I dansk folketro i 1800-tallet har hørfrø en magisk virkning mod gengangere – som det blev vist i artiklen ‘Spøgelser og hørfrø‘, men hørfrøene er mægtigere end det. De virker også imod hekse og Djævelen, som vi skal se i det følgende. I lighed med sidste artikel citeres mange beretninger indsamlet af Evald Tang Kristensen, og der citeres mange for at vise bredden og variationen i forestillingerne omkring hørfrø, og det er til dels for at undgå, at en enkelt beretning, som er mere undtagelse til reglen, kommer til at skabe normen for forestillingen om hørfrø.
Vi begynder med en historie, som måske kan afsløre, hvad det er, som gør hørfrø så særlige. Det handler om tryllebøger, Djævelen og hørfrø:
Den, der vil læse i Cyprianus, han skal have et rugbrød liggende ved sig og en god kjæp, og så have noget hörfrø, der skal strøes på gulvet. Når så den Slemme kommer, og en bliver forlegen med ham, så skal en enten sætte ham til at løse frøet op eller bryde brødet i stykker, og da han ikke kan nogen af delene, så er han nødt til at rejse af igjen.
Evald Tang Kristensen: Danske sagn, som de har lydt i folkemunde – sjette afdelings første halvdel: Djævelskunstner, Kloge Mænd og Koner (1900)
Cyprianus er en tryllebog fyldt med farlige hemmeligheder, og den optræder i mange historier om kloge folk. I denne historie dukker motivet med at ‘tælle ris’ eller tilsvarende småt op igen i to varianter; ved at samle hørfrø eller ved bryde rugbrød. Begge er spøjse, da Djævelen af for mig ukendte årsager ikke kan gøre dette. Hørfrøene er her hverken en barriere som ved spøgelserne eller noget, der tager tid at tælle som med riskornene, men derimod noget som ligger uden for Djævelens indflydelse.
Hun tykte, at hun var led ved det, og så satte hun sig i det sted til at læse i Ceperånus [Cyprianus], sådan for tidsfordriv. Hun vidste nemlig godt, hvor den var. Så kom Lucifer også ind og spurgte hende, hvad hun vilde ham. Ja, han var lysten i at få noget at bestille. Så kunde han sprede det mög der, som hun viste ham. Ja, han spredte det også. Da han var færdig, vilde han have at vide, hvad mere hun vilde have ham til at bestille. Der var meget hörfrø på deres loft, og det var gået ned sådan i sprækkerne mellem fjælene; det kunde han så samle op. Men det kunde han ikke, for Lucifer kan ikke tage hörfrø imellem hans fingre, det er ham forbøden. Ja, så havde hun ikke mere til ham at bestille, så kunde han gå hjem, Og nu var hun fri for ham.
Evald Tang Kristensen: Danske sagn, som de har lydt i folkemunde – sjette afdelings første halvdel: Djævelskunstner, Kloge Mænd og Koner (1900)
Igen en historie om at læser man Cyprianus, hidkalder man Djævelen. Igen ses det, at der er et forbud mod at Djævelen kan røre ved hørfrø. Der kan være en sammenhæng mellem hørfrøs funktion mod det overnaturlige, men det er ikke som barriere at hørfrø virker men som noget uden for Djævelens domæne. Her ville jeg forvente at Bibelen havde en historie om hørfrø, men umiddelbart har jeg ikke kunnet finde en.
Så råbte Jens Kalsen ind, at de skulde komme ud og strø hörfrø uden for dörtræet, for Fanden var der og vilde ind. Han havde da lavet det sådan med Jens Kalsen, at han blev så syg, te det var forskrækkeligt.
Evald Tang Kristensen: Danske sagn, som de har lydt i folkemunde – sjette afdelings første halvdel: Djævelskunstner, Kloge Mænd og Koner (1900)
Her er en historie, hvor hørfrø virker mod Djævelen som den virker mod spøgelser. Den primære forskel i historierne ligger i, at Djævelen er en aktør, som kommer efter en person, og man forsvarer sig med hørfrø som barriere, mens med spøgelser bruger man hørfrø for at hindre deres huseren.
For gift
[…]
2den måde. De kan og prøve dette: Tag hörfrø og gammel svineister og kog udi eddikke og gjör deraf en smørelse og på stedet, så forgår pinen.
Evald Tang Kristensen: Danske sagn, som de har lydt i folkemunde – sjette afdelings første halvdel: Djævelskunstner, Kloge Mænd og Koner (1900)
En opskrift mod forgiftning indeholder hørfrø, som man blander op med svinefedt og andet for en helende salve. Hørfrøs funktion mod det overnaturlige synes at give det generelt godgørende evner.
‘Pigen hed Ma’ Hæstes og havde tjent der i længere tid, og hun fortalte det for sikkert. Så snart det spektakel blev der, gik Jörgen altid op på loftet, og så hørte det straks op. Den mand havde også altid hörfrø liggende på sit loft.
Evald Tang Kristensen: Danske sagn, som de har lydt i folkemunde – sjette afdelings første halvdel: Djævelskunstner, Kloge Mænd og Koner (1900)
En beretning om en klog mand, der løser problemer med det overnaturlige, og blandt hans remedier er hørfrø. I lighed med det foregående citat, så er det praktisk at have hørfrø til rådighed.
A hentede en gang Begen i Gislum til et øg, der var sygt. Han gjorde nu hans krusifikser og kunster, og gav også øget noget ind: Dyvelsdræk, hörfrø og paradiskjærner, og så skrabte han på lidt arvet sølv og kom i også. Da han nu lidt efter solnedgang var færdig med det, skulde a jo til at kjøre ham hjem ad.
Evald Tang Kristensen: Danske sagn, som de har lydt i folkemunde – sjette afdelings første halvdel: Djævelskunstner, Kloge Mænd og Koner (1900)
Endnu en beretning om en klog mand. Denne har også hørfrø blandt sine remedier, og i lighed med kuren omtalt tidligere benyttes også her hørfrø som et helbredende middel.
Vi havde sådan en sölle dreng. Så holdt de det med min mand, Jens Kristian, at han skulde tage over til Per Sillesthoved, for min mand kunde de godt få til at tro, at drengen var kommen over noget. Han fik noget hörfrø, og a véd så mændikke, hvad det var, og det gav han to mark for. Men drengen kom sådan til at kaste op, da han fik noget af det, og så tog a det og smed lige hen i den gloende ild. »Jamen a har givet to mark for det«, sagde Jens Kristian. »A er lige glad, enten du har givet to mark eller ti mark«, sagde a, »drengen skal ikke have mere af de heksekunster.« Det var så mænd kjertler, han havde, og det blev også hans død.
Evald Tang Kristensen: Danske sagn, som de har lydt i folkemunde – sjette afdelings første halvdel: Djævelskunstner, Kloge Mænd og Koner (1900)
Her er et tredje tilfælde, hvor hørfrø indgår i en kur, men denne gang afvises den kloge mands kur som værende hekseri med en tvivlsom eller mangelfuld effekt. Det interessante er, at afvisningen af kuren forbliver i det magiske domæne: det er ikke mangel på en tro på at den kloge mand har udvirket trolddom, men en skepsis over for benyttelsen af hekseri, hvorfor kuren smides på (den rensende) ild.
Men siden han blev begravet, se så havde han ingen ro i graven og gik hen til stedet, som han havde skudt sig, og folk, der betragtede kirkegården, kunde se et sted, hvor græs og sand var slæbt som i en sti hen over kirkegårdsdiget og ad den kant. Så var der en mand, der tog noget hörfrø og strøede på diget i den gang, han færdedes ad. Da kunde folk ved nattetid høre et råb, der nævnede den mands navn og sagde: »Den mand har været mig en hård mand.«
Evald Tang Kristensen: Danske sagn, som de har lydt i folkemunde – sjette afdelings første halvdel: Djævelskunstner, Kloge Mænd og Koner (1900)
Vi er tilbage ved spøgelserne. Når folk som selvmordere, som hekse eller kloge folk går bort, er der en ekstra risiko for at de går igen. Spøgelset huserer og det forstyrrer den normale orden, hvorfor spøgelsets færd hindres. I lighed med beretningerne i den foregående artikel, kan spøgelser ikke gå rundt om barrieren, men er bundet af en særlig logik til at vandre en bestemt rute. Ruten går over kirkegårdens dige, da gengangere ofte ikke kan komme ind og ud af en kirkegård via porten, men er nødt til at trænge ind eller ud ved at krydse muren eller diget. Mere om spøgelser i næste beretning:
Endelig fordrev de hende [heks som genganger] fra ejendommen med hörfrø; men så stod hun hver nat på skjellet og strentede, og kom der nu nogen her omkring, når det var blevet mørkt, da skulde det være underligt, om han ikke gik vild.
Evald Tang Kristensen: Danske sagn, som de har lydt i folkemunde – sjette afdelings første halvdel: Djævelskunstner, Kloge Mænd og Koner (1900)
Hekse er blandt de personer, hvor der er en ekstra risiko for at de går igen. Således også denne hævngerrige heks, der heldigvis som en anden genganger kan holdes borte med hørfrø. Men virker hørfrø, fordi hun er genganger eller fordi hun er heks? I det næste skal vi se mere på forholdet mellem hekse og hørfrø.
En klog mand vilde en gang vide, hvor mange hekse der var i Egtved sogn. I den hensigt strøede han hörfrø foran kirkedøren hver søndag og lagde så mærke til, hvem af kvinderne der måtte krybe over kirkemuren, dem vidste han var hekse. Men da han havde gjort det nogle gange, traf det sig, at han en aften kom op ad Husdalsbakker vest for kirken. Allerbedst som han gik, kom der en masse sorte katte med gloende öjne ud fra kirkegården. De anfaldt manden med et sådant raseri, at han umulig kunde værge sig; han slap først fra dem, da han mere død end levende lovede ikke mere at strø hörfrø foran kirkedören og ikke
Evald Tang Kristensen: Danske sagn, som de har lydt i folkemunde – sjette afdelings første halvdel: Djævelskunstner, Kloge Mænd og Koner (1900)
røbe dem, han havde opdaget.
Hekse er en særlig kategori af overnaturlige væsner. De er mennesker og de kan begå heksekunstner, som kloge folk kan det, men de er ikke kristne personer, som kloge folk er det – også selvom de går i kirke. Deres overnaturlige position gør dem sårbare over for hørfrø. Hørfrø fungerer igen som en barriere, og i lighed med gengangere er heksene nødt til at kravle over muren for at få adgang til kirken eller kirkegården. Heksene i beretningen kan desuden tage form som dyr, hvilket er et almindeligt træk for hekse (og der er en hel kategori af historier med det tema alene).
Der var en gammel kone i Martofte, der hed Ma’ Olms, hun var en troldheks. Karlene i en gård stod i porten og var ved at rive hör, og da får de hende at se, hun står og vil ind, men kan ikke. Så siger den ene til den anden: »Hun kan ikke gå over hörfrø.« — »Jammen hent en nævefuld salt, og se at få et par korn strøet på hendes hoved, når vi får frøet fejet lidt til side, og hun så går gjennem porten.« Det blev gjort, og så kunde hun aldrig komme af stedet og ikke flytte en fod. Den anden karl siger så til hende: »Hvordan er det, du står, og vil du ikke længere?« — »Jeg kan ikke.« — »Hvad er det, der ligger på dit hoved?« og så børster han det af. Da kunde hun gå.
Evald Tang Kristensen: Danske sagn, som de har lydt i folkemunde – sjette afdelings første halvdel: Djævelskunstner, Kloge Mænd og Koner (1900)
Historien synes at kombinere to motiver. Den ene er igen hørfrø som barriere, og den anden er historier om, hvordan forskellige genstande kan bruges som barrierer mod hekse, og hvordan visse genstande kan bruges til at fastlåse en heks, så hun ikke kan røre sig ud af stedet. Det ses jævnligt at motiver kan rekombineres, og anvendelsen af hørfrø fra at være en barriere mod Djævelen, sorte hunde og gengangere til at være et element, der dels kan blokere og dels binde en heks til stedet, synes at være et eksempel på at motivet skifter.
Der var én her, der satte hörfrø på hans hoved, og så kunde hun se, de sad og kjærnede ved Nörrebæk på Voldborg aften. Han så også én, han kjendte godt, og siger så: »Hillemænd, er du kommen her i aften!« Så blev der så meget vand om ham, te han var nær ved og ikke kommen hjem for vand. Han måtte jo ikke have sagt noget.
Evald Tang Kristensen: Danske sagn, som de har lydt i folkemunde – sjette afdelings første halvdel: Djævelskunstner, Kloge Mænd og Koner (1900)
I denne historie bliver der spioneret på hekse i mosen på Valborg aften. Historier om hekse i mosen på udvalgte nætter, der danser omkring eller brygger, er tilbagevendende. Det interessante i denne er, at hørfrø denne gang er remediet til at se de ellers usynlige hekse. Det er igen en historie, der peger på ligesom med kurene mod gift, at hørfrøs evne til at fungere som barriere mod det overnaturlige gør, at hørfrø får tilskrevet en generel magisk værdi. I modsætning til hørfrø placeret på hekse, som kan fastlåse dem, så bliver hørfrø placeret på folk adgang til at se det overnaturlige, som ellers ofte er usynligt og kun kan ses af kloge folk. Beretningen rummer foruden hørfrøene to andre tilbagevendende temaer; det første er heksene i mosen på særlige nætter (Voldborg nat i dette tilfælde, også kendt som Valborg aften eller Valpurgisnat – natten til 1. maj), og det andet er kravet om tavshed. Graver man efter skatte, iagttager man det overnaturlige, så skal man forblive tavs.
Det er godt at så hörfrø rundt omkring gården aftenen for Voldermisse. Det skal ske, ret som mørket frembryder, og må den, der gjör det, vogte sig for at komme i møde med nogen, for det skal gjøres tiende. Ligeledes skal han gå avet omkring gården (modsat solens gang).
Evald Tang Kristensen: Danske sagn, som de har lydt i folkemunde – sjette afdelings første halvdel: Djævelskunstner, Kloge Mænd og Koner (1900)
Voldermisse er samme som Valborgsmesse og Valborgsdag, dvs. 1. maj, og aftenen før er hekse aktive. En barriere af hørfrø vil derfor beskytte imod deres trolddom. Hvor historierne tidligere har været om brugen mod specifikke gengangeres hjemsøgen eller Djævelens forfølgelse af folk, så kommer hørfrø her i brug som en generel sikkerhedsforanstaltning mod overnaturlige væsner på de tidspunkter, hvor de særligt er aktive.
Når man på grund af hekseri ikke kan få smör af fløden, skal man sætte ild under kjærnen eller komme tre boghvedekjærner, tre rugkjærner og tre hörfrø i kjærnen, så skal det nok hjælpe.
Evald Tang Kristensen: Danske sagn, som de har lydt i folkemunde – sjette afdelings første halvdel: Djævelskunstner, Kloge Mænd og Koner (1900)
Jeg har tidligere skrevet om smørkærning her på bloggen. Det er en vanskelig proces involverende dyrebare råvarer. Der er mange ting, som kan gå galt, og det er derfor vigtigt at beskytte sig imod det overnaturliges indflydelse, og hvis processen går galt, er det sikkert grundet det overnaturlige. Hekse er ofte på spil, både med at stjæle smør og med at hindre fløde i at blive kærnet til smør. Der er flere løsninger mod hekseri. En er at sætte ild under, som også er blevet brugt i en anden sammenhæng, en anden er at bruge tre korn, hvoraf hørfrøene er en af den slags korn. Det interessante er, at forskellige kornsorter kan benyttes, og det ikke udelukkende er hørfrø, som skal bruges. Anvendelsen af andre kerner er tidligere blevet set i andre opskrifter, men mere i samspil med hørfrø end som alternativ til hørfrø. Uagtet er det igen hørfrøets evne til at bryde med trolddom, som kommer i spil.
Han kom hjem i huset, og min fader tykte, det var, ligesom han overdrystede ham med hörfrø. Da han var rejst af, vilde de se efter i sengen, om der var nogle kjærner, men der var ingen ting at se på lagenerne. Den kloge mand sagde også til dem, at de i visse dage ingen ting måtte låne hen, hverken dit for dat. Hans søster, der boede i samme hus, kom nu tit og vilde låne noget, men fik intet.
Evald Tang Kristensen: Danske sagn, som de har lydt i folkemunde – sjette afdelings første halvdel: Djævelskunstner, Kloge Mænd og Koner (1900)
Nogle gange er naboer eller ens familie hekse. En måde at identificere dem på er deres ønske om at låne ting, eller at de drages eller tiltrækkes til ens hjem, når den kloge mand eller kloge kone modvirker deres trolddom. Hørfrøene benyttes som et led i den kloges modvirken af hekseri, som det også er blevet set tidligere. I denne og i flere af de foregående beretninger har varianter af gængse historier optrådt med tilstedeværelsen af hørfrø. Mange af historierne involverer ikke hørfrø (f.eks. tiltrække heksen til ens hjem, bryde forhekselsen af smørkærnen, spionere på hekse i mosen), men hørfrø kan inddrages som remediet til at bryde trolddommen i de forskellige typer af historier. I andre versioner optræder ikke nødvendigvis en nærmere angivelse af remediet end at en klog mand eller klog kone foretager sig noget.
Så hørte de, at der var en klog mand oppe i Jylland i Frederits-egnen, og han blev hentet. Han kunde nu straks se, at börnene var forgjort, og så strøede han hörfrø omkring huset og gav dem nogle kjendetegn, hvoraf de selv kunde skjönne det. Når der kom sådan og sådan én, så var det hende, der havde gjort det. Hörfrøet skulde virke, at börnene skulde komme sig, og at konen skulde komme. Begge dele skete, og nu vidste de jo, at det var Kirsten Skomagers, der havde gjort det.
Evald Tang Kristensen: Danske sagn, som de har lydt i folkemunde – sjette afdelings første halvdel: Djævelskunstner, Kloge Mænd og Koner (1900)
Her er endnu en beretning, hvor en klog mand benytter hørfrø som virkemidlet til både at bryde trolddommen og få misdæderen til at dukke op og derved afsløre sig. Det måske interessante er, at det kræver en klog mand at få udført handlingen. Det synes i flere beretninger, at alle kan benytte hørfrø som en barriere mod det overnaturlige, men i flere tilfælde synes det at kræve en klog at kunne benytte hørfrø til yderligere.
Hans Kristoffersen i Bræsten doktrede ved søer, som vilde bide deres grise. Han var ganske ene inde ved dem en tid. Han hentede kirkemuld om natten og kom hörfrø i. Man mente, at han gav søerne noget ind, så mælken faldt til.
Evald Tang Kristensen: Danske sagn, som de har lydt i folkemunde – sjette afdelings første halvdel: Djævelskunstner, Kloge Mænd og Koner (1900)
Igen benytter en klog mand hørfrø som en del af en kur, og igen agerer den kloge mand uset ligesom præster også er det. Han er alene, mens han udvirker sin trolddom. Spørgsmålet er, om det er en variant af, at man skal være tavs, når man spionerer på det overnaturlige eller graver efter skatte, og om den kloge mands enegang modsvarer tavsheden?
Når køerne fejler noget, er det godt at give dem stiltiende tre hörfrøkjærner ind på et stykke brød i tilfælde af, at de skal være forheksede.
Evald Tang Kristensen: Danske sagn, som de har lydt i folkemunde – sjette afdelings første halvdel: Djævelskunstner, Kloge Mænd og Koner (1900)
Her er en klog mand eller klog kone ikke involveret, men rådet med brugen af hørfrø kræver igen tavshed som en del af ritualet omkring benyttelsen af hørfrø.
Afsluttende bemærkninger
Da hørfrøet har en beskyttende virkning, er det muligt at bruge hørfrø som virkemiddel i andre magiske handlinger: identifikation af heksen, der har forgjort en person, helbrede forgiftelser, opnå evnen til at se hekse eller evnen til at fastlåse en heks på stedet. Blandt de elementer, som synes at gå igen er
- Hørfrø kan spredes ud for at hindre adgang til en gård eller udgang fra en kirkegård. Hørfrø placeret på en gengangers grav eller en heks, holder det overnaturlige væsen til stedet.
- Hørfrø benyttes ofte af kloge folk som et remedie mod hekseri. Benyttelsen synes primært forbeholdt de kloge, og de foretager gerne deres handlinger i det usete og i tavshed.
- Hørfrø bryder med det overnaturliges evner: at være usynlig, at forhekse dyr og folk og smørkærning, at hjemsøge gårde
Ud fra Evald Tang Kristensens materiale er det ikke umiddelbart muligt at identificere hvorfor hørfrø har den funktion, det har. En simpel forklaring peger tilbage imod motivet med at tælle korn (og en enkel historie om Djævelen og hørfrø peger i den retning), og det at hørfrø er små og vanskelige ligesom ris at samle op (eller tælle), når man først har tabt dem på jorden. Det er fristende at antage at deres beskyttende effekt måske ligger i den Sisyfosopgave, det er at indsamle kornene, når først de ligger på jorden og bliver spredt af vinden. Hvad der taler imod tolkningen er, at hørfrøs effekt kommer ved at man spreder dem ud på jorden som barriere omkring gårde eller tværs af en vej. Hørfrøet har her mere en beskyttende effekt som en barriere end som et instrument til at forsinke det overnaturlige væsen.
Andre indlæg om folklore
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv