Lænestolsrollespil og statporn

I podcasten Lænestolsrollespil kommer værterne i episoden om GURPS ind på emnet eller udtrykket ‘statporn’, og forudsat blogindlægget ikke bliver fanget i diverse spamfiltre for sine frække ord, så lad os kaste et blik på de uterlige tal og spilmekanikker, som gemmer sig bag udtrykket.

Her er tre eksempler på, hvad der ligger bag udtrykket. Det handler om statistics og characterstics, der med sine kryptiske noteringer og besynderlige udtryk frister med spændende spilmekanismer og potentielle eventyr.

Den første er en karakter fra rollespillet The Dark Eye:

 

 

 

 

 

 

 

Den anden er NPC hentet fra rollespillet Fading Suns:

Den tredje er en NPC fra et supplement til GURPS-settingen Transhuman Space:

Hvad er dine bedste eksempler på statporn? Hvilke frække tal og spilmekanikker får gang i dine fantasier?

 

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Humor, podcast, Rollespil og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

7 svar til Lænestolsrollespil og statporn

  1. Jeg forbinder det med nogle af de første rollespil jeg købte, nemlig MERP og Elfquest hvor en stor del af fascinationen bestod i at se kendte figurers stats. Aragorn var level 27 Ranger? Wooow. Senere husker jeg Power Behind the Thrones hvor der var bipersoner som havde *gode stats* – det var ret vildt for vores daværende forståelse af Warhammer. Men i alle disse tilfælde handlede det i høj grad om et powertrip.

    Så var der Basic RPG/CoC hvor noget af det sjove var når forfatterne gav karakterer små quirks i spillets officielle sprog, i form af skills som Citere William Blake korrekt: 7% eller Komme med tomme trusler: 86%. I nyere spil blev det med selv at formulere sine talenter jo ret udbredt, men det går lidt imod min forståelse af statpr0n (som, indrømmet, er grebet helt ud af det blå – jeg har ikke hørt podcasten endnu) fordi lidt af sammenligeligheden går tabt.

    Liked by 3 people

  2. Morten Greis siger:

    Jeg husker noget af samme fornøjelse, blandt andet også med Star Wars d6, og de kendte karakterer derfra – og så kommer du ind på en af mine absolutte yndlinge, nemlig de skæve og udtryksfyldte skills fra CoC, særligt Blood Brothers bøgerne excellerede her.

    Sjovt, du nævner det, der er en mærkbar forskel, om man må navngive skills frit som i nyere systemer versus de sjovt navngivne færdigheder i ældre systemer. Jeg tror en forskel er, at med den sjovt navngivne skill i de ældre systemer, har jeg ikke en forventning om at bruge den (til andet end at udtrykke min karakter), men i de nyere systemer (f.eks. FATE) er færdigheden altid brugbar.

    Liked by 1 person

  3. Thais Munk siger:

    På trods af hvor lidt jeg kan lide White Wolf i dag, så er deres karakterark nok det som jeg bedst forbinder med statporn, for der var en særlig ting ved at man fyldte dots ud og dermed kunne se hvor vild en karakter var. Det blev til tider tåbeligt, bl.a. var der et eksempel fra Clanbook: Toreador, hvor

    Fusions specialer og skæbne-træk (som man også selv kunne definere) gjorde for mig meget det samme ved at beskrive en karakter på en fangende måde, der såvidt jeg husker også kunne gøre en mekanisk forskel.

    Like

  4. Morten Greis siger:

    Mangler der en linje i afsnittet om Vampire?

    Skæbnetræk var – som jeg husker det – det eneste gode ved Fusions regelsystem. De var gode til at kommunikere essentielle detaljer om karaktererne.

    Like

  5. Thais Munk siger:

    Ja, den røg sguda!

    Der var et særligt tåbeligt eksempel fra en udgave af Clanbook Toreador (vistnok anden udgave) hvor at alle eksempler på karakterer havde 5 i overnaturlig kraft. Så f.eks. havde Modellen 5 i Prescence, galleriejeren og kunstkenderen havde 5 i Auspex og speed metal guitaristen havde 5 i Celerity. Det var fandeme dumt.

    Like

  6. johsbusted siger:

    Jeg elsker stats.
    Ligesom Thais er det især i Vampire jeg har dyrket statsporn, da udødelighed giver et dejligt stort spænd i hvor sej man er. At det så ofte var lidt tilfældigt, hvor seje bipersonerne var er en anden sag.

    Ellers tror jeg et af de første steder jeg blev begejstret over stats var i sourcebøgerne til Rifts, fordi statsne (ligesom resten af det spil) var all over the shop.

    Jeg har også kigget en i D&D gods and deities (eller hvad den hed?), monstrene i call of cthulhu og en række GRUPS bøger.

    Men i virkeligheden har jeg ikke brugt de der stats til særlig meget, da jeg næsten aldrig har spilledet i de udgivet Vampire byer. Jeg har næsten aldrig selv sat stats på npc’er eller gjort det løbende under spil.

    Liked by 1 person

  7. Morten Greis siger:

    Rifts kan jeg forestille mig må være underholdende at kigge stats i. Jeg har kun erfaringerne med Teenage Mutant NInja Turtles & Other Strangeness, som ikke har nær så over the top vanvittige stats.
    Deities & Demigods er titlen 🙂
    Den har jeg dog selv aldrig bladret nævneværdigt i, men derimod har jeg haft kigget med forundring og nysgerrighed gentagne gange i CoC på de vilde stats, som Mythos guderne har.

    Til gengæld er det sjældent jeg egentlig laver stats til mine biroller. De fleste er håndteret med et minimalt sæt stats. På det område er særligt mine hjemmebryggede kampagner meget spillervendte, så primærområdet for stats er spillernes karakterer, ikke mine biroller.

    Like

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.