Da jeg forfattede mit indledende indlæg om Dark Sun (og siden episode 1 og episode 2), og om hvordan verdenen var blevet til, og hvorfra inspirationen til den kom, så drog jeg selv inspiration til Dark Sun fra en tegneserie, jeg havde læst som barn, og min tanke var at jeg ville smide et billede ind fra tegneserie i indlægget, så jeg tog en tur ud på nettet.
Og fandt ingenting.
Eller næsten intet.
Men først lidt om Dark Sun: Verdenen er i vist omfang bygget over de illustrationer, som Gerald Brom lavede til Dark Sun, men ifølge Dark Sun Wikipedia også Planetary Romance historier som John Carter of Mars (ikke at forveksle med filmen af omtrent samme navn), foruden historier af Clark Ashton Smith (en af mine favoritforfattere) og Richard Corben, og sidstnævnte er tegneserietegner, der har en særegen, detaljeret rig streg, som han bruger til at lave foruroligende gyserhistorier a la Cryptkeeper-genren, men også tegneserien DEN (noget er udgivet på dansk (1978), men en del mere på engelsk, og noget af det optræder i Heavy Metal tegnefilmen), som rummer en hel del nøgenhed, vold, groteske særheder og sex. Jeg er ikke bekendt med nogen fantasy-rollespil, der bekender sig til inspiration fra Corben og fra DEN udover mindst en af Dark Suns designere. Nogle danske con-scenarier?
Og nu tilbage til min tur ud på nettet. Inspirationen fra min barndom var naturligvis tegneserien Prins Thorn: Kæmpeinsekternes klode, fordi historien indeholder en ørken-verden, som er befolket med kæmpeinsekter, der bruges til ridedyr, men de leverer også rustninger og våben. I Dark Sun findes ikke de klassiske husdyr, men i stedet finder man kæmpe-insekter som ridedyr, kvæg, trækdyr osv.
Det syntes oplagt, at Dark Sun kunne have hentet inspiration herfra (og måske også har det), men det synes ikke sandsynligt. Tegneserien er nemlig aldrig blevet oversat til engelsk, og jeg har efterfølgende kigget rundt på forskellige andre tegneserier og måtte konstatere at ting, jeg tog for givet måtte findes på engelsk, ikke er udgivet på engelsk eller først er kommet inden for de seneste fem-ti år.
Tegneserien og dens tegnere havde ingen wikipedia-opslag – ikke på engelsk – og bortset fra nogle enkelte uddrag og forsider, var der heller ikke rigtig nogle billeder af finde ved en billedsøgning. Tärhn, prince des étoiles: Planète oubliée (1981) er fjerde bind en fransk tegneserie på ni bind (1979-1987) af Bernard Dufossé, hvoraf bind 1 og bind 4 blev oversat og udgivet på dansk i serien Super Tempo (bd. 5, 1982 og bd. 9, 1982. Den er ikke oversat til engelsk, og for de af os, der ikke mestrer fransk, bliver det en på internettet usynlig størrelse.
Tegneserier er ligesom film og bøger (både fag- og skønlitteratur) – og andre rollespil – er en inspirationskilde til en del af mine rollespil, så det kommer vi til at kigge mere på den kommende tid. Her er en masse inspiration, der for kontinentale europæere har været tilgængeligt, men for den engelsktalende verden er fremmed. De må nøjes med superheltetegneserier. Mere om det i kommende indlæg, og gad vide, hvordan D&D og lignende ville have taget sig ud, hvis Gygax og venner havde haft adgang til samme væld af tegneserier som de kontinentale europæere?
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Den ser fed ud, den der Tärhn tegneserie. 🙂 Jeg kan godt ærgre mig lidt over at jeg ikke kender mere til tegneserier.
LikeLike
Og jeg opdager nu at jeg kender Bernard Dufossé fra andre tegneserier. Nu er jeg endnu mere nysgerrig.
LikeLike
Den har nogle gode ideer, og du kan låne de danske hefter af mig. Visse ting har jeg erhvervet mig mine egne eksemplarer af – men jeg ville gerne have haft læst den fulde franske serie.
LikeLike
Ja, han har været nogenlunde flittig. Jeg havde f.eks. ikke koblet ham til “De fem”-tegneserierne, før jeg slog ham op på nettet.
LikeLike
Heh – Jeg må jo så indrømme at det umiddelbart var Hilda-tegneserierne jeg genkendte, da jeg lige googlede ham.
LikeLike
Cool – Det vil jeg gerne.
LikeLike
Er det bare mig, eller ligner Tärhn lidt en billig kopi af Linda og Valentin?
LikeLike
Der er nogle ligheder, men jeg tror mere, det hører tiden til, hvis man også kigger på serier som Bob Morane, Kronos, Yoko Tsuno og lignende (som jeg lidt har planer om i et par kommende indlæg).
LikeLike
Tjek. Jeg har dem klar til næste gang rollespil (som jo er meget snart)
LikeLike
Ohh, det kunne også være fint at spille noget Yoko Tsuno rollespil.
LikeLike
Av, der var en sej ide.
LikeLike
Det ville nok i høj grad kræve brug af billeder, apropos dit tidligere indlæg. For mig er en væsentlig del af appellen i Yoko Tsuno (og generelt når jeg blvier hooked på tegneserie), så billederne gør noget som jeg ikke føler jeg bedre havde fået gennem ord. Og æstetikken i YT er bare så gennemført.
LikeLike
Jeg synes nu Yoko Tsuno er temmelig anderledes. Linda og Valentin er meget eventyrligt, både i fortællingen og i stregen. Det er noget af det, der går igen i Tährn. Se det runde rumskib, se pistolen, og den onde i kappen. De onde ville være sære rumvæsner i Linda og Valentin, men ellers passer det meget godt. I virkeligheden synes jeg ikke Linda og Valentin er Science Fiction, det er nærmere Science Fantasy (den hellige treenighed dukker op, for syv…).
Yoko Tsuno er meget mere “realistisk”, både i fortælling og streg. Det er tydeligt at Leloup har tænkt over videnskaben i det han laver, og han bruger ofte tid på at fremhæve Vineanernes teknologi, eller hvad der nu er det nye i dette eller hint album.
Dog vil jeg sige, at det første Yoko Tsuno-album minder mere om Linda og Valentin i stilen end de senere. Det er helt tydeligt, at han udvikler sin streg.
LikeLike
Oooh… det ville være interessant.
LikeLike
Nu I siger det er der faktisk ret meget Dark Sun visuel goodness at finde i Linda og Valentin og generelt i den tids weird/apokalyptiske æstetik. Et album som Herskerens Fugle tigger om at blive til et Dark Sun plot og/eller plyndret for elementer.
LikeLike
Der er også Landet uden Stjerner og De Levende Våben, der vist begge har elementer, der kunne bruges i Dark Sun.
LikeLike
Der er nogle interessante udfordringer der. Som regel kan jeg godt lide det samspil, der er mellem rollespil og det talte og det skrevnes ord fravær af konkrete billeder (fordi man kan lege med, hvad det er man ser, med ordene), men omvendt så giver visuelle medier (film, tegneserier) en helt anden form for inspiration, som jeg gerne vil gøre brug af, men som er så pokkers svær at oversætte, om det er Bullettime i The Matrix eller den intenst realistiske streg kombineret med en strømlignet æstetik i de futuristiske elementer i Yoko Tsuno.
(så lån fra tegneserier kan være 1) univers og fortælling, 2) stilarten og 3) tegneseriens format)
LikeLike
Det er sjovt, at du ikke fremhæver ligheden mellem Tärhn og Star Wars: A New Hope – men det er måske, fordi vi lige nu snakker tegneserier i europæisk sammenhæng?
Min sammenligning ml. Yoko Tsuno og L&V var på et mere overordnet plan, hvor vi også kan inddrage Natascha (hvis ene album på mærkelig vis forudser tv-serien Lost) og Franka. Der er en større tradition for tegneseriemakkerpar, der kommer på skæve eventyr, der veksler ind og ud af science fiction, pseudohistorie og fantasy i de europæiske tegneserier (vi kan tage Splint & Co. og egentlig også Blake & Mortimer, Adele og Tintin med her).
I forhold til YT, så er L&V meget mere en science fantasy i stil med Star Wars, men med stor vægt på sociale kommentarer om samfundets indretning, indtil de senere albums, hvor Gud og venner dukker op.
LikeLike
Hvis jeg skal drage paralleller til de Star Trek kampagner jeg har spillet, så kan en del af det visuelle “overføres” ved at sikre at alle deltagere har de visuelle indtryk i nogenlunde frisk erindring. Så her ville det handle om at spilelrne ikke bare tænker “Yoko Tsuno, cool!” men at man lige får læst en tegneserie eller to de første gange man spiller, så alle ved præcis hvordan et vineansk rumskib ser ud og den slags.
LikeLike
Det lyder som en god tilgang at prime folk på materiale kort før spilgangen.
LikeLike
Hmm… jeg kan godt se, hvorfor du nævner Star Wars. Nu kender jeg ikke Tärhn, så jeg skal ikke kunne sige, hvordan universet er. Men jeg synes allgevel der er en forskel imellem de to. Netop fordi L&V “veksler ind og ud[og så videre]”, hvor Star Wars faktisk har et meget stringent univers. Der minder L&V mere om Doctor Who som også spiller fast’n loose med genre og troværdighed. Og som for øvrigt også har meget fokus på “makkerskabet” imellem The Doctor og hans Companion.
Men det er i øvrigt meget rigtigt med de mange europæiske (eller nok især fransksprogede) tegneserier der fokuserer på et makkerpar. Bortset fra at YT har to sidekicks, der ofte spiller anden (tredje?) violin i forhold til de (kvindelige) “science fiction”-personer, som hiver Yoko med på eventyr: Rumkvinden Khany og Tidsrejseren Monya, og også til dels Ingrid, der vist mest bare er magnet for det mærkværdige.
LikeLike
Grav plakaten til Star Wars: A New Hope frem. Så tror jeg, du kan se, hvad jeg mener.
LikeLike
(Hov, min kommentar er misvisende. Det gik lidt stærkt, fik ikke læst din kommentar korrekt – beklager)
LikeLike
Ja, det kan jeg godt se. De trækker tydeligvis på en fælles æstetik.
LikeLike
Men angående Tährn så er der lidt rumjesus i den, som kan drage paralleller til SW, og så er der skurken, der er lidt Darth Vader-agtig.
LikeLike
Det kan man også næsten fornemme af forsiden 🙂
Som sagt, jeg har ikke læst Tärhn, så jeg kan ikke bedømme fiktionen. Jeg vil til gengæld vove den påstand, at det er sigende for kvaliteten, at jeg aldrig har hørt om den. Men jeg kunne tage fejl!
LikeLike
Den er ikke stor kunst, indrømmet, men rigtig mange europæiske tegneserier er generelt bare ukendte pga. sprogbarrierer. F.eks. er Yoko Tsuno og Linda & Valentin først inden for de sidste 5-10 år begyndt at være tilgængelige på engelsk.
LikeLike
Efter at have læst den først Prins Tärhn er jeg nok tilbøjelig til at give Elias ret i at lige netop denne tegneserie er der en grund til ikke blev vildt udbredt. 🙂
LikeLike
Hehe… så jeg behøver ikke opsøge den?
LikeLike
Prins Tährn er måske ikke stor kunst, men jeg finder den stadig charmerende på sin mærkeligt skæve facon, hvor den begynder midt i det hele, dens anderledes monstre og en finurlig baggrundshistorie i hefte to – og så ville jeg godt have haft set, hvordan historien udvikler sig i kampen med telepaterne og alliancen med skurken.
Noget af det, der dertil fænger mig er, at den har et andet vibe, som knytter sig dels til perioden og dels til dens europæiske frem for amerikanske baggrund.
LikeLike
Eller også netop give den en chance, fordi den er anderledes i forhold til andre historier af denne art, også selvom den ikke er stor kunst. 😉
LikeLike