Tomb of Horrors er et legendarisk scenarie til Dungeons & Dragons, som Gary Gygax udgav i 1978, som en udfordring til de spillere, som syntes de og deres karakterer var blevet lidt for seje, og det har lige siden haft en legendarisk status, som en vaskeægte dræberdungeon. Vi har derfor sat os for at spille det.
I bogen Ready Player One spiller Tomb of Horrors en central rolle, og det har for mit vedkommende gjort ekstra interessant at få prøvet scenariet. Jeg har mange gange bladret i scenariet og læst uddrag af det, men egentlig at spille denne legendariske dræberdungeon, hvor man skal forvente at karaktererne omkommer eller bare ikke formår at finde vej gennem labyrinten og dens mange blindgyder. Tomb of Horrors handler ikke kun om at forsøge at eliminere eventyrerne , men også i at hindre dem i at nå frem til skatten.
Tomb of Horrors er blevet udgivet af flere omgange til forskellige versioner af Dungeons & Dragons-reglerne. Vi spiller det med D&D 5th edition-reglerne med udgangspunkt i versionen fra Tales from the Yawning Portal, men jeg har også haft læst den oprindelige version samt udgaven fra Dungeon Magazine #213 (april 2013), som blev skrevet til D&D Next. Jeg har gået efter denne version, fordi udgaven til D&D 3rd edition var blevet nedtonet og balanceret, og udgaven til D&D 4th edition forudsætter en figurpræget spilstil, som vi ikke bruger.
Vi har sammensat en gruppe eventyrere, Team Ready Player One, på level 11, og det er lidt en udfordring for os alle. Ingen af os har prøvet at spille på så højt level med D&D 5th edition-reglerne, flere har slet ikke prøvet
så højlevel-karakterer eller kun sjældent spillet på det niveau, så mængden af ressourcer, evner, trylleformler og andet bliver lidt en udfordring at holde styr på. Magisk udstyr er baseret på de færdig-lavede karakterer til det oprindelige AD&D 1st edition modul.
Tomb of Horrors er ikke fyldt med monstre, som står på spring for at dræbe eller blive dræbt. Der er relativt få fjender inde i graven, som i stedet bruger en grum kombination af fælder og magiske fælder, gåder, blindgyder og falske blindgyder til at lokke spillerne og karaktererne på afveje. Scenariet er rigtig meget også en udfordring for spillerne at løse, som det er en udfordring for karaktererne at overleve.
I næste indlæg kommer historien om, hvordan det gik, og hvordan mødet med forskellige versioner af D&D støder sammen og påvirker spillet – og med det følger også lidt om, hvordan Gary Gygax spilledte, og hvordan man gør det nu. Der er nogle fascinerende skift i spilstilene.
En sjov detalje ved Tomb of Horrors er, at der følger en serie af billeder, man viser spillerne undervejs i scenariet af forskellige situationer og steder. De billeder følger desværre ikke med i 2017-udgaven. En anden sjov detalje er, at scenariet er taget sin ‘farlighed’ og legendariske status en ret kort tekst.
Mere om billeder, systemer, spilstile og dræberdungeons i næste indlæg.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Jeg glæder mig til at høre om jeres oplevelse. Jeg har selv et ønske om at få mine hænder i Tales from the Yawning Portal da det indeholder mange interessante genskrevet eventyr.
Da jeg var lille og begyndte at spille D&D var der en DM der tog meget inspiration fra Tomb of Horrors. Alle hans spil handlede om at overleve så længe som muligt, og for det meste var det ikke fjenderne der dræbte os, men fælderne eller gåder vi ikke kunne løse indenfor den givne tid. Det er en D&D oplevelse jeg altid vil huske.
LikeLike
Der er også noget særligt over den form for dungeon crawl. Det er en svær genre at skrive godt, og der er få klassikere inden for genren. De fleste ender ofte med enklere løsninger, hvor der skal tampes monstre i stedet for at omgå fælder.
LikeLike