Rejsen gennem vildmarken kan være fyldt med farer. Eventyrere kan rende ind i bander af orker og trolde, handelskaravaner kan rende ind i røvere, og Den sidste garde risikerer at blive trampet ned af zombie-horden. Men nogle farer er mere mysterier, og nogle af dem kan man ikke rulle initiativ imod. Dette er vildmarkens særheder.

For nyligt fandt Free RPG Day 2016 sted, og blandt de mange forskellige produkter, der blev delt ud, var fra Goodman Games scenariet The Museum at the End of Time til rollespillet Mutant Crawl Classics, som er et post-apokalyptisk rollespil, hvor man skal kæmpe sig gennem ørkerner, som er hjemsted for de mest besynderlige fænomener. Ligeledes oplevede vi i post-apokalyptiske Dark Sun, da vore helte kæmpede sig gennem ørkenen, at landet var mere sært og farligt, end man regnede med. Det er min inspiration, og det har jeg brugt til følgende særheder.

Vildmarkens særheder

Vildmarkens særheder er tænkt til Hinterlandet, men de kan også sagtens bruges i dit fantasy-rollespil. Beskrivelserne er uden stats, og de er tænkt som tilfældige møder på rejsen.

Gyldensmæld

De ligner grantræer, og de vokser blandt grantræer, men gyldensmæld når en vis alder, eksploderer de i en sky af gylden pollen, som glider dovent med vinden og kvæler levende væsner, som kommer i vejen.

Gyldensmæld er hurtigtvoksende grantræer, der i løbet af 5-10 år er vokset til fuld størrelse, og som om sommeren, når solen tørrer landet, eksploderer i en sky af pollen. Dette er det eneste tidspunkt at gyldensmæld udsender pollen, og skyen bæres af vinden og af levende væsner, som de klæbrige pollen klynger sig til, og de spredes ud i landet, hvor de slår rod og gror op til at være nye træer. Træet i gyldensmæld egner sig hverken til brænde eller til tømmer, da træet smuldrer og opløses til døde proto-sporer, når det tørrer.

Erfarne vildmarksrejsende og folk med naturkundskab kan identificere Gyldensmæld, når de studerer grantræer, men de færreste rejsende opdager gyldensmæld, før end træet eksploderer og en sky af gyldne sporer driver af sted båret af vinden.

En koncentreret sky af pollen er giftig og kan kvæle væsner, som ikke formår at undgå skyen. Nogle gange lever pollenskyens offer nogle få timer og stavrer af sted indsmurt i klistrede pollen, indtil ofret kollapser, og nye gyldensmæld begynder at spire omkring ofret. Erfarne folk ved, at grantræer med skeletter ved deres fod, ofte er gyldensmæld.

Grå skumringsgæs

Ved skumringstide kan man høre deres vingeslag over himlen fulgt af hæse skyggeskrig, der får folk til at flygte ind under tage og ind mellem træer. De ligner grå skygger, men de ondskabens sjæleædende gæs, der har hjemme i døde træer, hvor de gylper deres ofres sjæle op, som fanges mellem rødderne.

Grå skumringsgæs er et mysterium. Ingen har nogensinde set dem om dagen eller om natten, men når skumringen falder på, flyver de over landet i flokke af 8-12 gæs, og børn og sarte folk, hvis skygger røres af gæssenes skygger, får revet sjælen fri af kroppen, hvilket efterlader dem i en katatonisk tilstand. Gæssene tager deres ofres sjæle til gamle træer uden liv, og her gylper de sjælene op, som de har taget med sig. Blandt træets rødder, der bløder tykt, sort blod, kan man finde sjælene.

Svindepyt

En vandpyt med klart vand, svalt og fristende, rent og lige til at drikke, men hver gang man forsøger at tage en slurk, synker vandet ned i mudderet. De lokale kalder dem svindepytter og har lært at lade dem være, for de er svære at lokke en tår vand ud af, men det fortælles at smagen er fantastisk.

Svindepytter er mest almindelige om sommeren, når solen bager hedt over landet. Nogle gange finder man ligene af rejsende døde af tørst ved kanten til en svindepyt, når den stædige pøl ikke har ladet folk drikke af sig.

Kulmos

Rejsende, der skal overnatte på den kolde jord, finder ofte behag i den bløde mos til at skærme deres hvile. På træer og den bløde skovbund kan man finde frisk grøn mos, men noget mos kaldes kulmos for deres evne til at opsøge ild og flammer. Kulmos kan bevæge sig langsomt, når det er uset, og det søger mod flammer for at blive brændt op. Den fugtige mos kvæler flammer, mens det forkulles og sender en stank af vådt kul ud. Mere end et rejseselskab er pludselig vågnet til en fugtig syden og stank af vådt kul, når en klynge kulmos har kvalt deres bål.

Nogle af skovens røvere og rovdyr har lært at følge stanken, som de ved kan føre til en mørklagt lejrplads.

Blodsporsblomst

Blodsporsblomst er en sart, lille blomst, der folder sine blade ud i solens stråler. De uregelmæssige blade bærer røde mærker, som glimter fugtigt i solens skær, og blomsterne gemmer små, knaldrøde bærkerner, som let går i stykker og drypper en tyk rød væske.

Blodsporsblomster vokser i skovbunden ofte i små klynger adskilt med flere meter, og blomsterne vokser ofte i enorme cirkler på flere hundrede meter i diameter, hvilket man først opdager, når man følger det blodige spor gennem skoven for udelukkende at ende tilbage, hvor man begyndte. Uforsigtige jægere føres let på vildspor af blomsterne, indtil de smager på blomsterne, eller de ved solnedgang ser blomsterne folde deres blade sammen og lukke sig.

Træspind

Det ligner store spindelvæv med fugtige tråde udspændt mellem træer, men det er slimtråde formet af forkølede træer, som i løbet af natten, hvor det er mindre pinligt, har ladet tråde af slim dryppe fra grenene, indtil det former komplicerede spind, som selv edderkopper kan misundes over. Det sker for nogle træer, hvor mennesker har slået lejr tæt ved.

Skovens folk kalder det for træspind og foretrækker ikke at røre ved de klistrede tråde, men de meterlange spind dukker nogle gange pludseligt op, når man fejer en gren til side, og man træder pludseligt ind i træets forkølelse. Det kan skabe en allergisk reaktion fra træet, der pludselig svajer, sender dets grene piskende rundt, luften fyldes med skyer af pollen, og nogle gange er den allergiske reaktion så kraftig, at stammen taber sin balance og pludseligt begynder at vælte ned over dem, der forstyrrede spindet. Skovfolk og enter ser med positive øjne på folk, der formår at rejse stammen og sætte den tilbage på sin plads.