Fading Suns: Translatio Sancti

Her begynder Fading Suns kampagnen. Vi spiller den nyeste version af Fading Suns. Det er februar, år 5023, og vi begynder på den kejserlige planet Byzantium Secundus. Baronet Wolfgang Tiberius sidder i møde med biskop Ambrosius.

En ny kampagne begynder

For nylig afsluttede vi kampagnen Tomb of Annihilation – Mystara Edition, og siden mødtes vi for at finde ud af, hvad der nu skulle spilles. Der påbegyndte vi karakterskabelsen, og den blev afrundet i dag, inden vi påbegyndte spillet.

Karaktererne er kejserlig efterforsker, baronet Wolfgang Tiberius Hawkwood, hans håndlanger Ur-ukar kvinden ‘Georgi’, fætteren Broder Florian Fitz Hawkwood af den eskatonske sekt, og voroxen Qwian Qwian Lionstone, en firearmet, kattelignende kæmpestor adelig ridder af en orden dedikeret til at beskytte eskatonere.

Vi snakkede sammen om, hvordan karaktererne allerede kendte hinanden, og hvordan de var kommet i selskab med hinanden. For nylig efterforskede baronet Wolfgang en sag, hvor en Charioteer pilot havde stjålet en kannikes stjernekort. Sagen havde de to fætre med hver deres ledsager i kontakt med hinanden og ført dem til Byzantium Secundus, hvor stjernekortene var blevet sikret og returneret til deres rette ejer.

Spillet begynder

Nu befandt de sig i byen Khora, et grevskab under Huset Hawkwood på det synkende kontint Tamerlaine omkring 200 km fra nærmeste rumhavn, Solcis. De er lige nu på biskop Ambrosius’ (også af huset Hawkwood) kontor. Bispen har indkaldt dem til et diskret møde.

• Biskop Ambrosius er en del af ‘Ravenna lobbyen’, som har postet mange penge i vedligeholdelsen af Byzantium Secundus, som en påmindelse om, at Kejseren er af huset Hawkwood, også selvom han ikke selv fremhæver det for at kunne fremstå mere neutral.
• Efter at Kejseren giftede sig med vuldrok-prinsessen Freya Eldridsdottir og fik planeten Hargard i len som bryllupsgave er forholdet mellem de vilde vuldrokker og kejserriget blevet bedre og mere fredeligt. Det har gjort det mere sikkert at missionere blandt de hedenske vuldrokker.
• Man vil derfor styrke missionen på planeten Leminkainen, som har en meget stor mængde af vuldrok bosættere. Det vil fremme både Hawkwoods og Kejserens interesser.
• Ved opslag i registre fandt man et sogn i bispedømmet, som havde Skt Marinas hellige knogler liggende. De er blevet hentet ind til Khora trods den lokale præsts protester. Efter ceremonien i morgen vil knoglerne i deres relikvieskrin blive fragtet til Leminkainen.
• Gruppens opgave er at transportere skrinet og knoglerne til Solcis (Khora og Solcis er forbundet med en monorail bane). Derfra er der booket passage ombord på Den blå høg under kaptajn Wren. Han skal transportere gruppen Leminkainens hovedstad Hakkonnen, hvor der er en rumhavn. Herefter skal de rejser til baroniet Coltrane. Derfra til. markgrev Winfrieds, hvor missionspræst Haldir Gråulv står klar til at tage imod knoglerne. Foruden rejsebreve gives gruppen 300 firebirds til evt konflikter.
• Skt Marinas knogler er i relikvieskrin formet delvist som en galeon og delvist som et raketskib. Hun er helgen for søfarende og rumfarende, for sejlende i nød og for havnes velstand. Hendes martyrium er at være blevet druknet af onde pirater. Oprindeligt gik relikviet tabt, da de hedenske kurga plyndrede huset Hazats planet Hira. Først årtier senere blev det genfundet på et forlist kurga rumskib drivende om Hira, da hazat soldater hørte Marina kalde, og det ledte dem til skibet. Langt senere endte relikviet på Byzantium Secundus under kejserkrigene for tredive år siden, da hazat som et led i krigen plyndrede planeten. Her har de ligget overset i en lille sognekirke.
• Problemet er, at da man ville flytte knoglerne til Khora, var der et forsøg på at stjæle relikviet af ukendte gerningsmænd, som sognepræsten Fader Francis fik forpurret. Sekundært har gesandt Justa Escovado Hazat af Huset Hazat indikeret at han vil gøre krav på relikviet, og han har hyret adskillige reeve advokater til at skabe et langvarigt juridisk slagsmål til at sabotere projektet – og han vil slå til, når ceremonien er overstået.

Gruppen er nødt til at finde en løsning til at bringe relikviet sikkert frem efter Altskabertjenesten. I første omgang er målet at nå rumskibet i Solcis.

Relikviekammeret

Med den opgave sætter baronet Wolfgangs gruppe sig for at besøge relikviekammeret og derefter undersøge området omkring katedralen og ruten ned til monorail stationen. I første omgang går turen med sekretær Haldan ned til relikviekammeret. Det er et stenkammer med en stor smedejernslås på døren og bevogtet af fire kirketjenere bevæbnet med klinger og armbryste. Inde i kammeret på stensokler står monstranser med helgenknogler, og midt i rummet er Skt. Marinas helgenskrin. Det er omtrent en halv meter langt og 40 centimer på hver led. Dertil kan der monteres vinger og mast, som øger størrelsen yderligere. Træskrinet er beklædt med forgyldte sølvplader, og der er en kodelås, som kræver et forgyldt nøglekort for at åbne.

Gruppen beslutter sig for at få åbnet skrinet og studeret knoglerne nærmere for at sikre sig, at der ikke allerede er nogen, som er løbet med dem, og som eventuelt allerede har udskiftet dem med falske knogler. Nede i skrinet er de tusindår gamle mørnede knogler dog manglende venstre ben og med højre hånd værende forgyldt (som gruppen var blevet orienteret om). Spillerne vil gerne studere knoglerne nærmere, og vi bruger det som en lejlighed til at få sat gang i selve systemet. Normalt ville jeg ikke begynde at rulle terninger her, da der ikke er nok på spil, men det er en praktisk situation at prøve reglerne af i.

Til at begynde med studerer broder Florian knoglerne grundigt suppleret med en teurgisk velsignelse. Der skal rulles 16 eller lavere på en 20-sidet for succes, og der skal rulles 2 eller højere for at overvinde sværhedsgraden. Der bliver rullet 15, hvilket giver 15 Victory Points (hvoraf 2 skal spenderes på at overvinde sværhedsgraden på 2, og fordi broder Florian har en perk, der belønner ham for at være observant, opnås ekstra point, hvilket efterlader Florian med 21 Victory Points. Da karaktererne er på level 1, kan de lagre 5 VP i hver deres bank. Broder Florian bruger nu sin kirkelige perk til at inspirere de andre – og i fiktionen udsiger broder Florian en bøn, studerer de hellige knogler, og holder en lille inspirerende prædiken for de andre karakterer – til at fordele Victory Points til de tre andre spillere. Alle har nu 5 point hver, som de opbevarer i deres bank.

Qwian Qwian har en ekstraordinær skarp næse, fordi han er vorox. Han vil derfor gerne studere knoglerne med sin lugtesans. Der bliver spenderet Victory Points på at hæve chancen for succes, men Qwian Qwian er så uheldig at rulle en ren 20’er på terningen, og det er en fumble! Han nyser voldsomt over støvet i knoglekassen uden at opnå større indsigt – og som spilleder får jeg et Wyrd Point, jeg kan spendere på at skabe problemer for spillerne senere.

Georgi har virkelige fine fingerspidsfornemmelser som ur-ukar, og hun vil derfor gerne studere knoglerne nærmere med henblik på at få et godt indtryk af dem, så hun kan være i stand til at forfalske dem ved senere lejlighed. Hun spenderer point, ruller en succes, da hun ruller under sin evne+færdighed+victory point men over sværhedsgraden på 2. Med en 7’er har hun fem point i overskud, og hun bruger fire af dem på at hæve succesen fra regulær til ekstraordinær. Efter et grundigt studie ved hun nu i stor grad, hvordan knoglerne skal føles og se når hun senere vil skabe et sæt falske knogler.

Imens har baronet Wolfgang studeret relikvieskrinet grundigt og fået et godt indblik i, hvordan det synes at hænge sammen – der blev også rullet en skill test.

Efter studierne forlader gruppen kammeret for at fortsætte planlægningen.

Vejen til monorailstationen

Dernæst bliver ruterne fra katedralen og torvet omkring katedralen ned til monorailstationen omkring 1½km borte studeret. Khora er en by med 300.000 indbyggere, hvor yderområderne er moderne industrikvarterer og fabrikker, som leverer reservedele til rumhavnen, og bykernen er smalle, trange og krogede gader belagt med brosten, og bortset fra nogle få flyvende biler og svævefartøjer, som nu og da passerer hen over himlen, er transportformen inde i byen baseret på bærestole.

Imens gaderne studeres erhverver gruppen sig også en trækasse rummelig nok til at rumme Skt. Marinas knogler, en kasse stor nok til at rumme helgenskrinet og et modelskib i plastik (forestil dig en playmobil galeon) samt nogle kobberplader, der kan monteres på skibet. En sindrig plan om at skabe forvirring omkring præcis hvor skibet er henne, er ved at tage form.

Imens hun bevæger sig rundt i gaderne, erhverver Georgi sig en del opmærksomhed. Hun er ur-ukar, og derfor stikker hun noget ud blandt en by med en befolkning på 99% mennesker. Hun kan mærke folks blikke, som hun bevæger sig rundt i gaderne (i Fading Suns er alle ikke-mennesker minoriteter, og de er outsidere; der er ikke en spilmekanisk konsekvens af det, men det er stadig en ting, der lige skal nævnes, da det er en del af omstændighederne ved at spille ikke-menneske).

På et tidspunkt bliver hun anråbt. En hæs stemme med en metallisk klang råber hende an ved navn og med reference til det lejesoldatskompagni, hun tidligere var associeret med. Kaldet kommer fra en gruppen grumt udseende krigsveteraner tungt udstyret med cyberware. De er et Hazat lejesoldatskompagni, og deres leder, Antonin Barra, ønsker at tale med hende. Det viser sig, at han kender til hendes lejesoldatskompagni, som hun søger fuldgyldigt medlemskab af, og han tilbyder hende 1000 firebirds (det er mange penge!) og hjælp til medlemskab, hvis hun overdrager relikviet til dem, da Skt. Marina retteligt tilkommer dem. Hvis hun ikke overdrager det til dem, vil de selv komme og tage det, og det vil kun komme til at blive ubehageligt.

Efter mødet vender Georgi hjem til gruppens gæstgiveri, hvor hun benytter lejligheden til at tale under fire øjne med baronet Wolfgang og betro ham sin fortsatte loyalitet trods løftet og truslen fra Antonin Barra.

Altskabertjeneste

Tidligt den følgende morgen opsøger broder Florian biskoppens sekretær Haldan for lige at høre, om det er muligt at smugle relikvieskrinet ud under jorden fra katedralen via dens katakomber? Svaret er et nej. Der er katakomber under kirken, og de er grundigt forseglet fra byens kloaksystem, og det vil være katastrofalt, om der blev slået hul på murvæggen for at forbinde dem. Byzantium Secundus er midt i en økologisk katastrofe, hvor vandet stiger konstant, og hvor kontinenterne er ved at synke i havet. Tamerlaine er ingen undtagelse, og det betyder, at kloakkerne under Khora er ramt jævnligt af kraftige oversvømmelser, og hvis der bliver lavet en forbindelse til katakomberne, vil det betyde oversvømmelser og alvorlige vandskader i katedralen. Et andet element er, at knoglerne skal være til stede under ceremonien, så de kan få den kirkelige velsignelse, som skal sende dem godt af sted.

Altskabertjenesten finder sted som planlagt. Pladsen uden foran kirken er fyldt med sognebørn. Repræsentanter for de forskellige håndværkergilder ankommer under deres respektive bannere, og der er en vrimmel af bærestole, som har bragt lokale adelige og gejstlige til kirken – herunder de fire lukke bærestole, som gruppen har bestilt – og inde i kirken er et mylder af folk. På de bagerste rækker er Antonin Barra og hans soldater. Uden for kirken på den modsatte side af torvet, venter gesandt Justa Escovado Hazat med 20 soldater og en flok reeve advokater. Inde i katedralen oppe ved alteret er helgenskrinet fint sat frem med monterede vinger og mast samt et lille sejl.

Biskop Ambrosius holder afvikler altskabertjenesten. Det er en to timer lang ceremoni med kirkesang, med røgelsesskar, som bliver båret rundt i kirken, og det er med anprisninger og anråbelser råbt i kor fra menigheden på den prædikendes opfordring. En god del af prædikenen omhandler vigtigheden af bispedømmets bidrag til den kirkelige mission på Leminkainen, og hvor meget det betyder, at missionen kommer til at ske under Skt. Marinas bevågenhed.

Efter tjeneste har fundet sted, skal helgenskrinet bæres ud. Gruppen flokkes nu med kirketjenere og med bispens nærmeste omkring helgenskrinet, og der sker en masse forvirring, som vinger og mast skal pilles af, og som der gives modstridende ordrer om, hvor skrinet skal bæres hen. Gruppen skaber bevidst røre for at observatører skal miste overblikket over, hvor knoglerne helt præcist er:

• Baronet Wolfgang forlader katedralen med en lille trækasse halvt skjult under sin kappe og sætter sig ind i sin lukkede bærestol. Den bevæger sig over torvet,
• Lejesoldat Georgi forlader katedralen med en stor, tung kasse og sætter sig ind i sin lukkede bærestol. Den bevæger sig af hovedgaden ned mod monorailstationen.
• Broder Florian forsvinder ind i menneskemængden uden for katedralen og bevæger sig i retning af stationen, mens bærestolen efterlades.
• Ridder Qwian Qwian bærer ubesværet en tung kasse i sine fire arme og forsvinder ud ad en sidedør til en ventende bærestol, som tager ham af sidegader ned mod stationen.

Hvor er knoglerne, og hvor er relikvieskrinet?

Vi kører ikke en gang meta-mekanisk rollespil, hvor vi ikke selv ved det, indtil terningkast etablerer det. Ikke denne gang i alle fald. I stedet guidet af et enkelt terningkast for at se, hvor meget forvirring der skabes, får vi sammen beskrevet situationen. Spillerne kommer i forbindelse med terningkastet frem til tre ting, de gerne vil opnå. Da der bliver rullet en god succes, lader jeg dem vælge to af de tre ting, de gerne vil opnå.

Dernæst spiller vi sekvenser fra de forskellige karakterers oplevelser, som de forlader katedralen. Det begynder med baronet Wolfgang, der standses af gesandt Justa Escovedo Hazats soldater. Gesandten gør højlydt sit krav gældende for helgenskrinet og skt Marinas knogler. Han bestrider den ret, hvormed knoglerne sendes til Leminkainen, og han forlanger, at det afklares ved kirkelig og verdslig ret (hvad som helst, som lader ham trække sagen i langdrag). Baronet Wolfgang agerer uskyldig, og han indikerer, at han ikke ved, hvad der foregår (hans skill test fejler i første omgang, men en hellig bøn til Skt Horatius opsendt af broder Florian, som er i menneskemængden i nærheden ændrer på skæbnens gang). Han bekræfter spurgt direkte, at han har fået pålagt sig opgaven at overføre relikviet, men han må også bekræfte, at han ikke er i besiddelse af relikviet. Gesandten får gjort opmærksom på, at det kan tydes, som at Wolfgang har mistet relikviet og forfejlet sin opgave, og at han derfor bør tages i forvaring. Wolfgang er ikke interesseret i at blive taget i forvaring. Han benytter nu sit kejserlige embedssegl som kejserlig opdager til at kræve sin ret til at gå uskadt fra gesandtens soldater. En skill test bekræfter værdien af Wolfgangs trussel – i fiktionen forklares det ved, at en af gesandtens advokater hvisker ham i øret, at det er en rigtig dårlig ide at standse en kejserlig agent af huset Hawkwood på en kejserlig planet under en kejser af huset Hawkwood. Baronet Wolfgang kan fortsætte sin færd ned mod stationen.

På ruten ned mod stationen bliver Georgi forfulgt af lejesoldaterne. Det er en jagt til fods, hvor det viser sig ingen udfordring for at soldaterne at gå om kap bærestolens bærere. Georgi konfronteres derfor med Antonin Barra, som forlanger at få helgenskrinet. Hun forlader derfor bærestolen og overladen til ham. Han sætter sig ind, og hun forlader området i hast via små kringlede sidegader.

Qwian Qwian kommer sikkert ned til stationen med sin last. Ikke mange har lyst til at standse den fuldvoksne vorox. Han har relikvieskrinet og knoglerne.

På vej bort i menneskemylderet bemærker Broder Florian noget. Jeg beder om en Observation test, og den er en succes: Florian bemærker en tyk lille præst og tre hærdebrede fiskere stile i hans retning. Havde testen fejlet, havde Florian først opdage dem, når de konfronterede ham. Nu benytter Broder Florian sine evner til at forsvinde i folkemængder (endnu en succesfuld skilltest), og han undgår Fader Francis og tre bredskuldrede fiskere, som de leder efter ham. Nede ved stationen mødes broder Florian med de tre andre.

Her stopper vi dagens spil.

Bemærkninger

Endelig er der kommet gang i at spille Fading Suns. Der er meget at få på plads. Der er meget verden, som vi skal have ind under huden stille og roligt, og der er hele den ramme, som spillet udspiller sig i, vi skal have vænnet os til. Dertil er der reglerne.

Regelsystemet har en grundkerne, som i lighed med de fleste andre rollespil, er enkel nok at arbejde med: Rul over sværhedsgrad men under Evne+færdighed med d20. Der er ingen modifiers at holde styr på, og det er rart. Til gengæld har man konstant en pulje af point, som bruges enten til at hæve chancen for succes, eller som bruges til at løfte resultatet over sværhedsgraden. Den del er enkel nok, men der er lidt konstant bogføring at holde øje med pointpuljen (vi har en stabel spillebrikker ved hånden til at gøre det), men det er intet imod besværet i Warhammer FRPG 4th editions pointpuljesystem.

Vi er endnu ikke kommet til at bruge de bredere rammer i systemet. Alt blev klaret ved skill tests klaret af spillerne, og jeg rullede ikke nogen terninger i denne omgang. Vi skal ved kommende spil have vænnet os til at medregne folks sociale position (kirke, adel, gilde) og deres sociale rang (ridder, baronet, baron etc.), da de påvirker sværhedsgraden i tests, ligesom man kan bruge point på at hæve sværhedsgraden mod at blive overtalt (men bruges på dette, giver det færre point at anvende til at opnå succeser bagefter), og man kan foretage defensive tests mod sociale angreb. Dertil undlod jeg at lade biroller foretage sociale manøvrer mod karaktererne (gesandten kunne have forsøgt at true, forvirre, dupere eller lignende, som hvis succesfuldt kunne have påtvunget baronet Wolfgang tilstande, der havde gjort det sværere for ham at tale godt for sin sag).

Der er med andre ord meget mere at komme efter i regelsystemet. Næste gang vil vi også forsøge os med et slagsmål for at se den side af reglerne komme i brug.