærke sin allerede formidable skeleton ”familier” aka Angela. Principielt er ANT potions til udøde, men da udøde i sagens natur ikke ikke kan optage potions på samme måde som de levende, er der dermed brug for mere drastiske metoder. Dr. Achard har i samarbejde med andre interesserede, primært fra det alkymistiske guilde, opfundet et wonderous magisk item der bruges til at omgå denne begrænsning af udøde. Det er en sylespids wand, men den er hul og har plads til en ampul. Magien tilføres ved at stykke den udøde med den spidse ende, derved tømmes ampullen for den magiske elixir og den udøde gennemgår den ønskede forvandling. Militæret har allerede udvist interesse for denne opfindelse og den forestående krig er jo en enestående mulighed for at teste den. Det er endnu uvist om opfindelsen kan bruges på levende væsner.

    Like

  4. Pingback: At rollespille magi | Stemmen fra ådalen

  5. Pingback: [Kampagnedesign] Kampe i og om Orlane | Stemmen fra ådalen

  6. Pingback: Trolddom – hvordan ord forgifter og sætninger brænder | Stemmen fra ådalen

  7. Pingback: Sorcerer, med trenchcoat og samuraisværd | planB - this revolution will not be televised

  8. Pingback: Sorcerer viser tænder | planB - this revolution will not be televised

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.