Januar er måneden for legetøjsmessen i Nürnberg, og hvor talrige brætspillere flokkes til Essen i oktober for besøge Spieltage, så er det forhandlere, distributører, producenter og nogle få designere, som drager til Nürnberg i januar. Jeg var der i 2013, og jeg tager derned igen her i 2015. Dette indlæg kommer til at handle om min 2013-tur.
Kort fortalt er legetøjsmessen enorm. Den er udspiller sig i flere forskellige haller over en lille uges tid, og den er af interesse for brætspillere, fordi der er sat en mindre hal af til brætspil. I andre haller er der producenter, der sidder for at faldbyde deres fabrikkers evne til at producere legetøj i træ eller plastik (ofte fabrikker med sæde i Indien eller Kina), der er en hal til forhandlere af dukker og bamser, og i en anden hal er der kostumer og andet legetøj, og i endnu en anden hal er der udelukkende modeltoge med tilhørende terræn og des lige. Man finder således masser af specialiserede stande, som f.eks. stande der udelukkende gør det i balloner.
Stedet er samtidigt med også meget tomt. Folk er her ikke for at købe og sælge – der er ingen varer til salg – men for at indgå aftaler og vise varer frem (husk, at medbringe business-kort, hvis du skal mødes med folk; de er vilde med den slags hernede) – og mange bruger det til at annoncere kommende varer. Der er områder med fotografering forbudt (fordi Disney ikke ville have afsløret deres Planes serie på det tidspunkt), og der er andre steder, hvor der er pre-releases af kommende varer eller bare mock-ups (dvs. de printer f.eks. omslaget til et brætspil og klistrer det på en tom papæske og viser den frem).
Nogle spildesignere har stande hernede eller render rundt mellem distributørstandene for at få aftaler i stand med distribuering af spil. Mange er her typisk kun i nogle få dage i modsætning til f.eks. Essen, hvor vi gerne tager den fulde tur.
Her er en række billeder fra messen. De er lidt i vilkårlig rækkefølge og viser lidt om livet på legetøjsmessen. Sammenlignet med Essen er det ikke så intens eller hektisk en oplevelse, men det var sjovt at komme rundt og snakke med distributører og få fremvist deres spil og varer. Jeg kom også hjem med et par enkelte demo-varer (bla. den franske udgave af Tweegle og Hanabi) og promoer (Power Grid-promo og andet småt), men jeg havde også den fordel, at jeg faktisk interesserede mig for spillene som spil (og ikke bare som varer), og faktisk kendte de fleste af titlerne og kunne spille dem.
Tips til Nürnberg:
- Husk kort – de er en vigtig del af ritualet, både at give og modtage. Mange vil rigtig gerne have kontaktoplysninger.
- Husk jakke – folk er pænt klædt på. Ingen t-shirts, ikke noget forvasket tøj, som minimum en jakke, gerne et helt sæt.
- De er ikke brætspillere – mange af dem, man snakker med, er ikke brætspillere. De er sælgere, forhandlere og de fleste demoer er vinklet på at hjælpe folk til sales pitches, ikke på at spille.
- Brochurer – der bliver uddelt kilovis af brochurer. Vær klar til at slæbe.
- Tomme stande – i modsætning til Essen, hvor der er stabler af spil, er der ofte kun et eller to eksemplarer sat frem til demo.




















Ov, jeg kan godt forstå hvorfor du gerne vil afsted der ned. Det lyder som noget nært det mest deprimerede sted i verden.
LikeLike
Eller også er jeg der i embeds medfør. Det er rent arbejde, når turen går til Nürnberg, mens Essen er ren fornøjelse.
Det var til gengæld en sjov oplevelse at gå på opdagelse i Nürnberg og se, hvor meget mærkeligt legetøj der er.
LikeLike