[9. dec] Transhuman Space – hard science fiction rollespil

Grundbogen og to af de mange supplementer til spillet. Transhuman Space blev grundigt understøttet, og grundbogen var en lækker indbunden sag med flot artwork. Senere værker var ikke nær så flotte udgivelser.
Grundbogen og to af de mange supplementer til spillet. Transhuman Space blev grundigt understøttet, og grundbogen var en lækker indbunden sag med flot artwork. Senere værker var ikke nær så flotte udgivelser.

Transhuman Space er en sjældenhed inden for rollespil. Julekalenderen afslører her et rollespil, som er mere sjældent end man regner med. Det er hard science fiction-genren.

Der findes mange science fiction-rollespil, men de fleste er enten post-apokalyptiske, hvor man lever i ruinerne af en avanceret kultur, eller cyberpunk, hvor man spiller i en nær fremtid uden for avanceret teknologi, eller også fletter man overnaturlige, fantastiske eller meget spekulative elementer som tidsrejser eller hurtigere end lyset-rejser eller porte, der fastholder ormehuller, eller også er universet hjemsted for talrige eksotiske og intelligente væsner. Det bliver hurtigt Cyberpunk, Post-apokalypse eller Space Opera i stedet for hard science fiction. Transhuman Space er en undtagelse.

Transhuman Space er udgivet af Steve Jackson Games i 2002, som nu er mest kendt for Munchkin, men før 2000 var langt mere kendt for sit stærkt understøttede universalrollespil GURPS. Transhuman Space blev skrevet til GURPS, men som med så mange andre af GURPS-supplementerne var Transhuman Space og dets supplementer lette at bruge uafhængigt af dets intenderede regelsystem (således har jeg en stak GURPS supplementer men ingen grundbøger, idet jeg bruger bøgerne til andre rollespil, f.eks. Nephilim). I praksis betød det, at jeg spillede Transhuman Space med et andet regelsystem end GURPS. Jeg konverterede i stedet The Shadow of Yesterday til at det med, og det gav en smuk og spændende kampagne. Samme system har Troels anvendt til at spille Fading Suns med.

Settingmæssigt er Transhuman Space 100 år fra nu, det er transhumanistisk, post-cyberpunk univers, hvor menneskeheden er ved at kolonisere solsystemet, men der er ingen overnaturlige elementer, ingen rumvæsner, ingen apokalypse, ingen mutanter, ingen hurtigere end lyset-rejser, og det er ikke forfaldet til et dystopisk kaos. Alt det gør Transhuman Space anderledes og spændende (hvis man vil læse noget, der kan minde om Transhuman Space kan The Expanse-bøgerne og Poseidon’s Children bruges som inspiration (The Expanse er dog noget mere dystopisk og har et lavere niveau af bioteknologi).

Rollespil kan stille spørgsmål, og de spørgsmål kan man udforske, og det er, hvad for Transhuman Space gør. På bagsiden af grundbogen med store bogstaver står der ‘What is Human?’, og det er, hvad man skal udforske via mennesker, opgraderede mennesker, opløftede dyr, androider, bioroider, kunstige intelligenser, kloner og så videre. Det transhumanistiske tema er også blevet samlet op i rollespil som Mindjammer (baseret på FATE) og Eclipse Phase (som er en slags post-apokalyptisk Transhuman Space, der har meget af samme elementer som bøgerne/tv-serienThe Expanse har).

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

3 kommentarer til “[9. dec] Transhuman Space – hard science fiction rollespil

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: