[Al-Qadim] A Dozen and One Adventures – Bag vandfaldet

Vi spiller oldschool AD&D med D&D 5th edition reglerne, og vi er gået i gang med andet eventyr i scenariesamlingen A Dozen and One Adventures (1993) til Al-Qadim settingen, den arabisk inspirerede D&D-verden. Vores eventyrere er avanceret til level 2, og består en en barber (rogue), soldat (flame-sorcerer) og en pragmatist priest (cleric), der nu har fået følge af en barbarisk stenkæmpe (Goliath race fra Princes of the Apocalypse supplementet til D&D 5th – en officiel tillægs-pdf til næste eventyrrække til D&D 5th).

Dagens historie tager udgangspunkt i det offentlige spektakel, der fandt sted sidste gang, hvor vores helte resolut agerede, da en stakkels fisker havde mistet sit værdifulde bytte og beklagede sin nød.

En mystisk fremmed inviterer til en samtale, da hun har set vore heltes resolutte handlinger sidste gang – så selvom sidste episodes oplæg var lidt kluntet, så bedres den af dette oplægs anvendelse af første oplæg. Den fremmede ønsker, at vi anskaffer en tabt regnskabsbog, og den skal hentes nede fra et skjul langs floden, hvor der er et vandfald.

Efter kort at have forhandlet en belønning på plads, kigger vi på kortet over området, og kommer frem til, at der ikke er længere, end at man med en solid oppakning og et muldyr kan komme frem til det ønskede sted. Rejsen er uden hændelser, og vi er snart ved slugtens bund, hvor der er et vandfald. I siden af slugten er en smal sti, som løber oppe langs siden af klippevæggen, og den fører frem til vandfaldet, som falder med en voldsom kraft. Stien fører ind gennem vandmasserne. Monstro man bare skal gå gennem vandmasserne?

Ved vandfaldet står vi nu i en interessant situation. Scenariet har ikke givet os nogle åbenlyse praj til, hvorledes man kommer ind. Stien fører op til vandet og ind gennem de faldende vandmasser, men kan man tvinge sig vej gennem, eller kan man ikke, og hvis man ikke kan, er der så en anden løsning? På den ene side spøger vi med “sætningen Sesam, Sesam, luk dig op!”, men da den ikke virker, og da vi ikke har nogen at spionere på, mens de bevæger sig gennem vandfaldet, virker det ikke oplagt at vi kan deducere os frem til det korrekte kodeord, hvis der overhovedet er et. Genrekonventionen peger på et hemmeligt løsen, men vi vælger i stedet at følge genrekonventionen fra Tarzan, hvor man kan gå gennem/bagom vandfaldet og finde en skjult grotte, (filmen Tarzan the Ape Man fra 1932 er den ældste reference, jeg umiddelbart kan komme på, der har en grotte skjult bag et vandfald – TV tropes kan dog udpege et par enkelte ældre, men hvorvidt det egentligt er skjult grotter er uklart, f.eks. i Grette den stærkes saga synes grotten at være synlig udefra og bare svært tilgængelig, i modsætning til den skjulte grotte, som er let at nå frem til. Hverken Tarzan eller dette scenarie er på TV tropes-listen), og vi prøver derfor at sende krigeren igennem, i håbet om at han kan finde vej og guide resten. I stedet bliver han slået ned af vandmasserne, men når at gribe en ranke og klatre i sikkerhed – da spilleder er nådig og ikke bare tildeler barbaren 10d6 i skade for sit styrt (hvilket i AD&D 2nd termer er endnu voldsommere, da karakterer der har færre hit points end her).

Tarzan er ikke løsningen, og vi begynder et komplekst forhandlingsforløb, hvor vi forsøger at udlede spor af fiktionen via spørgsmål til GM, der kommer med forskellige hints, og efter nogen tid kommer vi frem til, at løsningen er “at feje vandfaldet til side, mens man påkalder sig dets navn”.

Herefter sniger vi os ind i et større hulesystem, som viser sig at indeholde en hemmelig vingård, da vin er ilde set i Al-Qadim, og der er diverse vagter og arbejdere, som ikke har vores interesse, så den første del af færden går på at snige sig gennem rummene og tage vagterne til fange. Til sidst trænger vi ind i et større rum, hvor en masse folk er ved at trampe druer, og luften er tung af søde dufte. Vi stormer vagterne, men de tilkalder forstærkninger, og en flamme-magiker dukker op. Efter en kort og hektisk kamp får vi trængt vagterne tilbage, men det holder hårdt, og vi får drevet flammemagikeren på flugt. Nu mangler bare den sidste del af færden. Det bliver næste gang.

Bemærkninger

Genrer og genreforventninger er en svær en. Vi forventede en hule bag et vandfald, og vi fandt en hule, men vejen ind var vanskelig, og krævede et komplekst forhandlingsspil, hvor vi talte i to lag for at holde deduceringen i fiktionen, mens vi spurgte os frem uden for fiktionen.

Igen er der (tilsyneladende) tale om et lille eventyr med et enkelt hulesystem, så vi kunne måske være blevet færdige på en spilgang, men i stedet for et plot, der tager udgangspunkt i det eventyrlige som sidst, så tager plottet udgangspunkt i den fiktive verden, og den får på en enkel måde bragt dele af fiktionsverdenen klart ind i scenariet: Forbudet mod vin bliver til en vingårdsdungeon, men vingården er kun kulissen for resten af eventyret, men en god måde at få fiktionsverdenen i spil uden at det skal handle om netop denne del af verdenen.