Vi har gennemført første scenarie, og vi kaster os nu over andet, som naturligvis udspiller sig, hvor første scenarie slap.
Nu med DragonLance-regler
Første scenarie spillede vi udelukkende med de oplysninger, som der var at arbejde med i scenariets intro – og det var meget beskedne informationer om verdenen. Med andet scenarie tager vi udgangspunkt i at DragonLance-supplementet er til rådighed, og vi reviderer karaktererne let: Der er regler for Krynns spøjse gnomer, lidt mere om kendarers evner til at samle ting op overalt, og regler for Krynns troldmandsordner, hvor troldmænd bærer sorte, røde eller hvide kåber efter deres etiske overbevisning, og planetens tre måner påvirker deres magiske kunnen. Vi bruger denne service på nettet for at finde ud af hvilken måne, der påvirker verdenen – dagens dato, når vi spiller, indtastes, og så er den gældende for spillet – eller i alle fald for spilgangens første dag.
Samme karakterer
Vi fortsætter heldigvis med de samme karakterer, men der vil ikke være nogen genoplivningsmagi til rådighed denne gang, så spørgsmålet er, om der bliver skiftet ud i staben af karakterer undervejs.
(Der døde selvfølgelig også personer i DragonLance-romanerne, så at helte falder undervejs er ikke mod historiens ånd, og at forfatterne tør slå deres hovedpersoner ihjel bringer DL-bøgerne op på samme litterære kvalitet som A Game of Thrones, hvor forfatteren også slår personerne ihjel, og da det er et ofte rost punkt ved A Game of Thrones-bøgerne, må jeg konkludere, at DragonLance-bøgerne har samme litterære kvalitet som A Game of Thrones).
Dragons of Flame
Det andet scenarie af de første fire matcher den næste bog, mens scenarie tre og fire dækker begivenheder, der udspiller sig mellem bøgerne.
I lighed med foregående scenarie er dette bygget op over en række sekvenser, der fører mod en stor, spændende dungeon, og jeg håber, at denne dungeon i lighed med den sidste både er hurtig og interessant, fordi det er målet i dungeonen, som er det vigtige frem for udplyndringen af den og en gennemgang af den rum for rum.
Inden vi når frem til dungeonen er der dels noget rejsen frem og tilbage, og dels nogle dramatiske begivenheder, som skal gennemspilles, og jeg spændt på at se, hvor intuitive disse er at gennemspille eller hvor tvungen handlingerne bliver, da der er visse ting, som skal finde sted.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Du skulle bare lige snipe Game of Thrones. 🙂
Efter at have læst lidt i Dragonlance Adventures så kan jeg ikek finde nogen informationer om druider (ud over heretics), så jeg satser på at de bare virker som normalt.
LikeLike
Jeps, jeg måtte bare lige lave et snipe – om end ikke af andre grunde end at mange fans fremhæver forfatterens villighed til at slå hovedpersonerne ihjel som en særegen kvalitet ved bøgerne.
Jeg antager også, at druiderne fungerer som normalt, og jeg regner med, at deres fravær skyldes en forglemmelse, da man udtænkte ideen om de forsvundne guder og præsternes manglende magi – eller at de ikke havde nogen god forklaring på, hvorfor druiderne skulle have mistet deres magi.
LikeLike
Hvordan virker det, hvis en af spillerne ønskede at spille præst? Dual-class’er de så? (fx. Nis).
Og du ikke bare snipe, du brugte en 4. del af indlægget på at svine Game of Thrones.
LikeLike
Du får det til at lyde som om, at DL-bøgerne er dårlige. De har ellers et træk ved sig, som A Game of Thrones er rost for af sine mange fans. 😉
Som jeg huske det, kan man ikke Dualclass’e mellem druide og klerik, så der er ikke noget problem. I andre tilfælde kan præsten stadig kun tilegne sig spells, hvis han bekender sig til de rigtige guder (via en anden præst, der ærer de rigtige guder).
LikeLike
Det er ikke noget problem, som i “det kan man ikke” eller det er ikke noget problem fordi man allerede er præst?
Hvad gør man hvis man i kampagnen ønsker at spille præst? Eller paladin ligefrem?
LikeLike
Ikke noget problem, fordi man kan ikke både være præst og druide.
Hvis man spiller præst, begynder man spillet uden spells, og når DL1 er gennemført, har man fundet de rigtige guder, og man kan nu få magi fra dem. For paladins må det samme egentlig gælde, da paladins typisk er en art ridderorden under samme tro som klerkerne er det. For paladins er det spilmekanisk lidt mærkeligt, da de formelt set først har alle deres evner, når de tilbeder de rigtige guder. og indtil da har været gode og ordentlige krigere.
LikeLike
Johs, i tilfældet med min druide, så lavede jeg en druide efter reglerne, men havde bare ingen magi. Fiktionsmæssigt har han altid tænkt på sig selv som en kriger, der bare har haft meget respekt for naturen og fulgt nogle gamle ritualer som først nu viser sig at have betydning. Han får sig en overraskelse. 🙂
LikeLike