Velkommen til 7. dag af #RPGaDay. Dagligt skrives og kommenteres der på et emne gennem hele august, som er udvalgt på forhånd af #RPGaDays vært, som i år er RPGbrigade.
Vi er nu nået gennem en hel uge med et dagligt indlæg, hvilket var mere end jeg havde regnet med, da der også i dag er et indlæg. Om det kommer til at holde måneden ud, vil tiden vise.
I dag skal det handle om indflydelsen fra rollespil.
What Aspect of RPGs has had the Beiggest Effect on You?
Ovre på Spil & Spilopper har Peter allerede besvaret dagens spørgsmål, og for ham handler det om, hvad han har lært – og hvad kan man så lære af rollespil? At besvare det spørgsmål er lidt en ekskurs fra mit eget svar, men jeg vil kort knytte et par bemærkninger til emnet, nu det er bragt på banen. I år mange år op gennem 90’erne husker jeg, at for mange rollespillere var et klassisk svar, at de havde lært at improvisere og tale godt for sig. Imidlertid kunne praksis ofte afsløre, at enten var det en mindre generel læring, end man regnede med, eller også havde en del dumpet deres læring i rollespil. Ikke desto mindre kan man lære af rollespil eller i alle fald med rollespil, hvilket en efterskole som Østerskov demonstrerer, idet man bruger rollespil som et pædagogisk værktøj til at undervise børnene med. For Peter handler det om at være blevet bedre til at begå sig socialt, og det tror jeg også er en færdighed, man kan gode muligheder for at samle op, når man spiller rollespil, fordi rollespil er en social aktivitet.
Den største indflydelse eller effekt på mig, som rollespil har haft, er at give mig et væld af gode historier, personlige oplevelser og fællesskaber. Jeg bærer på talrige historier, som jeg har samlet op fra bøger, fra tegneserier, fra film og tv, som alle lever mit sind som billeder og erindrer på stærke historier, og det gør jeg også med rollespil. Når jeg tænker tilbage gennem årene, dukker den ene historie op efter den anden – oplevelser, som jeg kun har delt med en lille flok mennesker – resten af spilgruppen nemlig – og oplevelser, som jeg aldrig kommer til at genskabe. I modsætning til bøger, hvor jeg kan finde Troldmanden fra Jordhavet, Klit og Den uendelige historie frem, eller film, hvor jeg kan gense Willow, Abernes planet og Alien, så vender rollespilsoplevelsen aldrig tilbage. Den har været, den bliver aldrig genskabt, og den blev aldrig dokumenteret – allerhøjest genfortalt, og næsten altid af typen ‘man skulle have været der’ – så selvom vi kan genspille scenariet, samle gruppen og gøre det hele en gang til, så bliver det aldrig helt det samme – og i stedet står jeg med en oplevelse, som jeg både oplevede udefra og indefra, som jeg både skabte og fik fortalt, og som var vores i det tidsrum, vi spillede den, og da vi rejste os fra bordet, tog vi historien med i ånden – og de historier bærer jeg på, de fortællinger har jeg med mig, billederne er tegnet i mit sind, og ethvert referat er en bleg gengivelse af det, som skete. Det er oplevelser og historier, som har en dobbelt eksistens, idet de både eksisterer i den fiktion, vi skaber og interagerer med, når vi spiller, og det er det samvær, som rundt om bordet, når vi sidder sammen, digter og oplever ting sammen. Det er derfor, det er så svært at fotografere rollespil om bordet – der er to lag af handling, der skal fanges på en gang.
Det er min oplevelse at de seneste par dages spørgsmål, har bygget op til dette spørgsmål. Fra at beskæftige sig med de historier, vi i en spilgruppe går og fortæller sammen, til den oplevelse og den historie, vi bærer med os, når vi forlader bordet.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 