[14. dec] Bughunters og The Amazing Engine – Aliens som rollespil

Turen er i dag kommet til rollespillet Bughunters og til systemet Amazing Engine. Det er julekalenderen for rollespillere, og vi dykker ned og kigger på rollespil, som tiden har glemt.

Fra forlaget Leading Edge kom i 1990 rollespillet Aliens Adventure Game (og Leading Edge havde i 1989 også udgivet brætspillet Aliens – This Time it is War), men bortset fra licensen var der ikke meget at komme efter. Nogle år senere besluttede TSR sig for at udgive et nyt universal-rollespil, Amazing Engine, og i årene 1993-1994 kom otte forskellige settings til Amazing Engine: Bughunters, For Faerie, Queen and Country, The Galactos Barrier, Kromosome, Magitech, Metamorphosis Alpha to Omega (ny tolkning af 1977-rollespillet), Once and Future King og Tabloid! Derefter forsvandt Amazing Engine, og og det blev et par år senere erstattet af Alternity-rollespillet (som blev omtalt 12. december), indtil det blev erstattet af d20-systemet i 2000.

Amazing Engine

Amazing Engine var designet til at være et universalsystem, der kunne håndtere alskens genrer, og bøgerne til Amazing Engine spændte vidt, selvom hovedvægten var på science fiction, og jeg havde fornøjelsen af at læse flere af dem i min ungdom, men min samling rummer i dag kun Bughunters og For Faerie, Queen and Country. Vi skal også snakke regelsystemet. Det er ikke værd at snakke om. Det er et procent-baseret system, hvor man ruller under sine skill checks, og hvor alle skills er baseret på karakterens ability scores (samme model som skills/Proficiencies i Advanced Dungeons & Dragons). Dertil har karaktererne helbredsmæssigt Stamina og Wounds, og det er så det. Det er et forsimplet system, som ikke er videre fleksibelt og praktisk at arbejde med (og det til trods, har jeg spillet det meget i min ungdom). Grunden til at reglerne er værd at fremhæve er deres meta-element. Tanken er at Amazing Engine er et universal regelsystem ligesom GURPS, Fate, Cypher System, OneDice og Savage Worlds, men en del af elementet er, at man skal kunne flytte sin karakter fra en setting til en anden ved simpelthen at omregne karakterens evner og færdigheder til en række pointpuljer, så en karakter skulle kunne flyttes fra Bughunters til For Faerie, Queen and Country til Metamorphosis Alpha to Omega. På den måde ville en spiller kunne fastholde al sin XP uanset hvad man nu spillede, og spillerne ville kunne opleve en progression for karakteren, selvom man løbende startede på nye kampagner (det var åbent, hvorvidt karakterens personlighed flyttede med; der var i alle fald intet metaplot om multiverser eller lignende). Heri er det unikke ved Amazing Engine: En metakarakter, der oplever progression uanset hvilken kampagne, man spiller.

Bughunters

Bughunters var min favorit blandt Amazing Engine-spillene. Kort fortalt var det Aliens, som rollespil, men det havde nogle interessante koncepter: Menneskeheden er begyndt at kolonisere rummet, men overalt hvor man kommer frem, venter der fjendtlige livsformer, nogle teknologiske, andre biologiske. Hemmeligheden eller baggrundsplottet er, at i en ekstrem fortid udkæmpedes en intergalaktisk krig (en ‘krig i himlen’ – se også Fading Suns fra 8. december) mellem to racer, hvor den ene byggede biologiske krigsmaskiner og den anden teknologiske krigsmaskiner. Ingen af dem vandt, men de planeter, som menneskeheden udforsker, er slagmarken efter de to racer, og den er fyldt med levnene af deres våben, som stadig er klar til kamp.

For at sikre sig soldater nok til at beskytte kolonierne er man begyndt at klone mennesker og derefter genetisk forstærke dem. Menneskehedens beskyttere er klonede, genetisk forbedre slavesoldater – og for at give dem viden og personlighed, melder jordens indbyggere sig til at levere dette. Man kopierer deres personlighed over i klonen, og så længe klonen lever, får man løn fra staten. Klonen ved alt dette, samtidig med at klonen er afskåret fra det liv, som klonen har som sine minder (og nogle gange er der fejl i kopieringen, så personligheden er lettere forstyrret). Der er således en bunke identitetsmæssige og eksistentialistiske temaer, man kan lege med, mens man spiller ‘rummarinere i kamp mod rummonstre’ – og rejser foregår i dvalesøvn, og nogle gange udkæmper man i den forbindelse missioner i virtuelle miljøer, så spillerne ikke altid ved, om missionen udspiller sig i virkeligheden eller i en virtuel en, og derefter kan man spille den faktiske mission suppleret med erfaringerne fra den virtuelle mission.

For alternativer til dette er der også Starship Troopers rollespillet samt indie-rollespillet 3:16 Carnage Amongst the Stars.