[Tredje advent] Reenactment og rollespillere

Julekalender for rollespillere

De sidder igen klemt sammen i Emmas forældres bil. Hun er bag rattet, og Majken sidder på passagersædet, mens Anders omme bagved er ved at pakke en dynge papirer ud over bagsædet. Glænøs gule marker glider forbi dem kun adskilt af spredte gårde og klynger af træer. I det fjerne kan man ane havet. Emma skutter sig og glæder sig over, snart at hun snart kan forlade øen.

”Du er ikke glad for at være her?” spørger Majken.

”Nej, det minder mig om julen på møgø. Glædelig jul, onkel Hubert, og alt det der.” Lige den jul havde trukket dybe spor i Emmas erindringer. Det havde været død og ødelæggelse, lige siden de åbnede videokasetten. Uden på havde det lignet en videokasette til en low-budget gysersplatter film, men nede i kasetten havde de fundet et stykke indtørret gran, karakterark til præ-genererede karakterer og et oplæg. Anders havde taget dem gennem scenariet, og det havde været en blodig omgang. Kun en af dem slap levende derfra. De andre blev hugget, stukket og flået i stykker til lyden af lystig julemusik. Morderiske unge mennesker skæve på en blanding af stoffer og tortureporn havde slagtet den lille familie i juledagene på den afsides ø. Siden de oplevelser fik isolerede øer Emma til at tænke på den spilaften. Så hellere fantasy-rollespil. En ork er en ork. Det ved man, hvad er.

”Finder du noget?” henvender Majken sig til Anders.

”Det er fuldstændig vildt,” lyder det fra Anders. ”Jeg er ikke sikker på, jeg har de komplette noter, men jeg tror, vi har det meste af Projekt Neptun. Det er lidt mærkeligt. Det er en blanding af kampagnenoter og af scenarienoter. Noget af det her, er materialet, fra de spillede scenariet i ’97. Andet er vist fra deres kampagne, når de spillede privat, men det er lidt svært at skelne mellem dem. Det er nærmest som om, at scenariet, de spillede på Fastaval, var i forlængelse af deres egen kampagne derhjemme. Det kommer til at tage tid at finde hoved og hale i det her.”

”Vi har stadig nogle måneder til december,” kom det fra Majken, ”men vi begynder at have travlt, hvis vi skal have opstøvet de her folk, og særligt hvis vi også skal standse Operation julegave. Står der noget om Operation julegave?”

”Ikke så vidt jeg kan se, men her er en del om Lysindra, og også noget om Emritus og Lucan. Og der er alle mulige andre ting her. Der er også noget, som hedder Projekt Zeitgeist.”

—

Med Emma bag rattet havde de forladt Glænø og var på vej ind over Sjælland mod København.

”Jeg er ret spændt på, hvad Tom siger til alt det her.” Majken var ved at bladre sig gennem de mange papirer, de havde fået udleveret. – ”Nogen, der har hørt fra ham?”

”Nej. Han har været ret travlt optaget med at vedlige holde sin position i live-miljøet. Han er taget til Kongressen denne her weekend” kom det fra Anders.

“Kongressen?”

“Ja, det er et eller andet træf, hvor de mødes for at snakke om deres hobby. Ikke for at spille, bare for at snakke.”

“Det lyder pænt mærkeligt.” – Majken rynkede på panden

”Ja,” svarede Anders, ”men han sagde, det er noget med, at arrangørerne bruger Kongressen til at mødes og koordinerer deres sommerscenarier. Det er noget med, at samtlige sommerscenarier, som liverne spiller, er ved at blive samkørt til at være en og samme kampagne, og nogle af dem forsøger at etablere et samarbejde, så de også kan spille på middelaldermarkederne.”

”På middelaldermarkederne!?” lød det fra Emma. ”Vil det sige, at man kan risikerer, at nogle af dem, der render udklædte rundt, ikke er reenactere, men faktisk er livere, der spiller rollespil? Det er da ikke til at kende forskel? Jeg mener, hvis begge grupper er udklædte, og de optræder i deres roller, så er det vel det samme?”

”Nej, det er det ikke”, kom det fra Bo. ”Du kan høre forskellen på dem, når de snakker. Reenacterne udstiller deres fiktionsverden, det er derfor de hele taler så mærkeligt med omvendt ordstilling, bedagede ord og så videre, mens liverne optræder i deres fiktionsverden. Der har de for eksempel agendaer, de har konflikter, og de taler indforstået, fordi de ikke behøver udstille deres fiktionsverden.”

“Så man kan faktisk høre forskel på dem?”

“Ja, det er egentlig ikke så svært, når man først har fanget, hvad det er, de bruges deres hobbies til.”

Forsættes …