Cyberpunk RED – et blik på Cyberpunk 2.0.2.0. rollespillets nyeste inkarnation

Cyberpunk er tilbage. 80’ernes store science fiction genre, som rendte ud i sandet i begyndelsen af 90’erne oplever en stor opblomstring her omkring 2020, hvor flere af cyberpunk-genrens værker var sat til at udspille sig, og måske er det samme zeitgeist fra 1980’erne, som er ved at tage form på ny? En ting er sikker, og det er, at rollespillet Cyberpunk 2.0.2.0. er tilbage i en ny flot udgivelse kaldet Cyberpunk RED, og det skete sammen med udgivelsen af videospillet Cyberpunk 2077, og de to spil udspiller sig i samme univers men på hver deres punkt på tidslinjen.

Cyberpunk RED udgives af Talsorian Games, hvis primære drivkraft er spildesigneren Mike Pondsmith kendt for Castle Falkenstein og for Cyberpunk 2.0.2.0., som så dagens lys i 1990, og som var en efterfølger til hans Cyberpunk 2013 rollespil fra 1988. Senere blev det desuden fulgt af Cyberpunk V3.0 fra 2005, som nu er fjernet fra kontinuiteten, da det tog universet helt andre steder hen.

Cyberpunk 2.0.2.0. har en tidslinje, som allerede i 1990’erne devierer markant fra vores egne tidslinje, og op gennem 00’erne blev forskellen mellem Cyberpunk 2.0.2.0. og vores egen tidslinje stadig større og mere markant. For Cyberpunk RED var løsningen enten at skrotte den oprindelige tidslinje, skubbe spillet ud i nærmeste fremtid og konstruere en ny tidslinje, som tog udgangspunkt i nuværende situation, eller også at fremskrive Cyberpunk 2.0.2.0. tidslinjen yderligere og inddrage de teknologiske landvindinger, som nu er så en naturlig del af vores egen tidslinje, og som var fremmed for 1980’ernes cyberpunk. Valget faldt på sidstnævnte løsning, og Cyberpunk RED er derfor placeret ca. 25 år fra nu, og verden er igen af lave, så der er opstået nye omstændigheder, som legitimerer et cyberpunk miljø, men som nu bedre inddrager den teknologi, som vi har nu.

Cyberpunk 2.0.2.0. er gennemsyret af et metaplot med en række store centrale karakterer som Johnny Silverhand, Rache Bartmoss og diverse andre, og de magtkampe, som udspiller sig mellem en række af de megacorps, som dominerer i år 2020 som f.eks. Arasaki Corp. Noget af dette materiale er fortsat over i Cyberpunk RED og i Cyberpunk 2077.

Studio Red udgiver videospillene The Witcher og Cyberpunk 2077. De har et samarbejde med Talsorian Games, som står for The Witcher rollespillet baseret på videospillet, og Studio Red står for Cyberpunk 2077 baseret på Cyberpunk 2.0.2.0., og her er Cyberpunk RED en overgang mellem de to spil.

Cyberpunk RED er på mange områder en forenkling af regelsystemet fra Cyberpunk 2.0.2.0., og bruger samme grund mekanismer: Man ruller evne+skill+d10, og våben gør typisk en eller flere d6 i skade. Karaktererne er fordelt på ‘klasser’ eller ‘karrierer’ som Rockerboy, Solo, Media, Lawman, Nomad og så videre. Hver af disse karrierer har en specialfærdighed, som former deres rolle i spilgruppen, og som positionerer dem i den verden, de lever i, fra rockerboys evne til at påvirke sit publikum til nomads evne til at håndtere køretøjer og låne fartøjer af sin nomadefamilie. Man kan blive bedre inden for sin karrieres speciale, men man kan også skifte karriere, så en Solo, der er ferm til kamp, kan blive til en Fixer, der kan organisere nattemarkeder og skaffe udstyr. Man kan opgradere sine karakterer med cyberware, men det koster Humanity point, og falder de for meget, bliver man psykopat.

Blandt de markante ændringer er, at cyberspace og verdens infrastruktur er brudt sammen. Forsyningslinjerne virker ikke længere, og et netværk af nomadefamilier bringer ting frem og tilbage, mens fixere etablerer pop up markedspladser (de såkaldte night markets), hvor et uformelt netværk af handlende bringer et skævt udvalg af varer. Udstyr som våben og cyberware er derfor ikke noget, der bare kan shoppes, og der er en stor skyggeøkonomi i form af dette netværk af handlende. Samtidig med er cyberspace brudt sammen under vægten af morderiske KIere, som gør at ingen fornuftig hacker går ud på cyberspace. I stedet har man lokale cyber-arkitekturer typisk på størrelse med bygninger og virksomheder eller mindre, som netrunners kan tilgå, hvis de er inden for en 8-10 meter af dem. Netrunners og cyberhackere er derfor nødt til at tage med i felten, og de cyberspace netværk, som de hacker ind i, er i modsætning til tidligere ikke store ‘dungeons’, som de skal spille sig i gennem som et solo-rollespil men derimod en simpel struktur med et push your luck element i, hvor mange alarmer og vagtsomme KIere man vil aktivere.

Jeg skal lige snart til at spille Cyberpunk Red, og jeg ser frem til det, da reglerne er blevet mindre crunchy, der er mindre grej at håndtere, og cyberspace er blevet balanceret på måder, som ikke skaber lange solospilsessions, hvor spillerne venter på, at hackeren gennemspiller noget, der ved spilbordet snildt kan tage en halv time, mens det i fiktionen blot drejer sig om sekunder.

Jeg har tidligere spillet en smule Cyberpunk RED, hvilket var i selskab med podcasten Han Duo, og det kan høres her: Han Duo rollespiller Cyberpunk RED, men nu er det en af mine andre spilgrupper, der skal en tur ud i fremtiden. Mere om deres karakterer i næste oplæg.