
Nogle gange kommer livet og universet i vejen for at spilgruppen kan samles, og det er pludselig længe siden, at der sidst er blevet spillet Cyberpunk Red. Ikke desto mindre er vi i gang, og vore luskede karakterer har fået et gig med kortvarigt at kidnappe en revisor, så man kan rydde op i de dokumenter, som revisoren skal have til revision.
Sidst havde gruppen påbegyndt deres casing og planlægning. De ved hvilket hotel, deres mål bor på, og de er i gang med at infiltrere stedet, så de kan samle deres mål op. Det tog dog noget tid at komme tilbage på sporet. Hvem spillede hvad, hvordan er situationen, og hvorfor dælen kan vi ikke få vores computer-opsætning til at fungere, så den sidste spiller kunne være med via online forbindelse.
Efter en opsummering af sidste spilgang og it-opsætning, gik vi i gang med at spille.
Dagens forløb: hacking og kidnapning
Rent praktisk blev det et kortere forløb, og vi gik i heist planlægningsmodus, hvor snakken gik mere frit. Vi spolede tiden lidt baglæns for bedre at etablere spillet frem for at forsøge at bygge oven på sidste spilgang, som pludselig lå fjernt i hukommelsen.
En del af planen er at Louka / AX-S skal ‘infiltrere’ hotellets lounge som gæst, og hun bruger sin færdigheder i at klæde sig til at falde naturligt ind. Imens har fikseren Ash kreeret et falsk ID til at supplere AX-S. Derefter bruger Ash sit netværk til at skaffe en granat med søvngas. Den er dyr, og vores team er økonomisk på røven. Købet af granaten vil helt klart gøre det umuligt at betale næste måneds husleje, hvis denne opgave ikke resulterer i en udbetaling. Kvitteringen på granaten bliver gemt med et håb om at granaten ikke kommer i brug.
Næste del af planen er at Ash og Ariana sidder klar i flugtbilen i hotellets parkeringskælder til når de andre kommer ned med deres fange. Imidlertid har gruppen ikke nogen bil, men de skaffer en über – med en sindrig plan om at sikre chaufførens loyalitet via AX-S rockerboy special ability (hun kan gøre folk til fans og få fans til at gøre mindre tjenester).
For at komme op til værelse 1517, hvor målet er, skal hotellets app, Herr Nilsson, bruges, da den lader gæster kalde og tilgå elevatorer. Netrunner Mono spoofer app’en til at lade hende være en hotelgæst. Tanken er at AX-S får hende selv og Mono ind, og de derefter tager op til værelse 1517, overtaler deres mål og slæber vedkommende ned i parkeringskælderen.
Da planen er lagt, begynder eksekveringen. Ash og Ariana ankommer med deres über, og mens de venter, ser de hotellets gæster og personale komme og gå, og de ser et parti varer blive afleveret af jamaicanske havnearbejdere (hvilket bekymrer Louka kortvarigt, da hendes seneste gig blev spoleret af den finske havnemafia).
AS-X sidder i hotellets lounge og drikker vand, da hotellets drinks er for dyre, og Mono dukker op. De går mod elevatoren, og først nu beder jeg om en security tech test for, om spoofingen af app’en virker. Testen fejler, men vi kommer i tanke om luck point, og jeg lader spillerne bruge dem retroaktivt, og derved lykkes testen. Hotellet hidkalder en elevator, og de to kører til femtende etage.
På vej ned af korridoren øjner Mono et Access Point, og hun bruger det til at logge på hotellets cyberspace-arkitektur, og på få sekunder har hun fået kontrol med overvågningen, ismaskiner og sodavandsautomater. Imens har AX-S hældt vand over hende for at slukke de flammer, som opstod omkring hendes overophedede cyberdeck.
Mere detaljeret så fandt vi netrunning reglerne frem.
Jeg har længe set frem til at prøve netrunning reglerne. Cyberspace elementet i cyberpunk-rollespil har været et problem tit og ofte, da det skaber et solitaireforløb, hvor resten af gruppen venter på, at hackeren hjemmefra har arbejdet sig gennem de digitale forsvarsværker, og det kunne snildt blive et tidskrævende forløb. Med Cyberpunk Red skiftede Cyberpunk 2020 deres regler markant. Til dels skal hackeren nu med i felten, og til dels er cyberspace-arkitekturen mindre. Forhåbeningen er at det fører til hurtigere hacking og derfor noget, som er mere interessant for hele gruppen.
Hotellets cyberspace-arkitektur blev skabt tilfældigt ved at rulle på tabellerne i grundbogen. Det blev til en usædvanlig stor arkitektur for et hotel, men rent praktisk blev sværhedsgraden holdt på niveau, der matcher vores hackers niveau. Med det håbede jeg på, at vi fik set forskellige aspekter af netrunning.
Til at gøre det nemmere for os – og det var ret virksomt – havde jeg erhvervet Netrunning decket, der ligesom initiativkortene i Forbidden Lands og spelbook cards i D&D gør ting mere overskuelige. Med dem havde Monos spiller sine cyberdeck programmer lige ved hånden, og jeg kunne afsløre niveau efter niveau i cyberspace-arkitekturen. Først dukker et skunk program op, som Mono snildt glider forbi, dernæst blokeres hun af et password, som hun omgår med en backdoor, og herefter var planen oprindeligt en kontrolnode med en daemon AI, imp type, men selv den mindste variant viste sig at være alt for magtfuld for en niveau 4 netrunner. Da vi indså, at det ikke var passende, blev den fjernet, og i stedet dukkede næste hindring fra arkitekturen op. Efter at have omgået passwordet møder Mono et forsvarsprogram i form af en Hellhound. Den angriber ved at overbelaste hendes cyberdeck og skabe en psykosomatisk oplevelse gennem det virtuelle af at blive brændt. Trods sit digitale panser, bliver Mono såret og mister health point, og hendes cyberdeck overopheder og antænder hendes tøj. Der er pludselig ild i hende, men heldigvis er AX-S ved hendes side i meatspace og hun slukker straks ilden. Imens svinger Mono sin digitale katana og kløver helvedeshunden, hvorefter hun dykker ned til næste niveau, som er en kontrolnode, der giver kontrol med overvågning, ismaskiner og sodavandsautomater. Tilfreds med dette, fortsætter hun ikke dybere ned. Herefter lader hun AX-S forstå, at de kan fortsætte til værelse 1517.
Her stopper vi spillet.
Afsluttende bemærkninger
Jeg er ganske godt tilfreds med netrunning reglerne. Første gang kørte lidt knudret, men det er at forvente med et nyt regelsystem, og et som det er nogen tid siden, der blev læst op på. Systemet er hurtigt og glider nogenlunde ubesværet, og det tager hackeren med på scenen, og samtidig gør det muligt at have sideløbende hændelser, som inddrager de andre spillere. Jeg ser frem til yderligere runs.
Et benspænd ved Cyberpunk Red bogen er at mange afsnit føles tre-fire sider for korte. Der er proppet meget materiale ind i bogen, men lidt for meget fokuserer på perioden omkring 2020 og tiden mellem 2020 og 2040’erne frem for spillets egen samtid. Udover at det efterlader afsnit som netrunning og cyberspace lidt for korte, så er det ikke helt nemt at forklare, at der både er et lokalt internet på byniveau, men som synes mindre veludviklet end nutidens internet samtidig med at der er de yderst lokale cyberspaces, som er langt mere avanceret end noget, vi har nu om stunder.
Jeg er spændt på at se systemet folde sig mere ud og Night City åbne sig for os. Jeg ser frem til næste episode.
2 kommentarer til “Cyberpunk RED: Forlorn Hope – episode 2”