Kort om evnetal denne gang, og så lidt om udstyr
Der er flere modeller til, hvorledes man ruller dem med terninger eller fordeler point eller på anden vis fordeler tallene på ens karakter.
I denne version af D&D sigter jeg efter, at en karakter generelt er fin og funktionel, hvis dens samlede mængde af bonusser er omkring +1 eller +2.
Jeg vil desuden bruge terningkast til at skabe evnetallene, men jeg vil koble nogle ekstra elementer på denne proces. Tanken er, at man ruller evnetal, udstyr og særligt udstyr på samme tid. I stedet for at rulle seks evner, så ruller man otte gange og fordeler resultaterne mellem de otte ting – seks evner, udstyr og særligt udstyr – og derefter vælges klasse og race og de specifikke elementer i udstyret.
Udstyr
Alt afhængigt hvor godt, der er rullet, tildeles spilleren en pakke udstyr, som dækker forskellige områder af udforskningen – lys, mad og drikke, reb, rygsække og sække etc. Den specifikke indkøbshandling springes således over, da spilleren vælger sit udstyr som en samlet pakke. Pakken varierer efter klasse.
Våben og rustning vælges separat.
Særligt udstyr
Foruden det regulære udstyr gives spillerne muligheden for at begynde spillet med simple magiske ting, som er rare at have og som er arvestykker eller tilsvarende, som den håbefulde unge eventyrer begynder sin færd med.
Udstyret er ikke de modernistiske ting, som alkymistiske knæklys og andet godt, som er vokset frem i third edition.
Udstyr – problemet med våben og rustning
Det evige problem i D&D er, hvorfor man skal have andet udstyr end et langsværd, et skjold og en pladerustning? De fleste andre kombinationer er ikke besværet værd.
Løsningen har været enten påkræve alternativt udstyr (klerke skal bruge stumpe våben, halvinger skal bruge små våben, tyve må ikke bruge metalrustning osv.) eller tildele alternativt udstyr en variabel, som gør dem attraktive (pick axes gør firedobbelt skade i stedet for dobbelt skade ved critical hits, ringbrynje vejer mindre, så man kan slæbe flere skatte med hjem osv.) eller opfordrer gennem bonusser til at bruge tingene (halvinger har +1 angreb med alle kastevåben). I The One Ring har man designmæssigt gjort en del ud af alternativerne, således at hvert våben har sin egen critical hit-effect, og fordi encumbrance er centralt, betyder det noget, hvilken rustning man har på. Forsvar er godt, men at falde om af udmattelse på grund af en for tung rustning er farligt.
Min designtilgang – våben og rustning
Det er ikke vigtigt med mange forskellige typer våben, men snarere er det vigtigt med væsentligt forskellige våben. Det samme gælder for rustninger.
Til hvert våben vil jeg enten koble en effekt eller en god faktor (dvs. tohåndssværd er gode, fordi de giver høj skade, økser er gode, fordi de kan smadre ting, sværd er gode allroundvåben).
For rustningernes vedkommende skal der føjes nogle lignende elementer, der gør brugen af en rustning til mere end en passiv rustningsklasseværdi.
Det var femte indlæg.
Næste gang skal der snakkes kamp.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 
Spændende projekt du har gang i.
Jeg husker tydeligt, hvordan jeg som 11-12 brugte timevis, på at kigge på billeder af våben, læse beskrivelser af udstyr, etc. I min “player’s handbook” til “2nd ed.”
Generelt virkede hele bogen dragende, inspirerende og meget mystisk. Min alder har givetvis spillet ind, men ikke desto mindre…
Følger du med i debatten vedrørende de formidlingsmæssige ændringer, der gennem årene er indtruffet i d&d bøgerne? Kunne være spændende at høre din mening om det. Kig eventuelt på enworld, hvis du ikke er helt “up to date” med det.
LikeLike
Hej Sirus,
Tak for kommentaren. Jeg har også i mine yngre dage læst op på våbnene med fornøjelse. Til AD&D 1st ed blev der udgivet nogle artikler i f.eks. Dragon Magazine om Pole Arms, og de mange varianter af våbnet, som jeg dengang med interesse læste.
Jeg har ikke fulgt med i EN-worlds diskussioner, omend det lyder interessant. Kan du ikke smide et link til debatten/debatterne?
LikeLike
pole arms…de var også flittigt afbilledet i 2nd ed player’s. [indsæt noget om psykoanalyse] “nogle gange er en pole arm bare en pole arm”
her er tre tråde fra enworld, som morrus (bagmanden) smed links til. mener at have læst andre indlæg/indspark. kan være jeg kommer i tanke om det, ved lejlighed.
http://www.enworld.org/forum/new-horizons-upcoming-edition-d-d/322459-time-bring-back-prose.html
http://www.enworld.org/forum/new-horizons-upcoming-edition-d-d/322407-write-game-adults.html
http://www.enworld.org/forum/new-horizons-upcoming-edition-d-d/322665-ease-vernacular.html
LikeLike
pole arms…de var også flittigt afbilledet i 2nd ed player’s. [indsæt noget om psykoanalyse] “nogle gange er en pole arm bare en pole arm”
her er tre tråde fra enworld, som morrus (bagmanden) smed links til. mener at have læst andre indlæg/indspark. kan være jeg kommer i tanke om det, ved lejlighed.
http://www.enworld.org/forum/new-horizons-upcoming-edition-d-d/322459-time-bring-back-prose.html
http://www.enworld.org/forum/new-horizons-upcoming-edition-d-d/322407-write-game-adults.html
http://www.enworld.org/forum/new-horizons-upcoming-edition-d-d/322665-ease-vernacular.html
S
LikeLike
Hvordan vil du forholde dig til at spillerne får fat i fat loot undervejs? Det gør jo potentielt to af ens “stats” ret irrelevante, hvis ikke der er en eller anden vinkel?
LikeLike
Det er meningen, at det skal gøre to stats irrelevante i det lange løb. Basalt set er pointen at stats spiller en så lille rolle, at man kan opveje det med et lækkert stykke udstyr i begyndelsen af spillet (f.eks. giver 18 i styrke i AD&D 1st ed kun +1 på attack, og man skal langt op på 18/%-skalaen, førend der kommer mere end et +1, så styrke betyder på angrebs-området meget lidt, men på skadesområdet en del mere, da 18 i styrke giver +3, men jeg overvejer at omgå skade med en anden mekanik).
LikeLike
Eller… en dårlig udstyrsstat vil sige at du ikke vedligeholder det ordentligt, spiller det væk etc. Så det bliver ved med at være en lille men permanent indflydelse.
LikeLike
Det er en interessant tilgang at ændre statten til “økonomi”, og klart en jeg vil udforske, men nok ikke til D&D 5th. Med D&D 5th er jeg ude efter Exploration, som er hurtigt at gå til. I en anden version af D&D, f.eks. et med social vægtning, ville det blive til en økonomi-stat.
Det åbner alt sammen op for D&D 5th, som rummende forskellige spilstile, hvor stat 7 og 8 udvælges alt efter, hvilken stil man ønsker at udforske. De kan dække Comeliness, økonomi, magi, status, social klasse osv.
LikeLike
Øhm … nu har jeg spillet en del krigere i D&D, og den der med sværd, skjold og plade mener jeg er en grov forsimpling. Især i de nyere versioner med feats og specialangreb for visse våben er der masser af andre muligheder, som man kan få til at fungere fint (og sjovt). Hvis man går op i taktisk spil, er det eksempelvis heller ikke uden konsekvenser at være langsom i pladerustning. Plus at det generelt er en superfin ting i de nyere versioner, at man virkelig kan lave krigere med forskellig flavour.
Du har naturligvis ret i, at det vigtige ikke er mange forskellige våben og rustninger, men at de har mange forskellige effekter i spillet.
LikeLike
Et element jeg altid har haft lidt svært ved, var ”random gold amount”, altså at man i starten af sin karakter-skabelse, ruller f.eks. 1d100 for at se hvor mange stykker guld man har. Systemet (desværre) ekstremt kvællende, for hvorfor hulen skal jeg ud, slå et par orker ihjel, tilbage igen og så købe resten af mit udstyr, for at få råd til lige den pladerustning ? Eller sagt mere tydeligt; hvis jeg har bestemt mig for at til næste år vil jeg være bassist, så møder jeg ikke op samme tid næste år, uden bass.
Jovist – der er niveauerne mellem fattig og rig og det er jo også interessant at spille på, men hvis jeg skal skabe min karakter og give ham nok fyld og personlighed, så duer det ikke den karakter ikke har guld nok til det æsel, som farfar gnavpot selv har avlet og taget med ind i dragens hule, hvorfra kun æslet kom ud igen.
Netop derfor synes jeg at standard pakker er en ganske fin ide, så længe de indeholder ’lidt af hvert’ og med plads til at man som spiller kan customize, hvis man vil. Standard pakkerne vil sørge for at vi slipper for at en fem mennesker sidder halvanden time og aftaler indbyrdes hvem der tager hvad med, og hvor mange guld der skal omformidles. Det er en sjov process, men kvælende for det hurtige spil.
Med hensyn til hvad udstyr betyder, så er det en (ja undskyld mig) en meget World of Warcraft’isk tilgang. Det synes jeg er ganske fint, for der er ikke noget mere nedern end langsom progression i karakterens kræfter, magi og evner. At placere evner og magi i tingene finder jeg langt mere tåleleligt end at kæmpe for at få det ekstra +1, som du også selv påpeger – det er hverken sjovt eller særlig passende for en meget lille session (som på VC f.eks.). I lig med WoW (ja undskyld igen) vil jeg måske endda foreslå at der kan skabes ”sæt”, altså magiske ting der passer endnu bedre sammen, ”Orfryns Magiske Hat” passer f.eks. ekstra godt med ”Orfryns Magiske støvler” og giver derfor en ekstra bonus.
Giv ting bonus effekter, Kortsværdet ’Bananas Flambadingo’ giver ekstra effekt ved hit (f.eks. flame damage) eller hvad med kysen ’morlilles blåternede hjemmestrik’, der giver ”én ekstra 1st level formular’, det vil gøre character-gravning og bog-gnaskning markant mindre og forhøje muligheden for at kort-i-ficere spillet (altså, lave kort, ala 4.0).
LikeLike