Cyberpunk RED – En anekdote om terninger og improvisation i rollespil

Det er ingen hemmelighed, at jeg holder af terninger, og den effekt de har på handlingen i rollespil. Noget af det spændende er, når handlingen havner et sted, hvor ingen ved, hvilken vej begivenhederne vil tage, og det hele havner på spidsen af et terningkast. Jeg er også glad for den måde, som rollespils emergente kvaliteter, hvor man via simple impro-teknikker får verdenen til at vokse og tage form.

Her kommer et eksempel fra seneste episode af Cyberpunk RED kampagnen – episode 2 kan læses her – hvor vores gruppe er i gang med deres højteknologiske fattigmandsheist.

Det er et fattigmandsheist, idet gruppen har vanskeligt ved at investere i grej, da midlerne er få, og der skal betales husleje til den første. Pengene er blevet brugt på en granat med søvngas. Vi har derfor haft som spøg, at karaktererne gemmer på deres kvitteringer, så de kan blive kompenseret af deres arbejdsgiver. Lige nu er opgaven at kidnappe en revisor fra hans hotelværelse, og her er karaktererne Mono og AX-S aktive.

På hotellet sidder AX-S i loungens bar, og jeg laver en Call Back til de få midler ved at nævne, at drinks i loungen er 10 eurobucks og opefter. I respons dertil nævner AX-S, at hun nøjes med sin komplimentære vand. Spilleren har grebet bolden og føjer lidt kulør til.

Kort tid efter er AX-S sammen med netrunneren Mono på vej gennem hotellet til deres måls værelse, og ved et Access Point logger Mono på hotellets cyberspace-arkitektur for at hacke adgang til overvågningen. Hun hacker sig forbi diverse passwords, da hun render ind i et Hellhound forsvarsprogram, som angriber hende. Hotellets cyberspace-arkitektur er skabt tilfældigt ved terningkast, og det er ikke planlagt, hvad hun vil rende ind i. I den digitale strid med helvedeshunden bliver hendes cyberdeck så overophedet af dens angreb, at hendes tøj bryder i brand (det er konsekvensen af kampen mod forsvarsprogrammet).

Straks reagerer AX-S med at slukke ilden ved at kaste vand på Mono – og vand har hun ved hånden, da hun tog sit vand fra baren med sig. Det vækker jubel og latter ved bordet, da det er en perfekt respons til situationen (som desuden tillader Mono at kæmpe videre mod forsvarsprogrammet, så hun sekunder efter har kontrol med overvågningen).

Det er et af de store øjeblikke i rollespil, som ikke er til at planlægge, men som opstår spontant ved en kombination af terningkast og simple improteknikker som call back, hvor der refereres til tidligere etableret fiktion for at understøtte den. Det er rollespils særkende, når fiktion etableret gennem forskellige former går op i et større hele:

Vandet kommer fra førnævnte flaske, som kommer fra førnævnte dyre drinks i loungen, som kommer fra at minde spillerne om, hvor få penge de har, som følge af at deres få midler er blevet investeret i et bedøvelsesvåben, og vandet løser et tilfældigt opstået men brandfarligt problem, som findes, da terninger har udvalgt Helvedeshunden, og terninger gav den sejren, så den kunne antænde sit offer. Det var dagens anekdote om tilfældigheder og terningkast.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: