[19. december] Projekt Zeitgeist

Julekalender for rollespillere

De sad samlet om spillebordet inde i stuen hjemme hos Emma. Majken sad med Emmas kat i skødet, hvor den kun lidt modvilligt lod sig nusse, og drengene havde samlet notesblokke, ringbind og penne foran sig. Mellem dem lå al den dokumentation, som de havde indhentet fra forskellige rollespillere, eller som Tom havde tiltusket sig fra arrangørerne af liverollespils sommerscenarier. Noget var friskprintet og stadig helt hvidt, andet var gulnede papirer med blyantnotater eller fotokopierede ark, der med årtiers ælde var begyndt at blegne.

”Hvordan er Lysindras planer så en trussel mod al rollespil, som vi kender det?” lød det fra Bo.

”Via hovedarrangørerne fra sommerscenarierne bruger hun sin base i Karakterværkstedet til at afholde Operation Julegave, og Operation Julegave er et mega-scenarie, som finder sted her til jul,” svarede Tom.

”Men selvom Karakterværkstedet er den største forening for live-rollespillere, og dem som administerer karakterdatabsen HISG, hvordan kan de så række videre end det?” undrede Anders sig.

”Det kan de, fordi Lysindra er allieret med Lucan fra Lorania, og alle hovedarrangørerne fra de andre foreninger er alle indlevede i Lucan. Det var derfor de mødtes på Con2 i januar. De samkører derfor alle deres foreningskampagner til et mega-event, og via karakterdatabasen har de fuld kontrol med alle de karakterer, som folk normalt spiller.”

”Men hvordan udgør det en trussel? Hvad kan Operation Julegave gøre?” kom det igen fra Bo.

”Inden jeg forklarer jeg, hvad Operation Julegave er, er jeg nødt til at forklare jer, hvad Projekt Zeitgeist er.” lød det dystert fra Tom. Han åbnede et ringbind med gulnede papirer, fandt sin tablet frem, lagde den op øverst på stakken og hentede et dokument frem fra en mappe, han havde navngivet “Projekt Zeitgeist”. Så begyndte han at fortælle.

Projekt Zeitgeist – De tre rollespilstraditioner

Der blev nedsat en gruppe, som forsøgte at realisere Lawrences projekt Neptun. Gruppen blev kaldt Zeitgeistgruppen. Inspireret af 90’ernes cyberpunk med sine kunstige intelligenser, KI’ere, og uploadede digitaliserede personer, som hver især lovede folk evigt liv, havde projekt zeitgeist til formål at skabe sig evigt liv. De ville bare gøre det analogt i stedet. Via memer og topoi ville de skabe så dybe karakterer, at de effektivt eksisterede i et wetware-baseret fiktive univers.

Medlemmerne i projekt Zeitgeist forsøgte at skabe sig selv som karakterer i rollespilsfiktioner. Gennem uhyre detaljerede rollespilbeskrivelser var deres planer at opnå dyb indlevelse og implementere karaktererne gennem topoi og memebaseret spil, så dybe at karaktererne kom til live, når der blev spillet rollespil. I første omgang opnåede de en midlertidig succes. Midlertidig, fordi de ikke kunne blive ved med at være i rollerne. På conner fik de måske spillet tre gange seks intensive timer på en weekend, mens de hjemme med kampagnerollespil fik spillet måske et par timer hver 14. dag. Alt for lidt i forhold til deres mål.

Zeitgeist-gruppen indså, at hvis de skulle skabe en større grad af permanens for deres karakterer, for deres analoge Kunstige Intelligenser, aKI’erne, ville de være nødt til at inddrage flere rollespillere, der kunne hjælpe med at holde fiktionen kørende. Zeitgeistgruppen blev delt i tre. En gruppe tog fat i World of Darkness, de kaldte sig Pingvingruppen, en tog fat i Call of Cthulhu og gik under navnet Den grønne rottes kult, og en tog fantasy-genren. Sidstnævnte var Lawrences del af Zeitgeistgruppen. Kun en af de tre grupper overlevede, de to andre uddøde, da deres fiktionsuniverser var for ustabile. Det viste sig hurtigt, at selvom folk havde let ved at indleve sig i Call of Cthulhus relative virkelighedsnære verden, så var den for dødelig. Karakterer omkom for hurtigt til at opretholde en kontinuerlig eksistens, og til trods for flere forsøg, døde spillet ud, og CoC-grenen af projekt Zeitgeist forsvandt. Den anden gren var den, der tog udgangspunkt i World of Darkness. Til at begynde med var de yderst succesfulde, og de to andre grupper begyndte at studere dem nærmere, men med tiden viste det sig, at WoD var for ustabil i sin kerne. Fiktionsuniverset i modsætning til Call of Cthulhu, som er ekstremt stabilt, blev ved med at forandre sig. De gennemgik revision på revision, fik alternative tidslinjer og stadigt mere skæve forgreninger. De er helt forsvundet nu, splintret i utallige små grupperinger, der alle forsøger at ramme dyb indlevelse, men som ikke opnår noget.
På det her tidspunkt var Lawrence begyndt at blive nervøs. De to andre grene var slået fejl, og han var alene tilbage. De to store rollespilsgrene i 90’erne var begge slået fejl, og han greb nu til nye midler.

Oprindeligt havde Lawrence fået tildelt fantasy-genren. Den brugte han med stor succes ved at tage udgangspunkt i etablerede fantasy-universer som Tolkiens Middle-Earth og som Warhammer Fantasys Old World. I første omgang viste det sig mere succesfuldt end antaget, fordi fansne af fantasy-genren var mere konservative end forventet, og de brugte konstant de samme verdener og fantasier, og det var meget stabilt og konstant. Den største ulempe var, at det krævede tunge, indlevelserige spilstile, og netop som Lawrences fantasy-gruppe havde fået styr på det, begyndte scenarieformen på connerne at ændre sig: Man gik over til kortere scenarier, korte karakterbeskrivelser, alternative spiloplevelser i forhold til den indlevelsestunge. Mange af de nye scenarieformer var døden for projekt Zeitgeist.

Det var i starten af 00’erne, netop som Ringenes herre-filmene var bgyndt at udkomme, og projekt Zeitgeist, altså hvad der var tilbage af gruppen, indså at vejen frem lå ikke længere blandt bord-rollespillerne men blandt live-rollespillerne. Med live-rollespillet som massebevægelse blev der afholdt spil og scenarier praktisk taget hver weekend landet over, hvis bare man gad tage rundt fra den ene del af landet til den anden – og når det handlede om ens udødelighed, så var det en pris, man var villig til at betale. Fra Fastaval sprang man via Ringenes herre-filmene over i live-rollspilsmiljøet – og med et stålgreb om det gryende miljø etablerede man et konsistent fantasy-miljø, meget konservativt i sin indretning. Basen i livemiljøet blev Karakterværkstedet, også kendt som Spilfabrikken, der organiserede live-rollespil for tusindvis af børn og infiltrerede samtlige større scenarier landet over, hvor de indskød deres aKI’ere.

Lysindra?

”Hvor kommer Lysindra så ind i alt dette?” lød det fra Bo, der gentog sit spørgsmål fra tidligere.

”Det er ikke helt klart.” begyndte Emma. ”Nogle mistænker Sandra for i stedet at bygge en karakter over sig selv op og uploade den til den analoge virtualitet, så valgte hun i stedet at forvandle sin karakter Lysindra til en fuldbyrdet karakter, som hun så uploadede eller indlevede ind i den analoge virtualitet som en aKI’er. Andre har foreslået, at Lysindra er skabt derinde. Hun er opstået et sted i virtualiteten, og i takt med at virtualiteten er konsistent, har hun holdt sig i live.” Hun stoppede op og trak vejret.

”Nu kæmper hun imidlertid for sin overlevelse. De oprindelige medlemmer af projekt Zeitgeist bliver stadig ældre, og enten vil deres biologiske kroppe gå bort, eller deres sind vil blive ramt af senilitet og begge dele kan være døden for Lysindra – eller hvem det nu er, der står bag – og Lysindra har derfor til mål med Operation julegave at skabe en permanent tilstand af rollespil, som hun kan manifestere sig i, og hvis hver rollespiller konstant er i gang med at spille, er der den risiko, at hun kopierer sig ind i hver og en af dem, med andre ord downloader utallige kopier af sig ned i dem og eksisterer gennem dem alle på en gang.”

”Hun vil både skabe en permanent tilstand af rollespil, og hun vil for altid kontrollere rollespillet og eksistere i utallige kopier overalt. Vort samfund vil blive invaderet fra den fiktive verden af en aKI’er. Det I kender som Den vejfarende fra Lorania kan være Lysindra under et andet navn, eller også er det entiteten, som opstod inde i deres analoge virtuelle verden.”

Tom tog over: ”På et eller andet tidspunkt har Sandras karakter, Lysindra highjacket Projekt Zeitgeist. I stedet for at projektets medlemmer holder hende i live, holder hun sig selv i live, og hun gør det sammen med Lucan fra Lorania. Siden Fastaval ’97 har hun infiltreret Projekt Zeitgeist og overtaget Lawrences projekt.”

”Så Operation Julegave er Lysindras plan for at give sig selv evigt liv?”, konkluderede Bo spørgende. ”Men hvordan det?”

Fortsættes …