Earthdawn – Hjem til hulerne

Vi fortsætter vores Earthdawn-kampagne efter en kort pause. Vi er i gang med scenariet A Leap in the Dark, som vi spiller med Earthdawn 4th edition. Kort fortalt er vores helte vokset op i en af de underjordiske byer, man søgte tilflugt i, da åndestormen kom. Nu er århundrederne gået, og livet under jorden bliver stadig mere trangt. For en del år siden sendte man en ekspedition ud for at se, om overfladen var sikker, og nu gør man det igen. Vores helte er uofficielt sendt i hælene på den seneste ekspedition, fordi den ikke er vendt tilbage.

Sidst nåede vi frem til en by, der var grundlagt af en af folkene fra den første ekspedition for mange år siden, som i stedet for at vende tilbage og udfri vores folk, har slået sig ned og opbygget et nyt samfund. Herfra fortsætter spillet, der dog handlingsvis ikke indeholdt så meget, fordi der var megen underholdende udenomssnak, hvilket ofte sker, når der har været en pause i vores spil. Til gengæld vil jeg undlade at komme ind på al udenomssnakken trods dens store underholdningsværdi.

Aftenens forløb

Denne gang beslutter vi os for forlade byen og vende tilbage til vores underjordiske by, og det helst med det samme, da vi var ret sikre på, at man allerede fra i morgen tidlig ville blive klar over vores tilstedeværelse og forsøge at forhindre os i at nå tilbage. Vi får derfor snakket os forbi portvagten, der ikke rigtig har lyst til at lukke os ud midt om natten. I det fjerne høres ulvetuden.

Vi vandrer en god del af natten, inden vi finder et sted at skjule os og slå lejr. Natten går, men mod daggry dukker en flok sultne ulve op. De er fem, og vi er fire, men en af os er en klippemand og to er trolde, så efter at have set to ulve blive slået i jorden med hver et solidt slag, går ulvene igen. Kampene i Earthdawn kan let være korte og brutale med fordel for dem, der vinder initiativet, og særligt hvis der er et tilfælde af exploding dice. Cirka 1½ runde inden i kampen er det overstået. Heldigvis for ulvene var egentlig ret farlige fjender, men terningerne var ikke med dem.

Den følgende dag fortsætter færden, og vi ankommer nu endelig til bjerget med minegangene, der fører ned til den underjordise by. Her venter en flok elvere (ankommet til hest et stykke tid før os) – og da vi træder frem for at tale med dem, er de lumske folk, som forlanger at vi betingelsesløst skal overgive os. Da vi forsøger at tale dem fra det, trækker de deres buer og skyder. Ikke nogen forsøg på at bruge sociale færdigheder og trolddom her.

Kampen går som før rimeligt stærk. Den varer omtrent 3 runder eller så, da elverne enten er hugget ned eller taget til fange. For mit eget vedkommende sluttede kampen i begyndelsen af runde to, og jeg fik mulighed for at studere reglerne for skader og sår. Kort fortalt har min karakter været såret fra tidligere, og han heler langsomt i forhold til at vi udspiller begivenhederne dag for dag. I praksis bliver det til to recovery tests om dagen, som med Toughness 10 er 1d8 health points, og pga et wound, bliver det i alt til at der heles 2d8-2 (min 1 per terning) om dagen. Ved kampens begyndelse har elveren således 17 i skade. I begyndelsen af anden runde rammes han af en pil for 16 skade minus 3 for rustning. Resultatet er derved 30 skade, hvilket er 2 under Death, men 3 over Unconscious. Efter som begge recovery tests var spenderet tidligere på dagen, kan min karakter ikke komme sig af skaderne før end den næste dag. De i alt 13 skade for pilen er desuden over Wound Threshold, som er 8, så det giver karakteren endnu et wound. Med to wounds heles nu 2d8-4 (min 1 pr terning) dagligt, så med en smule held burde min karakter komme sig nok den følgende dag af sine sår til at vågne – og ellers er han bevidstløs en dag mere. Uheldigvis betyder de mange sår og skader, at min karakter nu har -2 dice steps på alle handlinger (så f.eks. i stedet for rulle 1d12 rulles nu 1d8 på initiativ), og med det nuværende helingstempo nok vil tage 6-8 dage at komme sig forudsat, at han hverken kommer i kamp eller anvender nogle af sine specielle færdigheder (fordi færdigheder koster 1 strain, og strain er skade). Og så længe man er såret, kan man heller ikke spendere XP, så jeg har heller ikke muligheden for at forbedre min karakter, indtil vi finder et punkt, hvor vi kan springe 7-10 dage frem i tid.

Imens jeg studerer reglerne for sår og skader, overvinder de andre elverne, og de overlevende tages til fange med al mulig intention om at udspørge dem om deres rolle i mysteriet om vores kaer og byen, og hvad der er sket med vores forsvundne mestre. Vi er plotmæssigt kommet ind på et spor, vi ikke havde fat i sidst, vi passerede gennem området, men forhøret blev udskudt til næste spilgang, og aftenens spil rundes af her.

Afsluttende bemærkninger

Vi står stadig med et interessant mysterium på vore hænder, og jeg er stadig spændt at se lære vores mentorers skæbne at kende og løse mysteriet – og se om vi kan redde vores kaer ud sit underjordiske fængsel. Masser af drama venter os endnu, og forhåbentlig bliver der afsløret en masse næste gang.

Der er ikke så meget andet at bemærke for denne gang, da der i praksis ikke skete så meget.