Vaesen – Skelflyttere, natpløjere og andre spøgelser fra nordisk folklore

Flere steder i dansk folklore kan man støde på en skelflytter, og de omtales nogle gange sammen med natpløjere. Basalt set er det en person, som går igen, fordi vedkommende har flyttet på hegnspæle eller tilsvarende og derved stjålet jord, og nu går vedkommende igen som et sukkende og klagende spøgelse, indtil uretmæssigheden er blevet genoprettet. Tilsvarende kan skelflytterne også findes i svensk og norsk folklore (skelflytter og deildegast), og muligvis i vore nabolande også – men hvad de måtte hedde på tysk, hollandsk og engelsk ved jeg ikke.

Skelflyttere optræder sjældent (eller aldrig?) i egentlige historier, men er typisk en skikkelse, som folkloristernes informanter omtaler eller henviser til. Det er nok at have dem som skræmmebillede på, hvad der sker, hvis man forsøger at bryde på den lokale orden ved at stjæle jord fra naboer eller fra fællesskabet. Deres ophav ligger allerede i navnet til skræk og advarsel for dem, så måtte lade sig friste til at begå netop den forbrydelse det er, at flytte skellet mellem to jorde for at tage, hvad der uretmæssigt måtte tilkomme en. En variant synes at handle om jordmålere, der har snydt med opmålingen af land – og det kan pege på konflikter med opdelingen af landet ved udskiftningen af gårde og lignende processer, hvor det ikke er grænsestenene mellem to agre, som er genstand for konflikten, men f.eks. en administrativ opmåling af landet. Det er et godt eksempel på, hvordan folklorens forestillinger er levende og hvordan historierne tilpasses nye konflikter i samfundet.

Her er nogle eksempler på omtalen af skelflyttere:

Den der havde flyttet skelpælene for på den måde uretmæssigt at tilrane sig jord: i svensk og dansk kaldes han en skelflytter, i norsk deildegast. (Piø, Iørn & Bengt Holbek: Fabeldyr og Sagnfolk, 1967, side 163) (Norsk: deilder – dele- eller grænsesten)

Vantinge har en Skelflytter, som gaar og pløjer ved Nat. Engang kom han ind i et Hus og varmede sig ved Ovnen, det gør han kun paa Fyen. (Gravlund, Thorkild: Herredsbogen – Sønderjylland og øerne, 1930, side 104-105)

I Ullerup sogn i Sundeved var der et gammelt slot, der hed Brodborg. Dær blev jorden for mange herrens tider siden udstykket: men man mente, det var gået uretfærdigt til ved udstykningen. Lange tider efter kunde de høre landmåleren; der var sådan en raslen med kæder og gjaffen af hunde (Kejnæs). (Danske Studier 1909, side 163)

Skelflytterne rummer varianter i form af natpløjere og landmålere. Natpløjerne er jordtyve ligesom skelflytterne, men de er forbandet til at pløje om natten, og kommer man for tæt på en natpløjer, får man stukket tømmeret i hånden, og skal nu pløje for spøgelset, indtil man har lejlighed til at kaste tømmeret fra sig. Natpløjerne har knyttet andre spøgelsesmotiver til sig, som at deres dyr, som trækker ploven, er uden hoved eller har glødende hove etc. Spøgelseslandmålerne er folk, der i forbindelse med udskiftning har snydt med opmålingen, og landopmålingen er foretaget med kæder, som de nu går og rasler med. 

Fra folklore til rollespil

I rollespillet Vaesen – Nordic Horror Roleplaying har jeg valgt at gøre brug af en skelflytter til scenariet Skelflytterne fra Linnamannsland. Scenariet var i første omgang inspireret af scenariet A Wicked Secret fra scenariebogen til Vaesen, idet jeg var ny ud i at spille Vaesen, og jeg derfor valgte at arbejde med A Wicked Secret som ramme som mit eget scenarie, men samtidig også at skubbe den i helt nye retninger, hvor jeg lod nogle af de forhold, som gjorde sig for almuen gældende i 1700- og 1800-tallet gælde for scenariets svenske bønder. Jeg har konstrueret Skelflytteren som et monster til Vaesen, du kan benytte i dit eget spil.

Scenariet Skelflytterne fra Linnamannsland til Vaesen kan du erhverve her.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Folketro, Gengangere, Rollespil, Vaesen og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

7 svar til Vaesen – Skelflyttere, natpløjere og andre spøgelser fra nordisk folklore

  1. Skønne danske ord.

    Like

  2. Morten Greis siger:

    Det er noget af fornøjelsen ved at læse de ældre tekster om folketro. De er en guldgrube af ord og udtryk.

    Liked by 1 person

  3. Kristian siger:

    Som skrevet på FB – jeg har ret meget lyst til at støve Thorvald Stauning og Kontrolministeriet af til en Vaesen-inspireret kampagne og kamp mod nordiske overnaturlige.

    Liked by 1 person

  4. Morten Greis siger:

    Det er en fed ide. Jeg tror, der kan komme noget ret spændende ud af det.

    Like

  5. Men hvis man nu er kommet til at flytte på et par hegnspæle, hvordan undgår man så at blive en skelflytter?

    Like

  6. … altså uden at flytte dem tilbage igen? Er der ikke en kattelem?

    Like

  7. Morten Greis siger:

    Ikke i den logik, som driver spøgelser, men man kan argumentere for, at hvis de nye placeringer af hegnspælene vinder hævd, så er spøgelset forløst.

    Liked by 1 person

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.